Dyrefoder. Billede: Colourbox.dk

Ny metode til at bestemme uorganisk arsen i dyrefoder

tirsdag 07 jul 20

Kontakt

Jens Jørgen Sloth
Professor, forskningsgruppeleder
DTU Fødevareinstituttet
93 51 88 57

En ny europæisk metode til at analysere indholdet af uorganisk arsen i dyrefoder er udviklet på DTU Fødevareinstituttet. Uorganisk arsen er et kræftfremkaldende stof.

Uorganisk arsen, som forekommer naturligt i jord, vand, fødevarer og dyrefoder, er kræftfremkaldende i både dyr og mennesker. Derfor har EU sat grænser for, hvor store mængder må være til stede i både nogle typer af dyrefoder og i de fødevarer, som er hovedkilden til uorganisk arsen i den danske kost, nemlig ris og risprodukter.

DTU Fødevareinstituttet har i et projekt under den europæiske standardiseringsorganisation, CEN, allerede udarbejdet en metode til at analysere for indholdet af uorganisk arsen i disse fødevarer. Den blev offentliggjort i 2016. 

Nu har instituttets forskere bygget videre på deres viden og erfaring fra det projekt og udviklet en metode til at analysere indholdet af uorganisk arsen i dyrefoder. For mens EU-lovgivningen ikke fastsætter en øvre grænse for, hvor meget af stoffet der må være til stede i dyrefoder, kan medlemslandene kræve, at foderproducenterne kan bevise, at stoffet maksimalt udgør 2 mg/kg.

Den nye standard, som CEN har offentliggjort i juli  2020, er i stand til at detektere stoffet i de kvantiteter.

Metode bestemmer det sundhedsskadelige uorganiske arsen

Tidligere metoder har målt dyrefoders totale indhold af arsen – altså både det sundhedsskadelige uorganiske arsen og organisk arsen, der betragtes som langt mindre problematisk.

Den nye metode er blevet testet og verificeret af 12 europæiske laboratorier, og er nu godkendt som den europæiske analysestandard for måling af uorganisk arsen i dyrefoder.

Læs mere

Den nye CEN standard (EN17374:2020) kan købes i Dansk Standards webshop.

DTU Fødevareinstituttet arbejder for at styrke tilliden til og gennemskueligheden i fødevarekæden ved at udvikle løsninger til fremtidens kemiske fødevarekontrol. Arbejdet understøtter dermed instituttets vision om at forebygge sygdom og fremme sundhed.