Foto Heidi Andresen

Dynamiske havkort skal finde fiskene

torsdag 19 mar 15
|

Kontakt

Henrik Mosegaard
Professor og sektionsleder
DTU Aqua
35 88 34 61

Om GUDP-VIND:

Projektets formål er at styrke dansk fiskeris teknologiske udvikling ved at udvikle dynamiske havkort i tobis- og brislingefiskeriet. Havkortene forventes at kunne bidrage til at effektivisere fiskeriet, øge kvoteudnyttelsen og styrke erhvervets egenforvaltning samt reducere udledningen af CO2. Projektet ledes af professor Henrik Mosegaard, DTU Aqua. Desuden deltager softwarefirmaet Anchor Lab, som skal udvikle de dynamiske havkort, DMI, Danmarks Fiskeriforening & Producent Organisation samt Danmarks Pelagiske Producentorganisation.

Projektet ”Dynamiske brugerstyrede havkort til værdiløft af dansk industrifiskeri (GUDP-VIND)” løber over tre og et halvt år og er støttet med 11,8 millioner af Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram, GUDP, under Fødevareministeriet.

Fiskere og forskere går sammen om at styrke dansk fiskeris teknologiske udvikling i form af digitale havkort til brug i tobis- og brislingefiskeriet. Kortene skal gøre det nemmere for fiskerne at målrette deres fiskeri til gavn for både miljø og økonomi. Projektet ledes af DTU Aqua.

Brislingen er økonomisk en af de vigtigste arter i dansk fiskeri, men det er sjældent, at det lykkes at fange alle de fisk, som kvoten giver lov til - i gennemsnit bliver næsten en femtedel af kvoten ikke udnyttet Det skyldes, at stimerne af brisling er svære at finde, og at brislingen blander sig med sild, som man så risikerer at få med i fangsten.

Derfor går fiskere og forskere nu sammen om at udvikle et dynamisk it-redskab i form af elektroniske havkort. Havkortene kan bruges til at planlægge og målrette fiskeriet til gavn for både miljø og økonomi, fortæller projektleder og professor ved DTU Aqua, Henrik Mosegaard:

”Brislingen samler sig i stimer under visse strøm- og vindforhold. Med elektroniske havkort, som indeholder dugfriske oplysninger om vejr, vind, hydrografi, bundforhold, tilgængelig fiskeføde og tidligere fangster, får fiskerne et dynamisk redskab til løbende at udvælge de bedste områder at fiske i, så de både sparer brændstof og minimerer mængden af uønskede fangster af andre arter end dem, de er ude efter.”

Fra 2015 er der landingsforpligtelse for en række fiskerier, inklusive det danske fiskeri på brisling og tobis i Nordsøen, hvilket betyder, at alt der fanges skal landes. Det gør det endnu vigtigere at fange så lidt som muligt at uønskede arter.

Viser vej til nye fiskebanker

Tobisen har tidligere været den vigtigste industrifisk i dansk fiskeri, og fangsterne var indtil år 2000 ofte meget høje. Men ændringer i økosystemet betyder, at fangstmulighederne er blevet dårligere, og at industriflåden er blevet reduceret.

”De færre fartøjer har gjort, at fiskerne totalt set afsøger et mindre område af Nordsøens tobisbanker efter de gode fangstmuligheder, og at fiskeriet hermed i praksis koncentrerer sig på nogle få pladser på Doggerbanke, hvor der tilsyneladende er en regelmæssig god tilgang af nye fisk. I de år, hvor tobisen har en anden fordeling i Nordsøen, kan det derfor være svært at finde den. Dermed kan gode fangstmuligheder på nye banker undgå fiskernes opmærksomhed, hvilket kortene kan være med til at lave om på,” vurderer projektlederHenrik Mosegaard, DTU Aqua.  

Kortlægger fiskenes føde


Et pilotprojekt, som DTU Aqua gennemførte i sommeren 2014, viste en direkte sammenhæng mellem gode fangster af tobis og mange store dyreplankton i vandet. Derfor skal de elektroniske kort også kunne vise mængden af store dyreplankton, vandlopper.

Fiskerne selv vil deltage i indsamlingen af informationer om dyreplankton til havkortene ved at tage prøver med plankton-net på fiskepladserne og tage dem med i havn. Her bliver prøverne hentet af DTU Aqua, analyseret og resultatet meldt tilbage til fiskerne i form af løbende opdaterede lag i kortet. I første omgang bliver oplysningerne delt mellem de fem fartøjer,som deltager i forsøget, men på sigt kan hele fiskeflåden deltage.

”Målinger af dyreplankton er der ikke nogen af de nuværende systemer, der tilbyder, og det bliver interessant at se nærmere på det”, fortæller biolog Claus Sparrevohn fra Dansk Pelagisk Producent Organisation, som er med i projektet. Organisationen repræsenterer 11 større fiskefartøjer, som tilsammen har over 60 procent af den samlede danske brisling- og tobiskvote i Nordsøen.

Projektet ”Dynamiske brugerstyrede havkort til værdiløft af dansk industrifiskeri (GUDP-VIND)” løber over tre og et halvt år og er støttet med 11,8 millioner af Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram, GUDP, under Fødevareministeriet.


 

Hvad er industrifisk?

Tobis og brisling er ikke fisk, man typisk finder hos fiskehandleren, men såkaldte industrifisk, der bruges til fiskeolie og fiskemel (protein), som indgår i fiske- og dyrefoder m.v. Industrifisk er typisk små planktonædende fisk, der har en kort generationstid og dermed kan bidrage til fiskeriet allerede samme år eller året efter, at de er gydt.

Brislingen er en såkaldt pelagisk art, der hele sit liv er knyttet til de frie vandmasser. Den gyder gennem hele sommerperioden og kan allerede fanges i sit første leveår. Industrifiskeri på brisling er i øjeblikket det økonomisk set vigtigste danske fiskeri – samlet set over alle arter. 

Tobisen er knyttet både til fiskebankernes sandbund, hvor den graver sig ned om natten og hele vinteren, og til de frie vandmasser, hvor den søger sin føde om dagen i forårs- og sommermånederne. Tobisen udgøres af flere arter, hvor langt den vigtigste i Nordsøen er havtobisen (Ammodytes marinus). Havtobisen gyder omkring nytår, hvor æggene klæber til bankernes sandkorn. Når larverne klækker om foråret, starter deres drift, hvor de føres rundt med havstrømmene i Nordsøen. For at kunne overleve skal de i slutningen af larvefasen den første sommer havne på egnede sandbanker, så de har mulighed for at grave sig ned som små tobiser.