Fangstjournalen

Fangstjournalen hjælper både lystfiskere og forskere

mandag 11 jan 16

Kontakt

Christian Skov
Lektor
DTU Aqua
35 88 31 16

Fangstjournalen som app

Klik på ikonet for at downloade Fangstjournalen som app til iPhone. App til Android kommer i løbet af kort tid.

Download App - Fangstjournal
   

App’en er en betaversion, hvilket betyder, at den stadig er under udvikling. Det kan betyde, at der på visse telefoner kan være enkelte funktioner, der fungerer mindre godt. 

DTU Aqua har udviklet en online fangstjournal, som hjælper lystfiskere med at holde styr på deres fangster og fisketure, samtidig med at den bidrager med data til forskningen

Fangstjournalen er udviklet af DTU Aqua med det formål at få mere viden om fiskebestandene. Når lystfiskere registrerer deres fisketure og fangster i Fangstjournalen, deler de samtidig deres data med DTU Aqua, som kan bruge dem i forskningen og i forbindelse med fiskeplejen, fx til at genskabe gode levesteder for ørreder i vandløb i samarbejde med lokale lystfiskerforeninger.

Ud over at registrere fisketure og fangster kan lystfiskerne hente statistik for forskellige fiskevande, og følge med i, hvordan de fisker sammenlignet med andre. De kan også uploade billeder af fangsterne til Fangstjournalen og prale med fangsterne på en særlig side. De mere hemmelighedsfulde kan skjule sine data for andre brugere, men stadig holde styr på egne fisketure.

Fangstjournalen findes både i en version til computer på www.fangstjournalen.dtu.dk og til smartphone – i første omgang kun til iPhone, men inden længe også til Android-telefoner.
Gå til fangstjournalen.dtu.dk
Hent Fangstjournalen i iPhone i App Store  

Det kan lystfiskere bruge Fangstjournalen til

  • Få overblik over fangster og fisketure.
  • Automatisk få data om vind og vejr tilknyttet fisketuren.
  • Tilføje billeder til fisketuren eller fangsten.
  • Hjælpe DTU Aqua eller den lokale lystfiskerforening med at skabe endnu bedre fiskeri.
  • Hente fangststatistik for forskellige fiskevande.
  • Følge med i, hvordan man selv fisker sammenlignet med andre.
  • Holde sine fangster hemmelige, eller vise dem frem på Fangstjournalens praleside.
  • Nemt dele fangster med sine venner via Facebook eller Twitter.

Det kan forskerne bruge fangstjournalen til

  • Lystfiskerens data fra Fangstjournalen gør det muligt at følge med i ændringer i fiskebestandene.
  • Data fra Fangstjournalen hjælper forskerne med at forstå, hvordan fiskebestande bliver påvirket, ved ændringer i klima, levesteder, fiskeri eller fiskens naturlige fjender.  

Udviklingen af Fangstjournalen er finansieret af indtægterne fra salg af fisketegn, som administreres af Miljø- og Fødevareministeriet, og har desuden modtaget støtte fra Tips- og Lottomidlerne.

Læs mere om Fangstjournalen

Find flere oplysninger om Fangstjournalen på fiskepleje.dk