En genetisk test kan bruges til at beskytte den grønlandske torsk. Metoden kan også bruges i danske fiskerier.
Hvis man vil spise grønlandsk torsk med grøn samvittighed, er det ikke lige meget, om man sætter tænderne i en fisk, som har startet livet i en fjord, eller i en, som kom til verden i havet.
For mens der er blevet flere fisk i fjordene de seneste år, anbefaler Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, stadig, at man ikke fisker på de torsk, som er gydt i havet, fordi torsken her er presset.
Udfordringen er selvfølgelig, at havet ikke har grænser, og at de forskellige bestande af torsk nogle gange optræder sammen og kan være svære at se forskel på. Det gælder fx i torskefiskeriet i det enorme fjordsystem omkring Nuuk. Hidtil har det ikke været muligt at afgøre med sikkerhed, om en fisk tilhører en sårbar eller en stabil bestand, men det har moderne genteknologi og en gruppe forskere fra DTU Aqua rådet bod på.
I forbindelse med et projekt finansieret af Grønlands Klimaforskningscenter har fiskegenetikere fra DTU Aqua udviklet en metode til at tage det genetiske fingeraftryk på grønlandske torsk.
Unik bestand
Når man er interesseret i at vide, hvor mange bestande af torsk der er i Grønland, er det blandt andet, fordi den viden er nødvendig for at kunne passe på torsken og forvalte fiskeriet bæredygtigt.
"Også fisk er genetisk tilpasset til deres miljø, fx ved at æg og larver har en størrelse, så de har størst mulige chancer for at overleve under de forhold, der er der, hvor den pågældende bestand gyder. Så fisker man en bestand op, så kan den ikke bare erstattes af en anden," fortæller professor Einar Eg Nielsen fra DTU Aquas fiskegenetik-gruppe. Gruppen er verdensledende med hensyn til at udvikle og anvende genetiske landvindinger til at forstå populationsstrukturer og lokale tilpasninger hos fisk.
Ny kvote på indenskærs torsk
Foreløbig har DTU Aquass biologer på baggrund af prøver indsamlet af Grønlands Naturinstitut og lokale grønlandske fiskere vist, at der er mindst fire adskilte bestande af torsk i grønlandske farvande: tre, som gyder i grønlandsk farvand, og den sidste, en islandsk gruppe, som nogle gange opholder sig i grønlandsk farvand, men som formodentlig ikke gyder her.
De nye resultater er en væsentlig årsag til, at Det Internationale Havundersøgelsesråd i 2013 har kunnet anbefale en kvote for fiskeri på indenskærs torsk på 8.000 ton.
Biolog Rasmus Berg Hedeholm, Grønlands Naturinstitut, fortæller: "Den indenskærs torsk har været i fremgang de seneste fire-fem år. Men fordi man ikke hidtil har kunnet vise, at fiskene tilhørte forskellige bestande, har man for at beskytte den pressede udenskærs torsk indtil nu frarådet alt fiskeri på alle grønlandske torsk."
At genetik på den måde kan være med til at give grønt lys til fiskeriet, glæder også den grønlandske fisker- og fangerorganisation, KNAPK, som organiserer de kystnære fiskere: "Blandt fiskerne har vi hele tiden ment, at der var forskel på den kystnære torskebestand og de udenskærs fisk, og det er nu blevet bekræftet af biologernes undersøgelse. Det betyder, at vi med god samvittighed kan anbefale, at man øger kvoten på de indenskærs fisk," siger vicedirektør Tønnes Kaka Berthelsen, KNAPK i Nuuk.
Redskab til forvaltning
For at finde frem til, hvor mange forskellige bestande af torsk der er, har biologerne fra DTU Aqua og Grønlands Naturinstitut set på forskelle på over tusind forskellige markører associeret med gener for blandt andet vækst, kønsmodning og stress. Men at arbejde med så mange markører for hver fisk er både langsommeligt og dyrt. Derfor er næste mål at reducere antallet til det mindst mulige.
Arbejdet ledes af postdoc Nina Overgaard Therkildsen, DTU Aqua, som har skrevet ph.d.-afhandling om den grønlandske torsk i klimaperspektiv. Hun arbejder nu sammen med Grønlands Naturinstitut på at gøre resultaterne direkte brugbare i forvaltningen af torsken i Grønland med økonomisk støtte fra Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland. Blandt andet udvikler hun et såkaldt ’panel’, altså en lyntest, som kan bruges til hurtigt at afgøre, hvilken bestand en konkret fisk tilhører.
"Målet er at udvikle et panel, der er hurtigt og billigt at bruge i den praktiske fiskeriforvaltning, så man på sigt kan overvåge fangsterne fra dag til dag. I nogle områder ville man kunne klare sig med helt ned til 10-20 markører for fx at afgøre, om en fisk er en vestkyst- eller en østkyst-torsk," fortæller Nina Therkildsen.
Svartiden på test har tidligere været flere uger, men i dag kan man gennemføre 3-400 prøver om dagen på den nyeste genotype-maskine hos DTU Aqua i Silkeborg. Analyserne foregår på en speciel chip, der kan screene for en række genetiske varianter på samme tid. Foreløbig har Nina Overgaard Therkildsen udviklet et panel bestående af 81 markører, som i over 90 procent af tilfældene kan identificere, hvilken af de fire grupper af torsk ved Grønland en torsk kommer fra. Det giver også mulighed for at følge og styre et fiskeri dag for dag, som man fx gør det med laksefiskeriet i Nordamerika.
"På vestkysten af Nordamerika kommer de forskellige bestande af laks lidt forskudt ind til kysten for at vandre op i floderne og gyde. Ved løbende at analysere de prøver af de laks, som man fanger, ved man præcis hvilken bestand, man fisker på lige nu. Så hvis der er bestande, som man skal passe på ikke at overfiske, kan man tilpasse fiskeriet, mens man omvendt kan intensivere indsatsen mere, når de robuste bestande kommer ind," fortæller Einar Eg Nielsen, DTU Aqua.
I Grønland overvejer man, om man kan gøre noget tilsvarende i de områder, hvor det måtte vise sig, at de udenskærs og de indenskærs torsk blander sig på visse tider af året.
Udfordrer gammel viden
Samtidig kan genetikken risikere at få endnu mere vidtrækkende konsekvenser for forvaltningen af torskefiskeriet i Grønland, vurderer Einar Eg Nielsen. Fx er forvaltningen af torskefiskeriet i Grønland i dag delt op efter fartøjsstørrelse, så der er en kvote til små fartøjer, som fisker på indenskærs fjordtorsk, og en anden til den store trawlerflåde, som fisker de udenskærs banketorsk. Den opdeling pirker de nye resultater imidlertid til.
"I dag forvaltes gydebestandene af torsk udenskærs på øst- og på vestkysten som en samlet bestand, men de genetiske resultater tyder på, at det faktisk er to forskellige bestande. Og ser man på de såkaldte indenskærs fisk, er billedet her tilsyneladende også mere broget, end man hidtil har troet," slutter Einar Eg Nielsen.
Artiklen har været bragt i DTU's profilmagasin Dynamo nr. 32, marts 2013:
http://www.dtu.dk/Nyheder/DYNAMO.aspx?guid=%7b1EC942FC-4707-4B37-8397-0C68BBBC4E16%7d