Torsk. Foto Line Reeh

"Hvad for en fisk?" på P1

onsdag 06 feb 13
|
Line Reeh
Professor Einar Eg Nielsen, DTU Aqua fortæller i programmet Natursyn på P1 om, hvordan nye dna-metoder kan bruges til at beskytte sårbare fiskebestande og afsløre ulovligt fiskeri. 

Nye DNA-metoder kan med meget stor sikkerhed afsløre, hvilket havområde en fisk stammer fra.

Professor Einar Eg Nielsen, DTU Aqua fortæller i programmet Natursyn på P1 om de nye metoder, som han forventer bliver et vigtigt redskab i kampen mod den globale overudnyttelse af fiskebestande.

DTU Aquas fiskegenetikgruppe, hvor Einar Eg Nielsen arbejder, er blandt verdens førende i at bruge genetiske metoder til at kortlægge bestandsstrukturer hos fisk. Gruppen har netop deltaget i  et stort fælles europæisk forskningsprojekt, som har udviklet dna-metoder til sporing af torsk, sild, tunge og kulmule.

Selv efter at torsken er blevet til en fiskepind på en tallerken, kan forskerne ved hjælp af de nye metoder afgøre, om den oprindeligt stammer fra Barenthavet, fra den østlige Østersø eller fra Nordsøen. Det er vigtigt, fordi torsken i Barentshavet trives og er økocertificeret, mens torsken i Nordsøen har det svært.

Hør udsendelsen:

Udsendelsen ’Hvad for en fisk?’ sendes første gang fredag den 8. februar 2013 kl. 11.18 på P1 i Natursyn og genudsendes søndag d. 10 februar 2013 på P1. 

Fra om eftermiddagen den 8. februar kan udsendelsen også hentes som podcast eller man kan lytte til den via Natursyns hjemmeside på http://www.dr.dk/p1/natursyn

Se også:

Fiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri (Nyhed fra DTU Aqua, 21. november 2012)