I disse år anlægges der mange søer og vådområder ved vandløb for at rense for kvælstof. Men mens man gør miljøet en tjeneste med den ene hånd, så risikerer man samtidig at gøre livet svært for vandrende fisk som ørreden, med den anden, viser en undersøgelse fra DTU Aqua.
Årslev Engsø ved Aarhus blev anlagt i 2003 for at gavne miljøet ved at fjerne kvælstof, men har samtidig medført et stort tab af ørredsmolt, som ikke når fra vandløbene i Aarhus Å-systemet og ud til havet.
Anders Koed og Mikkel Boel fra DTU Aqua har undersøgt, hvordan Årslev Engsø, som blev etableret i 2003 ved at opstemme Aarhus Å, har påvirket unge ørreders vandring fra Aarhus Å-systemet ud i havet.
Undersøgelsen viser, at 62 % af ørredsmolten ikke klarer turen gennem søen på deres vej mod havet, hvor de skulle vokse sig store og blive til havørreder. Regner man også Brabrand Sø med, som de unge ørreder også skal passere, så er det sandsynligt, at mere end 80 procent af de unge ørreder ikke kommer igennem søerne.
Kritisk for ørreden
Ifølge sektionsleder Anders Koed fra DTU Aqua er et så stort tab af ørredsmolt kritisk for ørredbestanden i Århus Å-systemet. Det kan give problemer med at sikre både vandrammedirektivets krav og samfundets ønsker om gode fiskebestande:
”Havørreder er en værdifuld ressource for samfundet. Beregninger viser, at værdien af lystfiskerfangede havørreder kan opgøres til 2.500 – 3.000 kr. pr. kg i form af indtægter til overnatning, fisketegn og lignende, så der er også en direkte økonomisk gevinst for samfundet i sunde fiskebestande,” påpeger Anders Koed, DTU Aqua.
Modstridende interesser
Mange søer og vådområder anlægges nederst i vandsystemerne og kan dermed påvirke vandrefisk fra store dele af vandsystemet. Samtidig er udfordringen, at det kan være svært at tilgodese både høj tilbageholdelse af næringssalte og en god smoltoverlevelse, fordi det, der skal til for effektivt at fjerne næringssalte samtidig udfordrer smoltene ved at forøge vandtemperaturen og smoltenes passagetid (f.eks. lang opholdstid af vandet i søen, megen vegetation og manglende strømrende).
”Når man etablerer søer og vådområder for at nedbringe eutrofiering, så forbedrer man levevilkårene for nogle dyr og planter, men forværrer den samtidig for andre, som fx ørrederne. Vi har set lignende resultater i Egå Engsø nord for Aarhus. Her er der målt et gennemsnitligt smolttab på 83 % i et område, hvor smoltene tidligere passerede frit gennem åen uden tab,” fortæller Anders Koed, DTU Aqua, som samtidig opfordrer til, at hensynet til de unikke danske bestande af ørreder inddrages i planlægningen af fremtidige projekter.
Fx ved at man vælger de alternativer som også tilgodeser laksefisks vandring, påpeger Anders Koed:
”Den bedste løsning ved anlæggelse af søer ved vandløb er at føre det meste af vandet udenom søen og lave vandindtaget til søen på en sådan måde, at fiskene ikke finder den. Fiskene følger vandstrømmen i åen og vil da primært vandre uden om søen. Et eksempel på dét er Skibet ved Vejle Å, hvor kun 0,1 % af det samlede smoltudtræk i åen finder vej ind i søen ved et vandindtag”. Undersøgelser fra DTU Aqua viser, at man ved at lave omløbsløsninger som kunne få smoltproduktion og antallet af tilbagevendende gydefisk til at stige igen i Aarhus Å og Lyngbygård Å, potentielt kan få en selvreproducerende ørredbestand, som kan klare sig selv helt uden udsætninger af opdrættet yngel.
”Ønsket med stor fjernelse af kvælstof ved at lave indskudte søer og ønsket om gode og sunde havørredbestandene kan være svære at forene. Derfor vil det i mange tilfælde være en prioritering, om man ønsker at fjerne kvælstof fra vandløbene, ved at danne en indskudt sø, eller om man ønsker at bevare havørredbestandene. Det er imidlertid vigtigt, at man gør sig klart, hvad prisen for at den høje kvælstoffjernelse bliver for ørrebestanden inden sådanne projekter gennemføres, påpeger Anders Koed, sektionsleder hos DTU Aqua i Silkeborg.
Derfor bremses vandringen
En sø kan bremse ørredsmoltens vandring på flere måder. Dels er vandtemperaturen i en sø typisk højere end i et vandløb, hvilket kan bremse den udvikling, som ørrederne gennemgår for at blive klar til livet i havet. I løbet af forsøgsperioden nåede gennemsnitstemperaturen i de to åer opstrøms engsøen aldrig over 14 °C før slutningen af maj måned, mens den i lange perioder var over 14 °C i selve Årslev Engsø. Samtidig øger passagen gennem søen risikoen for, at de unge fisk bliver spist af en sulten gedde eller fiskehejre.
Læs rapporten:
Smolttabet i Årslev Engsø
En sammenligning af den nydannede engsø i 2004 og den etablerede engsø i 2011
DTU Aqua-rapport nr. 260-2013