Havforskning

Kølen på Danmarks nye forskningsskib tager form

Byggeriet af hele Danmarks forskningsskib Dana V er fremme ved køllægningsceremonien, der markerer, at den første sektion af skibets bund, kølen, er på plads.

Mønter til køllægning for Dana V
Det første element i kølen på Dana V blev i går lagt på sin plads på beddingen på det spanske værft Freire. General manager Marcos Freire (tv.) fra Freire værft deltog i ceremonien sammen med professor Friedrich Wilhelm Köster fra DTU og universitetsdirektør på DTU Claus Nielsen, som begge havde en mønt med, der symbolsk blev lagt under kølen på Dana V for at bringe held og lykke. Længst til højre står general manager Guillermo Freire. Foto: Víctor Rodríguez Iglesias.

Fakta

Læs mere om Dana V, som bliver Danmarks største og eneste forskningsskib, der kan sejle på oceanerne og i Arktis. Dana V ejes, ligesom forgængeren Dana IV, af DTU, men kan anvendes af alle forskningsmiljøer i Rigsfællesskabet under koordination af Dansk Center for Havforskning.