Rigsfællesskabets nye GIOS-samarbejde om kortlægning og monitorering af klimaforandringer og de afledte konsekvenser i Arktis skal blandt andet bidrage til at sikre, at byggeri i Grønland tilpasses fremtidens forhold. (Foto: DTU Space/R. Forsberg)

DTU med i omfattende arktisk indsats i rigsfælleskabet

torsdag 04 feb 21

Kontakt

Colin Stedmon
Professor
DTU Aqua
35 88 34 10

Kontakt

René Forsberg
Professor
DTU Space
45 25 97 19

Kontakt

Thomas Ingeman-Nielsen
Lektor
DTU Byg
45 25 22 51

GIOS er et omfattende samarbejde

Samarbejdet omkring Greenland Integrated Observatory System (GIOS) omfatter foruden DTU og Aarhus Universitet også Grønlands Naturinstitut, Københavns Universitet, GEUS, ASIAQ Greenland Survey, Aalborg Universitet, DMI, Arktisk kommando, Syddansk Universitet, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Nationalmuseet, Grønlands Universitet samt Havstoven på Færøerne.

 

  • GIOS udvikler og udsætter et net af automatiserede målestationer i og omkring Grønland. Der er tale om måleudstyr, der måler forhold i atmosfæren, på indlandsisen, på land, i søer, floder og fjorde ligesom profilerende målebøjer måler på fysiske, kemiske og biologiske forhold i havet. Flybårene sensorer registrerer snedybder og tykkelse af havis og supplerer faste vejstationer, der blandt andet måler meteorologiske og geomagnetiske forhold samt atmosfærens indhold af drivhusgasser.

 

  • Indsatsen skal sikre et langt bedre datagrundlag for at forstå de hastige forandringer i Arktis og leverer samtidig input til internationale modeller, der sikrer en bedre forståelse af, hvordan de igangværende ændringer i og omkring Grønland påvirker det globale klima og leveforholdene for mennesker, dyr og planter.
Med deltagelse af blandt andre tre DTU-institutter og anført af Aarhus Universitet samles rigsfællesskabets arktiske aktører nu i ét stort netværk. Formålet er at udrede betydningen af klimaforandringer i det arktiske miljø.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop bevilget knap 37 mio. kr. til en målrettet indsats, der skal indsamle data om og udrede betydningen af klimaforandringer i Arktis. Projektet knytter alle rigsfællesskabets arktiske aktører sammen i ét netværk under navnet Greenland Integrated Observatory System (GIOS).

Projektet løber frem til udgangen af 2025, hvor en ny forskningsinfrastruktur skal være på plads og klar til mange år frem at levere målinger om ændringer i luft, is, land og hav i Arktis. GIOS har et samlet budget i omegnen af  80 mio. kr.

Det er Arktisk Forskningscenter på Aarhus Universitet, der står i spidsen for projektet. DTU er en væsentlig deltager og får omkring 9,2 mio. kr. af bevillingen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

”GIOS er en fantastisk mulighed for at skabe synergi i arktisk forskning, både blandt os på DTU og på tværs af forskningsinstitutioner i Danmark og sammen med vores internationale samarbejdspartnere,” siger professor på DTU Aqua, Colin Stedmon, der koordinerer DTU’s bidrag til projektet.

”Det er vigtigt at få sat gang i en koordineret indsats for at bidrage til den internationale indsats for at indsamle viden og observationer i Arktis. Selv om Arktis er et af de steder, hvor klimaforandringerne slår tydeligst igennem, har vi stadig alt for få data herfra.”

Tre DTU-institutter med mange års erfaring i Arktis involveret

Tre DTU-institutter, DTU Aqua, DTU Byg og DTU Space, med mange års erfaringer i Arktis og klimaforskning er involveret i arbejdet.

DTU Aqua opstiller marine observationsplatforme med instrumenter, der foretager målinger i havet i hele vandsøjlen og sender data til forskerne via satellitter.

DTU Byg skal etablere et netværk af seks målestationer, der kan tage målinger af permafrosttemperaturen på strækningen fra Kangerlussuaq til Sisimiut i Vestgrønland.

”Området er det bredeste isfri landområde i Vestgrønland, og det er unikt placeret på grænsen mellem områder med og uden permafrost. Her vil vi tydeligt kunne se konsekvenserne af klimaforandringerne. Data herfra kan bruges til at fremskrive udviklingen både her og i andre dele af Grønland og Arktis og til rådgivning om anlægsarbejder i Arktis eller andre områder,” siger lektor på DTU Byg Thomas Ingeman-Nielsen, som er ansvarlig for etablering af de nye målestationer.

DTU Space skal stå for etableringen af nye geomagnetiske observatorier ved Thule Air Base og Narsarsuaq samt en permanent målestation for tidevand i Nordøstgrønland. Forskere herfra skal også styrke den løbende monitorering af havisen og indlandsisen i Arktis fra fly med forbedret radarudstyr.

”GIOS er et vigtigt initiativ. Ved at kombinere ekspertisen på tværs af alle aktører i rigsfællesskabet bliver vi i stand til langt bedre at kunne beskrive mekanismerne bag klimaforandringerne i Arktis, samtidig med at vi styrker samspillet med de internationale samarbejdspartnere i regionen,” siger professor på DTU Space René Forsberg.

En effektiv og koordineret indsats til gavn for samfundet

Grønland spiller en unik og central rolle i det globale klimasystem og dækker samtidig alle eksisterende klimagradienter i Arktis. Det er derfor afgørende for hele kloden at forstå de forandringer, der sker i Grønland, for bedre at kunne forudsige effekten af de globale klimaforandringer. Med det nye initiativ sikres en effektiv og koordineret indsats i rigsfællesskabet.

”Den nye GIOS-indsats giver os et langt bedre datagrundlag for at forstå de hastige forandringer i Arktis og leverer samtidig input til internationale modeller, der sikrer en bedre forståelse af, hvordan de igangværende ændringer i og omkring Grønland påvirker det globale klima og leveforholdene for mennesker, dyr og planter,” siger leder af Arktisk Forskningscenter ved Aarhus Universitet, professor Søren Rysgaard, der leder GIOS.

Bevillingen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet vil styrke samarbejdet mellem alle arktiske forskningsmiljøer inden for rigsfællesskabet. Det sikrer, at rigsfællesskabet får en ledende rolle i den internationale arktiske forskning og dermed en afgørende stemme i den internationale debat.

Der arbejdes med, at  projektets klimaaftryk bliver så minimalt som muligt. Blandt andet ved brug af solceller, vindmøller og ved at sikre en større genopladelig batterikapacitet på det anvendte udstyr.