PhD Student Kristian Maar.

Ph.d.-projekter på DTU Aqua præsenteres i ny publikation

tirsdag 28 apr 20
|
af Helle Falborg

Hent "PhD projects at DTU Aqua"

PhD Projects at DTU Aqua
”PhD projects at DTU Aqua” er en web-publikation med beskrivelser af de ph.d.-studerende og deres projekter

Den nye udgave af web-publikationen “PhD projects at DTU Aqua” præsenterer de 43 ph.d.-studerende, som var indskrevet på DTU Aqua ph.d.-skole pr. 1. marts 2020.

Hvert ph.d.-projekt er beskrevet af den ph.d.-studerende selv under overskrifterne "Baggrund", "Projektindhold" og "Perspektiver". Desuden er der information om, hvilken af DTU Aquas faglige sektioner, den ph.d.-studerende er tilknyttet, og hvem der er hovedvejleder på projektet. De fleste ph.d.-studerende på DTU Aqua har mere end én vejleder, men for overblikkets skyld er det kun hovedvejlederen, som er nævnt.

DTU Aquas ph.d.-skoles mission er at sikre, at de studerende engagerer sig i frontlinjeforskning ved at anvende nye teknologiske tilgange i deres dataindsamling og -behandling samt nye koncepter til databehandling og evaluering. Ambitionen er at bidrage til at udvikle den næste generation af innovative og bredt uddannede forskere, der kan tage de udfordringer op, som klimaforandringer og øget udnyttelse af de akvatiske ressourcer giver. 

Download "PhD projects at DTU Aqua"

Se oversigt over tidligere ph.d.-afhandlinger