I disse år smelter gletsjere i Arktis og indlandsis på Grønland. Det får landjorden i Danmark til at hæve sig med 0,3 til 0,6 mm om året. Det indebærer, at vandstanden i havene ved de danske kyster sandsynligvis vil stige lidt mindre end hidtil antaget i forbindelse med klimaforandringer. Det viser et nyt studie udført af forskere fra DTU Space og kolleger fra Bremen Universitet, som nu er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters.
”Vi ser nu, at effekte af den pågående afsmeltning af isen i Grønland og gletsjere i Arktis på landhævningen, er målbar i Danmark. Og denne landhævning vil i nogen grad udligne vandstandsstigninger ved danske kyster,” siger ph.d.-studerende på DTU Space Carsten Ankjær Ludwigsen, der er ledende forfatter til artiklen i Geophysical Research Letters.
Havet omkring Danmark er gennemsnitligt steget cirka 2 mm om året de seneste 100 år, og omkring 3 mm fra 1992. Stigningen ventes at blive kraftigere frem mod 2100. Men vil altså i nogen grad blive modvirket af landhævning.
Forskerne vurderer, at 20 til 40 procent af vandstandsstigningerne på grund af isens afsmeltning neutraliseres af landhævning.
Landhævningen sker, fordi undergrunden hæver sig op nede fra over store områder, når presset fra de mange tons is oven på i Gønland og Arktis bliver mindre som følge af afsmeltningen.
Hidtil har man i klimamodellerne primært taget højde for landhævning fra den seneste istid, når man har regnet på den fremtidige vandstandsstigning. Dette 'gamle' bidrag fra landhævninger på grund af den seneste istids afsmeltning kaldes GIA.
Nu viser det sig altså, at der også finder en målbar landhævning sted som følge af den afsmeltning, der sker i disse år. Og når landet dermed samlet set hæver sig lidt mere end hidtil antaget, så bliver vandstandsstigningerne tilsvarende mindre på land langs de danske kyster.
"Vi ser nu, at effekten af den pågående afsmeltning af isen i Grønland og gletsjere i Arktis på landhævningen er målbar i Danmark "
Carsten Ankjær Ludwigsen, ph.d.-studerende på DTU Space
”I det sydvestlige Danmark er effekten nu faktisk større end landhævningerne fra sidste istid. Mens landhævningerne fra sidste istid stort set vil være konstante de næste mange hundrede år, vil landhævningen fra den nuværende afsmeltning accelerere parallelt med, at afsmeltningen i Arktis tager til. Det gælder for størstedelen af det nordlige Europa. De nye data bør derfor indregnes i prognoser for vandstanden langs Nordeuropas kyster for at få et mere præcist billede af udviklingen,” fortæller Carsten Ankjær Ludwigsen.
De 'gamle' og de 'nye' landhævninger spiller sammen
Når isens tryk tages bort, fordi isen smelter, så hæver landet neden under op. Det sker på to måder: Dels sker altså på kort sigt en såkaldt elastisk landhævning, som finder sted stor set med det samme, når isen smelter og trykket fra den lettes.
Dels finder den mere langvarig proces sted, som kaldes viscoelastisk landhævning, der sker langsomt over titusinder af år (den såkaldte GIA). Summen af de to udgør den samlede landhævning, som finder sted også langt fra hvor selve isen lå.
Og det er velkendt, at landet deformerer sig som følge af den seneste istid, der sluttede for cirka 17-20.000 år siden i Danmark. Landet hæver sig, men der er en forsinkelse fra isen smelter bort, til landmasserne neden under er tilbage i sin stabile form. Der vil derfor gå titusindvis af år, før undergrunden er stabil i Danmark.
De elastiske effekter er meget store, der hvor isen smelter, men påvirker også landområder flere tusinde kilometer væk. Det er dette komplicerede puslespil af effekter fra ismassernes afsmeltning på den relle vandstand målt på land, som forskerne nu kan lægge yderligere nogle brikker på plads i.
Udgør kun en del af de samlede klimaforandringer
Carsten Ankjær Ludwigsen understreger dog, at landhævninger som følge af afsmeltning af is i Arktis, kun er en del af det samlede billede af klimaforandringerne, som er mere kompliceret. Nogle steder er effekten af landhævning mere udtalt end andre og kan føre til landsænkning, som vil øge vandstanden langs kysterne.
Han forklarer, at landhævningen kan sammenlignes med, at der placeres en stor sten midt på en skummadras.
Stenen vil trykke et område af madrassen ned omkring midten, der er meget større end stenen. Men der vil også være områder i kanten, som kan løfte sig en smule. Når stenen fjernes, vil madrassen få sin normale form igen efter et stykke tid. Så de fleste steder hæver den sig, men enkelte steder sænker den sig.
"For eksempel vil afsmeltning fra Antarktis ved Sydpolen, hvor der er langt mere is end i Arktis, få store konsekvenser mod nord i form af blandt andet øget vandstand i danske farvande, fordi smeltningen her ud over at tilføre havene vand også fører til landsænkning i Danmark," siger Carsten Ankjær Ludwigsen.