Torskens forsvinden fra Nordvest Atlanten i 80’erne havde katastrofale følger for mange familier og industrier i Newfoundland, Canada. Foto Line Reeh/DTU Aqua.

Klimaændringer på tallerkenen

tirsdag 21 maj 13
|
Line Reeh

Et studie offentliggjort i Nature viser, hvordan den globale opvarmning er blevet en uventet, og i nogen tilfælde en uønsket, gæst ved middagsbordet.

Af Mark R. Payne, Seniorforsker, PhD og Thomas Kiørboe, Professor, Dr. Scient, Centre for Ocean Life, DTU Aqua

Fiskeribiologer ser normalt klimaændringer og den globale opvarmning som en sort sky på himlen: noget der engang vil påvirke vores fiskebestande. I i hverdagen fylder overudnyttelse af fiskebestande, og korttidsfluktuationer i bestandsstørrelser med regulering af fiskeriet til følge fylder meget mere. Nu har et studie der i denne uge (16. maj 2013) offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift Nature imidlertid påvist, at den globale opvarmning er blevet en uventet – og i nogen tilfælde en uønsket - gæst ved middagsbordet.

Fiskebestandes størrelse og udbredelse er i konstant forandring. Tænk på sildeperioden i middelalderen, hvor forekomsten af sild i den vestlige Østersø var så stor at man angiveligt kunne fange dem med hænderne, men i hvert fald havde en kolossal socioøkonomisk betydning. Eller på det samfund som var baseret på sardinfiskeriet ved den Amerikanske vestkyst og som Steinbeck beskrev i Et mægtigt gilde. Det smuldrede efter et pludselig kollaps af fiskeriet et par år efter bogen var udgivet. På samme måde havde torskens forsvinden fra Nordvest Atlanten i 80’erne katastrofale følger for mange familier og industrier i Newfoundland. I de seneste 3-4 år har sortmundet kutling, en ca. 25 cm stor kutling som oprindeligt stammer fra Sortehavet, invaderet vore kystnære farvande i enorme mængder og truer ifølge Miljøstyrelsen måske med at udkonkurrere lokale arter. Peruviansk ansjos, som er grundlaget for et af verdens allerstørste fiskerier, svinger også voldsomt i forbindelsen med det kendte ’El Nino’ fænomen. Ændringer i makrellens udbredelse og vandringsmønstre i Nordøstatlanten de seneste 5 år forbindes med højere havvandstemperaturer og har ført til store nye bestande i Færøske og Islandske farvande og deraf følgende konflikter over fiskerirettigheder med Norge, Danmark og resten af EU.

Mange af disse ændringer har deres rødder i naturlige variationer i det fysisk miljø, og ofte er konsekvenserne forstærket af overfiskning.

Studiet der nu offentliggøres i Nature er imidlertid det første der overbevisende kan påvise en systematisk ændring i sammensætningen af det globale fiskeri, som kan henføres til en global opvarmning af verdenshavene; altså noget meget mere omfattende end lokale variationer i fiskeriet. Den globale opvarmning har nu ført til en ændring i fiskeriet, hvor koldtvandsarter erstattes af varmtvandsarter.

Fiskeri på Ansjos i Nordsøen

Vi har også set det i vores lokale fiskerier, hvor stigningen i havvandstemperaturen de sidste 20 år har været væsentlig højere end det globale gennemsnit. Der er nu et kommercielt, om end beskedent, fiskeri på ansjos i Nordsøen – en art som normalt forekommer mere sydligt, f.eks. i Biscayen. Og De kender måske fra Deres Middelhavsferie rød mulle, som findes på ethvert fiskemarked i Middelhavslandende. Den landes nu også af danske fiskere. Lystfiskere har længe haft glæde af tyklæbbet multe, som med en hovedudbredelse i Middelhavet efterhånden er blevet en meget almindelig sommergæst hos os.  Der er sågar fanget sværdfisk i den vestlige Østersøen, en art der også var på stenaldermandens menukort i en periode hvor temperaturen i de danske farvande var 2-3 grader højere end nu.

Flytning af fiskebestande mod polerne kræver stadig tilpasning af de lokale fiskerier, men vil ikke nødvendigvis føre til et ringere fiskeriudbytte Der er dog en undtagelse: i troperne, som er de varmeste havområder på jorden, kan der ikke indvandre arter der er tilpasset endnu højere temperaturer - de eksisterer simpelthen ikke. Derimod vil de mest varmefølsomme arter uddø og derefter vil artssammensætningen stabiliseres. Studiet i Nature demonstrerer at de tropiske fiskerier har nået dette afsluttende varmtvandsstadie. Herefter vil stigende havvandstemperature føre til faldende fiskebestande i troperne; måske er det allerede sket. Dette er så meget mere uheldigt som at landene omkring de tropiske farvande også er dem der er mest afhængige af fiskeri både som erhverv, som kilde til eksportindtægt, og som mad. Samtidig er det de lande der typisk har sværest ved at tilpasse sig disse ændringer.

Studiet i Nature dokumenterer at den globale opvarmning er en realitet der afspejles hos fiskehandleren og på middagsbordet. Ændringerne i fiskebestandenes udbredelse kræver tilpasninger i fiskeriet – vi skal vænne os til nye arter på middagsbordet og måske nye fangstteknikker. På vore breddegrader vil det næppe være et uoverstigeligt problem, men den globale opvarmning er en mulig trussel mod fødevaresikkerhed og udvikling i troperne.

Læs mere:

Mark R.Payne: Fisheries: Climate change at the dinner table. Nature Volume: 497, Pages: 320–321 Date published: (16 May 2013) DOI: doi:10.1038/497320a

Published online 15 May 2013

http://www.nature.com/nature/journal/v497/n7449/full/497320a.html

Cheung, WWL, Watson R, Pauly D. Signature of ocean warming in global fisheries catch. NATURE 16 maj 2013

http://www.nature.com/nature/journal/v497/n7449/full/nature12156.html