En ny DTU Aqua-rapport kortlægger problemer med sælskader i dansk fiskeri med passive redskaber som garn, kroge og ruser, som er de fiskerier, der kan have direkte problemer med sæler. Det er især direkte skader i form af fisk med bidskaber eller skader på redskaber, fx huller i garn og ruser samt ødelagte kroge og tjavser, som rapporten ser på.
Rapporten beskriver udviklingen i sælbestandene i Danmark, kortlægger det kystnære fiskeri og mængden af sælskader, den fiskeriøkonomiske betydning og mulige afværgende eller kompenserende foranstaltninger.
Selve undersøgelsen af sælskader er udført gennem interviews med 105 erhvervsfiskere, samt ved hjælp af kameraer med GPS på 24 fartøjer, hvor fiskerne har indvilget i at dokumentere eventuelle skader under deres fiskeri. Dette er suppleret med video-monitering af fangsten på yderligere seks fartøjer. Desværre forløb dataindsamlingen med GPS-kameraer ikke optimalt med følgende begrundelser fra fiskerne: ’batteri ikke opladet’, ’travlt med andet’, ’glemte kameraet’ osv. Hertil kommer, at fiskerne naturligvis reagerer på mange skader i et givet område ved at flytte fiskeområde, hvorved betydningen af sælerne ”sløres”.
Skadesniveau varierer
På baggrund af undersøgelsen peger rapporten på 7 områder hvor skaderne er specielt omfattende og giver eksempler på, hvad det kan koste den enkelte fisker. Den viser også, at der er andre områder hvor der ikke er sælproblemer. I det hele taget varierer skadesniveauet overordentlig meget afhængigt af fartøj/fiskeripraksis, farvandsområde og årstid. Fx har 2 video-overvågende garnfiskere, som i ½-1 år har fisket i samme farvandsområde vest for Bornholm, haft henholdsvis 1.1% og 11,8% sælskadede torsk.
Set i lyset af de indhøstede erfaringer konkluderer rapporten, at det ikke er realistisk at fremskaffe dokumentation for skadernes økonomiske betydning i hele farvandsområder eller for grupper af fiskere, men kun på individuel basis fra de ramte fiskere.
Undersøgelsen af omfanget af sælskader i dansk fiskeri var støttet økonomisk af Fødevareministeriet via Den Europæiske Fiskerifond (EFF). Projektet har været ledet af DTU Aqua og har haft deltagelse af Krog Consult, BioApp og Københavns Universitet.
Se rapporten
DTU Aqua-rapport nr. 299-2015 Kortlægning af sælskader i dansk fiskeri
Finn Larsen, Carsten Krog, Maks Klaustrup og Kurt Buchmann
Gråsælen
Den samlede bestand af gråsæl i hele Østersøen inklusiv den Botniske Bugt er vokset fra omkring 2.000 dyr i slutningen af 1970’erne til omkring 40-50.000 dyr i 2014. Alene ved Christiansø er antallet af gråsæler vokset fra 0 omkring år 2000 til mere end 400 observeret i 2013 og 2014. En nyligt udført undersøgelse af gråsælens fødevalg ved Anholt, Læsø, Rødsand og Christiansø baseret på DNA-analyser af sællorte viste, at 80 % af sælerne havde ædt torsk, 35 % havde ædt sild og 28 % havde ædt stenbider. En gennemsnitlig gråsæl æder dagligt ca. 5 kg fisk. Det betyder at gråsælens samlede konsum af fisk i Østersøen (inklusiv den Botniske Bugt) i 2012 var i størrelsesordenen 73.000 tons. Det vides ikke hvor stor en andel, der er torsk, men den må antages at være væsentlig.
Den spættede sæl
Det samlede antal af spættet sæl i Vadehavet, Limfjorden, Kattegat, Bælthavet og vestlige Østersø er vokset fra omkring 2.000 dyr i 1976 til omkring 16.100 dyr i 2012, heraf fandtes 8.400 i Kattegat, Bælthavet og vestlige Østersø. Antallet af spættede sæler vokser i øjeblikket med ca. 10 % årligt i Kattegat, Bælthavet og vestlige Østersø, men er stagneret i Limfjorden. Ved den seneste tælling i 2014 var der i alt mere end 18.000 spættede sæler i danske farvande
Kilde: DTU Aqua-rapport nr. 299-2015 - Kortlægning af sælskader i dansk fiskeri