Med Dana på jagt efter grønlandshajer

tirsdag 09 apr 13
|

Studerende fra kandidatuddannelsen Akvatisk Videnskab og Teknologi var i efteråret i Østgrønland for at undersøge grønlandshajens fødebiologi  og alder

Af specialestuderende Julius Nielsen,  
Kandidatuddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi

I september 2012 var DTU Aquas havforskningsskib Dana på en ekspedition af usædvanlig karakter. ”Greenland shark cruise 2012” havde nemlig chartret skibet og var i Østgrønland for at fange grønlandshajer. Her blev hajerne fanget med langliner på bunden af den 500 m dybe og iskolde Ammassalik Fjord. Den største haj var 3,6 m lang og vejede 450 kg. Et sådan eksemplar må dog betragtes som relativt lille, idet grønlandshajer kan blive op til 6,40 m og veje mere end et ton. Ekspeditionen var financieret af Dansk Center for Havforskning , Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland m.fl

Grunden til den store interesse for grønlandshajer er, at der findes mange i grønlandsk farvand, at de formodes at kunne blive ekstremt gamle, og at de er en hidtil fuldstændig overset komponent i det arktiske økosystem. Mave­undersøgelser viser, at de fanger torsk, hellefisk og sæler i stor stil. At en stor haj har fisk og sæler på menuen, kommer nok ikke bag på nogen, men i grønlandshajens tilfælde er det en smule underligt. Man ved nemlig ikke, hvordan den fanger disse byttedyr. Når grønlandshajen hives op fra dybet på en langline er den ekstrem doven og sløv, og man kan sågar være i tvivl, om hajen overhovedet er i live. Det var derfor ikke overraskende, at en videnskabelig artikel for nyligt udråbte grønlandshajen som den langsomste fisk i verden i forhold til sin kropsstørrelse.

Formålet med ”Greenland Shark Cruise 2012” var, at forskere fra Danmark, Norge, USA, Canada, New Zealand og Japan skulle undersøge grønlandshajens fysiologi og ”lede” efter en mulig forklaring på blandt andet dens jagtegenskaber. Mere konkret undersøgte forskerne forskellige typer muskelvævs ­evne til at trække sig sammen, blodets evne til at binde og afgive ilt, lugtesans i forhold til andre hajer samt hjertets blodforsyning.

Studerende på togt

Jeg er specialestuderende ved Akvatisk Videnskab og Teknologi ogvar med for at undersøge de østgrønlandske hajers  fødebiologi, som jeg sammenlignede med fødebiologien for hajer fra andre områder af Grønland. Projektet om grønlandshajer, som jeg udførte i samarbejde med Grønlands Naturinstitut, er mit afsluttende speciale med John F. Steffensen fra Marinbiologisk Sektion på Københavns Universitet som hovedvejleder. Udover fødebiologi undersøgte jeg også et andet mysterium knyttet til grønlandshajen – nemlig dens alder. Min vejleder vurderer, at grønlandshajer højst sandsynligt kan blive langt over 100 år, idet hajens metabolisme er ekstrem langsom i det kolde vand. Denne teori understøttes af den eneste genfangst af en mærket haj, der kun voksede 8 cm på 16 år (fra 262 til 270 cm). For at bestemme grønlandshajens alder indsamlede jegøjne og ryghvirvler, som senere i år skal radiocarbondateres.

Hajer ringer hjem

Ikke alle de hajer, som vi fangede, måtte lade livet. Seks hajer blev sluppet fri med satellit-sendere monteret på ryggen. Disse havde til formål at måle dybde, position og temperatur i perioder mellem 180 og 360 dage. Tidligere målinger tyder på, at grønlandshajer vandrer i flokke, og deres interaktion med eksempelvis hellefisk og torsk i forskellige områder er derved sæsonbetonet. Et enkelt satellit-mærke koster omkring 24.000 kr, og da der ingen garanti er for at det lykkes at få data sendt tilbage, kan denne form for forskning være en nervepirrende affære. Sendere fungerer nemlig ikke under havvand, og de er derfor udstyret med en tidsindstillet udløsermekanisme, der sender dem op til overfladen, hvorfra data kan sendes til en satellit. Hvis hajen befinder sig under is, får man ingen data, og det var derfor til stor ærgrelse for holdet, da den første haj ikke ”ringede hjem” på det tidspunkt, som udløseren var indstillet til. Med en uges forsinkelse var der dog pludselig signal fra et lille område på østkysten med kun delvist isdække. Dette var kun 60 km fra, hvor den 250 cm lange grønlandshaj-hun blev mærket i september.

Satellit-mærket har formentlig ligget under isskosser, der har skuret mod hinanden, og er efter en uge pludselig blevet skubbet op på en isflage. Herfra sendte det data hjem over to dage, mens vi kunnefølge satellit-mærket på isen drive mod sydvest. Yderligere fire mærker vil forhåbentlig dukke op i løbet af det næste halve år.

Se video fra havforskningsskibet Dana, hvor der fanges og mærkes hajer i Østgrønland:  
http://www.youtube.com/watch?v=5LfDC_AbXuM

Se hvor det første sattelit-mærke sendte:
http://www.mbl.ku.dk/JFSteffensen/SharkTagPopUpMarch19.htm

Se video, hvor en haj bliver mærket:
http://www.youtube.com/watch?v=QcNd7r6kyPA

Læs mere om kandidatuddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi