Søl. Foto: Peter Søndergaard Schmedes.

Ph.d.-forsvar om dyrkning af tang

tirsdag 19 maj 20
|
af Helle Falborg

Kontakt

Jens Kjerulf Petersen
Professor, Sektionsleder
DTU Aqua
35 88 31 71

Kontakt

Peter Søndergaard Schmedes
Postdoc
DTU Aqua
21 69 95 44

Den 25. maj 2020 forsvarer Peter Søndergaard Schmedes, DTU Aqua sin ph.d.-afhandling. På grund af corona-pandemien gennemføres forsvaret online.

Den spiselige, rødlige tangart søl har høj næringsværdi og er en god kilde til både vitaminer, mineraler og proteiner. Søl, der har det latinske navn Palmaria palmata, kan både bruges til dyrefoder og mad til mennesker. 

Der er begrænsede mængder af vild søl, men søl kan dyrkes – hidtil har dyrkningsmetoderne dog ikke kunnet underbygge en stor nok produktion til at imødekomme den stigende forespørgsel.

Peter Søndergaard Schmedes og hans kolleger har undersøgt mulighederne for at optimere produktionen af søl. Hans forskning har dækket hele processen fra at fremprovokere dannelsen af sporer i de voksne individer og sporefrigivelse i klækkeriet, over udvikling af kimplanterne til udsætning, dyrkning og høst i tanganlæg i Kattegat, Limfjorden og i landbaserede tanke. Blandt andet har de udviklet nye metoder til at forbedre spore-fasthæftelsen på dyrknings-medier, såsom net og reb, som har vist sig lovende i forhold til at optimere effektiviteten af kimplanteproduktionen, som er afgørende for at sænke omkostningerne. De nye metoder kunne bruges til at forlænge sæsonen for kimplanteproduktionen. 

Dyrkningsforsøgene viste, at sølen gror godt i det indre danske farvande og i tanke på land. Dette tyder på, at den danske søl er tilpasset vandets relativt lave saltindhold. Det at kimplanterne var større ved udsætningen viste en positiv effekt på biomasseudbyttet, ligesom de større planter nemmere undgik overbegroning af andre marine organismer igennem dyrkningsfasen.

Resultaterne, som vil blive præsenteret til ph.d.-forsvaret, viser hvordan den eksisterende dyrknings-protokol for søl kan opdateres og potentielt bruges til at understøtte en større produktion af søl-biomasse.

Om forsvaret

Peter Søndergaard Schmedes forsvarer sin ph.d.-afhandling "Investigating hatchery and cultivation methods for improved cultivation of Palmaria palmata" mandag den 25. maj 2020 kl. 13.00 via Zoom. 

Kontakt Rikke Hansen, rikh@aqua.dtu.dk, senest den 25. maj, kl. 10.00 for at få link til deltagelse i forsvaret. 

Vejledere

  • Hovedvejleder: Professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua
  • Medvejledere: Forsker Mette Møller Nielsen, DTU Aqua og Kjell Inge Reitan, NTNU

Censorer

  • Professor Charlotte Jacobsen, DTU Fødevareinstituttet
  • Professor Michelle Stanley, SAMS, Skotland
  • Chief Scientific Officer Stafan Kraan, The Seaweed Company, Irland

Ordstyrer ved forsvaret

  • Seniorforsker Camille Saurel, DTU Aqua