Stor kortlægning af dæmninger og andre spærringer i europæiske vandløb finder mange uregistrerede spærringer, som blandt andet forhindrer fisk i foretage deres livsnødvendige vandringer.
Et nyt atlas over vandløb i hele Europa giver det hidtil bedste overblik over, hvor der er spærringer i vandløbene. Atlasset indeholder information om 630.000 spærringer – ikke kun store dæmninger, men også hundredetusinder af steder, hvor vandløb er spærret af mindre opstemninger, lagt i rør og lignende. Disse spærringer forhindrer fisk i at foretage vandringer mellem deres gyde- og opvækstområder, som er en forudsætning for, at fiskene kan gennemføre deres livscyklus.
”Spærringerne er et kæmpeproblem for laksefisk og alle andre vandrende arter og er sandsynligvis en af hovedårsagerne til, at ferskvandssystemer er blandt de mest truede i verden”, siger Kim Aarestrup, som er professor på DTU Aqua og har deltaget i udarbejdelsen af det såkaldte Barrier Atlas.
Atlasset er en del af EU Horizon 2020-projektet ”Adaptive Management of Barrieres in European Rivers” (AMBER). I projektet har forskere gennemgået flere tusinde kilometer vandløb i 28 europæiske lande. Gennemgangen har afsløret, at mere end en tredjedel af spærringerne ikke er registreret i eksisterende oversigter. Hvis man overfører den observation til alle europæiske vandløb, kommer det samlede antal spærringer op på over 1 million.
”Denne fragmentering af vandløb er alarmerende, og gør Europa til det område i verden med flest spærringer. Der er simpelthen næsten ingen fritløbende floder tilbage. Selv områder, der er blevet betragtet som relativt uberørte og godt forbundet, er faktisk påvirket af spærringer”, siger Kim Aarestrup. Han nævner som eksempel, at projektet konkret har påvist, at 80 procent af spærringer i vandløb på Balkan ikke vises i de nuværende oversigter, hvilket betyder, at der er mange flere spærringer i disse floder, end man troede.
I Danmark har man været opmærksom på spærringer i vandløb i mange år, og DTU Aqua rådgiver kommuner og ministerier om, hvordan man kan fjerne spærringer eller forbedre faunapassager.
Et værdifuldt værktøj for myndigheder
Data fra det nye atlas kan bruges til at beregne omfanget af spærringer af vandløb på forskellige skalaer. Sammen med flere restaureringsværktøjer, der specifikt er udviklet af AMBER-konsortiet, kan disse oplysninger hjælpe vandløbsmyndigheder med at minimere påvirkningen fra spærringer. For eksempel viser AMBER-forskning, at de fleste af fiskenes vandringsproblemer typisk er forårsaget af en relativt lille del af spærringerne.
”Det giver mening at prioritere at se på de spærringer, som udgør de største problemer for vandrende fisk. Prioriteten bør tillige være at beskytte de mindst fragmenterede floder og fuldstændigt at fjerne de spærringer, der forårsager det meste af skaden”, siger Kim Aarestrup.
Traditionelt har forvaltningen i mange lande haft en tendens til at se vandløbsfragmentering som værende forårsaget af store dæmninger, men AMBER-forskere har fundet, at dette ofte ikke er tilfældet. I Europa er over 85 procent af barriererne små opstemninger og andre mindre strukturer. Mange af disse er ude af brug og kan fjernes, når de blokerer for den frie bevægelse af sediment, planter og dyr.
Seniorforsker Niels Jepsen, DTU Aqua har også deltaget i udarbejdelsen af AMBER-atlasset. Han siger: ”Over 60 procent af EU's ferskvandssystemer er helt eller delvis i dårlig tilstand, fordi dyrenes levesteder er fragmenterede. For at forbedre tilstanden i vores vandløb er vi nødt til at forbinde dem igen – vores atlas og værktøjer vil være en god hjælp til at opnå det.”
AMBER er et EU Horizon 2020-projekt, der arbejder for genetablering af flere naturlige vandløb i Europa og en mere bæredygtig forvaltning af vandløbene. Ud over Barrier Atlas, som viser europæiske vandløb med spærringer, har projektet udviklet værktøjer og modeller til at hjælpe kommuner og forvaltninger med at minimere de negative miljøpåvirkninger ved de spærringer, der ikke kan fjernes. Dette sker gennem evidensbaseret forskning og anbefalinger.
Alle værktøjer udviklet af AMBER-konsortiet vil være tilgængelige på projektets hjemmeside, www.amber.intenational, inden udgangen af 2020.