Kan ålegræs og tang fjerne kvælstof i havet og bidrage til en forbedret miljøtilstand? Spørger Miljøministeriet, der nu har søsat et stort forskningsprojekt i samarbejde med flere danske videninstitutioner, herunder DTU Aqua, til undersøgelse af sagen.
Om lidt tager DTU Aqua det første solide skridt ind i en storstilet national indsats for at forbedre havmiljøet i de danske kystfarvande, når forskerne i dette efterår leverer deres første del af pakken til Miljøministeriet: En samlet viden om betingelser for marine virkemidler som ålegræs og tang samt metoder til at beregne ålegræs og tangs egenskaber som klimavirkemiddel.
Denne første leverance er en del af et nyt stort forskningsprojekt, som Miljøministeriet har søsat med midler fra den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Her afsatte politikerne 34 mio. kr. til udviklingsinitiationer til marine virkemidler.
"Tidligere studier har indikeret, at ålegræs og muligvis også dyrkning af tang kan bidrage til at forbedre miljøkvaliteten og biodiversiteten i kystvande."
Karen Timmermann, professor, DTU Aqua
I ministeriets forskningsprojekt er målet at finde evidens for, om ålegræs og tang kan fjerne kvælstof i havet.
"Tidligere studier har indikeret, at ålegræs og muligvis også dyrkning af tang kan bidrage til at forbedre miljøkvaliteten og biodiversiteten i kystvande. Vi ser frem til at få testet og underbygget vores hypoteser og dokumenteret, i hvilket omfang og også i hvilke kystvande virkemidlerne kan bidrage til at forbedre miljøtilstanden ” siger leder af DTU Aquas medvirken i projektet, professor Karen Timmermann.
Forskningen i projektet skal ske i et samarbejde mellem de danske videninstitutioner SDU, AU, DHI, KU og DTU, der hver især har lead på forskellige dele af projektet.
DTU Aquas opgave er specifikt at dyrke tang i stor skala i Limfjorden samt kortlægge områder med muligheder for, at man kan genetablere ålegræs og dyrke tang i de danske kystfarvande og vurdere de mulige effekter på havmiljøet.
Kvælstofmålet
I projektet indgår feltkampagner, hvor man aktivt udplanter ålegræs og opdyrker tang i forskellige danske fjorde. Ved Gamborg, Kolding, Horsens, Odense og Vejle Fjord skal der plantes ålegræsskud, og i Limfjorden ved Nykøbing Mors skal der laves storskala-testforsøg med dyrkning af tang.
Det nyetablerede ålegræs og tang vil gavne dyrelivet, altså biodiversiteten, i havet og bidrager i den forstand til naturgenopretningsdelen af projektet. Samtidig skal forskerne så undersøge havplanternes evne til at fjerne kvælstof og fosfor i havet og se på effekter på biodiversiteten.
”Hvis vi finder bevis for, at ålegræs og tang kan bruges til at opfange og lagre CO2, så kan ålegræs og tang muligvis også anvendes som klimavirkemiddel,” siger Karen Timmermann.
Noget af det vigtigste for at lykkes med projektet og forbedre miljøtilstanden ved kysterne er at komme i mål med at reducere udledningerne af næringsstoffer til kystvande.
I den brede politiske landbrugsaftale fra sidste efterår, blev partierne enige om at reducere kvælstofudledningen med 10.800 tons kvælstof i 2027.
Miljøministeriet opsummerer sådan her baggrunden for at gøre en indsats for at reducere kvælstof: ”Når kvælstof spredes som gødning på markerne, kan en del af det, der ikke optages i afgrøderne, blive udvasket og ende i vandmiljøet. Her virker kvælstof også som gødning – bare for algerne. For mange alger i vandet kan resultere i iltsvind, hvilket kan dræbe plante- og dyrelivet på havbunden.”
”Det her er et rigtig vigtigt projekt at komme i gang med, for selvom det lykkes at nå målet for reducering af kvælstof, vil det tage tid før danske kystvande opnår god økologisk tilstand – naturgenopretning sker ikke over night,” siger Karen Timmermann.
Dårligt lys
’God økologisk tilstand’ er den officielle betegnelse for et sundt havmiljø – og det er netop ikke en betegnelse, vi i disse tider kan bruge om danske kystvande.
Algevæksten er for høj, ålegræs og makroalger, dvs. tang, kan ikke vokse på tilstrækkelig stor vanddybde pga. lysmangel, og artsammensætningen af bunddyr er for lav. Derfor lever miljøkvaliteten i de danske kystvande ifølge Karen Timmermann ikke op til vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand.
Det er derfor heller ikke alle steder, at lysforholdene er gode nok til at udplante ålegræs og dyrke tang. Så forskerne skal også undersøge interaktioner mellem miljø, overlevelsessucces og vækstrater.
Status 23/24 og mulig udbredelse af projekt ålegræs/tang
Forskningsprojektets resultater skal indgå, når ministeriet i 2023 og 2024 skal gøre status for, hvordan det går med indsatsen for at reducere kvælstof. Her skal politikerne vurdere, hvordan en evt. resterende indsats skal tilrettelægges og om indsatser med ålegræs og tang kan udbredes til flere steder i landet.
FOTO: Mikael Van Deurs
- Forskningsprojektets formål er at undersøge, om arealer med ålegræs og sukkertang kan bidrage til forbedret miljøkvalitet og om planterne kan lagre CO2
- Projektets slutrapport vil forelægge primo 2024
- I aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 blev der afsat 34 mio. kr. til udviklingsinitiativer for marine virkemidler, f.eks. ålegræs og tang
- Med aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug blev partierne enige om, at udledningen af kvælstof skulle reduceres med 10.800 ton i 2027 gennem en række initiativer, hvor det også skal undersøges om marine virkemidler kan indgå i vandplanlægningen
Læs også nyheden ”Nyt forskningsprojekt: Kan ålegræs og tang fjerne kvælstof i havet?” På Miljøministeriets hjemmeside