Forskernes kreativitet skal ud og arbejde for at nå FN’s klimamål

tirsdag 20 okt 20

Kontakt

Marie Münster
Professor MSO
DTU Management
46 77 51 66
For at nå FN’s klimamål om at reducere Co2-udledningen skal vi både udvikle ny teknologi, men vi skal også fokusere på at få den teknologi der allerede findes ud at arbejde for os, mener Marie Münster, professor ved DTU Management.

Hvordan kan vi med teknologiske løsninger bruge bæredygtig energi og nedbringe CO2-udslippet, og dermed leve op til verdensmål nr. 7: Bæredygtig energi? Det svarer Marie Münster på i P1 programmet: Verdensmål: Bæredygtig energi og pressede fængselsbetjente. 

Her fortæller hun, at det går den rigtige vej, men at det er vigtigt at vi tør gå forrest: ”Det der med, at lige vente, og at der så er nogle andre, der udvikler nogle teknologier som vi så kan købe af dem. Nej, det skal være os, der udvikler dem og så skal vi sælge dem og have den gavn af dem. Der er rigeligt at tage fat i, og der er masser, der har vist hvordan vi kan komme i mål”

For der er allerede mange teknologier at tage fat på, understreger Marie Münster ”Vi har rigtig mange gode teknologier. Jeg samarbejder med mange forskellige professorer på DTU og rundt omkring, som udvikler teknologier, og de har alt muligt spændende liggende i skuffen. Så det er et spørgsmål om at få deres kreativitet ud og arbejde for os.”

Hør hele interviewet her: https://www.dr.dk/radio/p1/public-service/public-service-2020-10-15 

 

https://www.aqua.dtu.dk/nyheder/Nyhed?id=%7B2BE914A7-C374-4855-8B1B-B572D9D0AB87%7D
30 NOVEMBER 2020