DTU Aqua skal for Miljøstyrelsen undersøge gråsælernes spisevaner i Østersøen ved Bornholm. Hvis sælerne æder fladfisk i et omfang, der generer erhvervsfiskerne, vil der være basis for igen at give tilladelse til at regulere sælbestanden.
De bornholmske fiskere klager over gråsælernes indhug i fiskebestanden i Østersøen. Først var det torsk, de kæmpede om med sælerne, men nu gælder det fladfisk som skrubber, rødspætter og pighvar. Fiskerne oplever, at sælerne enten helt hapser fladfisk fra nettet eller bider af dem i flæng, når fiskene sidder fanget i nettet.
Derfor drager DTU Aquas forskere i februar til Bornholm for at undersøge, om omfanget af sælskader på erhvervsfiskernes fangster af fladfisk er så stort, at der er grundlag for at genoptage den regulering af sælbestanden, som ellers udløb ved årsskiftet.
"Men der er behov for at opdatere vores viden om sælskader i det bornholmske fiskeri med passive redskaber i lyset af de ændringer, der er sket både i fiskeriet og i forekomsten af sæler omkring Bornholm."
seniorforsker Finn Larsen
”Undersøgelsen vil give os nogle bedre tal på de direkte effekter af gråsælerne på fiskeriet omkring Bornholm,” siger seniorforsker Finn Larsen, der leder DTU Aquas undersøgelse for Miljøstyrelsen.
Ifølge Finn Larsen æder en gråsæl dagligt ca. 4-5% af sin kropsvægt, så en gennemsnitlig gråsæl æder 4-5 kg fisk om dagen.
Sælskader er ikke for sjov
Tidligere undersøgelser fra 2015 peger på, at omfanget af sælskader i visse områder er så stort, at det er vanskeligt at drive et rentabelt fiskeri. Og det er specielt fiskeri med passive redskaber, som f.eks. garn og kroge, der er udsat for sælskader:
”Men der er behov for at opdatere vores viden om sælskader i det bornholmske fiskeri med passive redskaber i lyset af de ændringer, der er sket både i fiskeriet og i forekomsten af sæler omkring Bornholm,” siger Finn Larsen.
Hvad bliver den største udfordring ved undersøgelsen?
”En stor udfordring er at få dækket nok områder og sæsoner, så undersøgelsen bliver retvisende for hele garnfiskeriet omkring Bornholm,” siger forsker Lotte Kindt-Larsen, der også arbejder med sæler og er med på opgaven.
I en artikel i Bornholms Tidende i sidste uge, siger en af fiskerne, at han mener, at sælerne også angriber og skambider fladfisk i nettene for sjov. Til det siger seniorforsker Finn Larsen:
”Nej, det er ikke en adfærd, vi kan bekræfte. Vi kan bare konstatere, at sælerne ikke nødvendigvis ’spiser op’, men hvorfor skulle de også det, hvis der hænger den ene fisk efter den anden i garnene – sæler foretrækker fede fisk, fordi der er mere energi i dem, og hvis der er fisk nok, tager de måske kun det bedste, f.eks. indvoldene,” siger Finn Larsen.
Logbøger og togter
På Bornholm vil Finn Larsen og Lotte Kindt-Larsen interviewe minimum 10 fiskere og indhente oplysninger om redskaber, målart, periode, lokalområde, skadernes art og omfang samt eventuelle afhjælpende foranstaltninger, som fiskerne måtte bruge.
Forskerne vil også indsamle oplysninger fra fiskernes logbøger om sælskader registreret i de seneste to år. Resultaterne af interviews og analyse af logbøgerne vil blive sammenholdt med resultaterne fra undersøgelserne i 2015 for at identificere eventuelle ændringer i skaderne.
Og så skal havforskerne selvfølgelig også på havet. Seks togter på hver fem dages fiskeri er planlagt i løbet af undersøgelsen, der løber fra februar til og med juli.
Regulering af sæler
Det er ikke første gang i det seneste år, at forskerne undersøger sælernes appetit omkring Bornholm. I anden halvdel af 2021 undersøgte de som en del af et EHFF-projekt, hvor mange torsk der gik til sælerne.
Men 2021 var også året, hvor det internationale havforskningsråd ICES slog alarm over den skrantende torskebestand i Østersøen, og hvor EU's fiskeriministre reducerede den danske torskekvote i Østersøen med 88 procent.
Idet torskefiskeriet så ikke længere er en aktuel kamplads mellem sæler og fiskere stoppede ministeriet tilladelsen til at regulere bestanden af gråsæler ved årsskiftet til 2022. Det har været tilladt for særligt uddannede jægere at skyde gråsæler siden 2015 hele året som en del af forvaltningsplanen.
De bornholmske fiskere mener, at der fortsat er grund til at regulere den sælbestand, der er kommet sig godt over de seneste 50 år.
Fra 2.000 til 40-50.000 gråsæler
Bestanden af gråsæler var i 1970 nede på blot omkring 2.000 eksemplarer. Den blev fredet, og bestanden i Østersøen og den Botniske Bugt er siden vokset til i dag mellem 40.000 – 50.000 sæler. Heraf er der omkring 2.000-3.000 gråsæler i den sydlige Østersø.
DTU Aquas undersøgelse vil nu give et grundlag for at vurdere om bestanden fortsat bør reguleres. Men giver det mening at regulere få eksemplarer af arten?
”Det kan ikke måles på bestanden, at man fjerner 40 ud af 40.000 dyr, men det er muligt at det kan holde dem væk,” siger Finn Larsen.
I oktober 2022 sender forskerne projektets resultater til Miljøstyrelsen. Rapporten vil omfatte resultaterne af analyser af de indsamlede data samt data indsamlet under DTU Aquas tidligere projekt fra perioden september 2021 – januar 2022.
Foto: Lotte Kindt-Larsen