|
af Mikkel Schnack Sørensen
Varmere vand og byttedyr, der også bevæger sig mod nordligere breddegrader, kan være årsagerne til, at den blåfinnede tun er dukket op i Danmarksstrædet i Østgrønland, viser DTU Aqua-undersøgelse om klimaforandringers effekt på tunens vandringsmønstre og udbredelse.
Det var en usædvanlig fangst, der en varm sommerdag i august 2012, dukkede op i trawlet hos et hold fiskere og biologer, der var på forskningsfiskeri efter makrel i Danmarksstrædet.
Tre store blåfinnede tun på hver 100 kilo var gået i nettet sammen med de mange ton makrel, og det er en yderst sjælden fangst i grønlandske farvande. Seneste rapport om blåfinnet tun på disse kanter er en stranding tilbage i år 1900 længere sydpå ved Qaqortoq (tidligere Julianehåb) i Sydvestgrønland, og det er aldrig før er beskrevet, at arten har befundet sig så langt nordpå langs den grønlandske kyst.
- Den blåfinnede tun plejer at jage efter føde i farvande med havoverfladetemperaturer over 11 grader, men når vi kan konstatere, at Danmarksstrædet var så varmt i august 2012 og samtidigt ved, at en af tunens foretrukne byttedyr, makrellen, allerede er flyttet nordpå, så tyder det på, at tunen har udvidet, eller i hvert fald er i færd med at udvide, sine levesteder til nordligere breddegrader, forklarer professor Brian MacKenzie fra DTU Aqua.
Han har sammen med seniorforsker Mark Payne, seniorforsker Jesper Boje (begge DTU Aqua), seniorforsker Jacob Højer (DMI) og afdelingsleder Helle Siegstad (Grønlands Naturinstitut, GNI) undersøgt årsagerne til, at tunen og dens sommer-spisekammer kan være på vej til nordligere farvande.
Undersøgelsen, der er udført under EU-projekterne Euro-Basin og NACLIM i Centre for Ocean Life og Center for Macroecology, Evolution and Climate, er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Global Change Biology.
Fangst kan opklare gådefuld forsvinden fra danske farvande
At Brian MacKenzie og hans kolleger i første omgang satte sig for at undersøge sagen, var for at dokumentere ændringer i tunens vandringsadfærd og udbredelsesområde, og hvordan de påvirkes af klimaforandringer og forekomsten af både tunen selv og dens føde.
- Vi kender ikke meget til de faktorer, som styrer tunens vandringsadfærd og geografiske fordeling, men den nye viden, som vi har fået fra de østgrønlandske bifangster, kan bruges til at forklare den endnu uløste gåde om, hvorfor tunen forsvandt fra de danske farvande og Norskehavet i 1960´erne, og især hvornår de muligvis vender tilbage, siger Brian MacKenzie, og henviser til, at Norge og Island har fået nye kvoter på 30 ton hver til at fange blåfinnet tun i 2014.
- Det er formentlig, fordi blåfinnet tun er begyndt at rykke sine nordlige fourageringsområder længere nordpå, og hvis sommertemperaturerne forsætter med at stige i dette århundrede, og hvis både tunen og dens byttedyr, som eksempelvis makrellen, forvaltes på en bæredygtig måde, er det rimeligt at forvente, at blåfinnet tun kunne blive en almindelig sommergæst i østgrønlandske farvande. I hvert fald så langt nordpå som Danmarksstrædet, vurderer Brian MacKenzie.
Nye undersøgelser skal afdække samlet bestand
Hvor mange tun, der var til stede i området ved Danmarksstrædet i sommeren 2012, kan Brian MacKenzie ikke give noget bud på- Vi har ikke tilgængeligt datamateriale nok til at sige hvor mange tun, der nåede så langt nordpå, men da tunen er kendt for at leve i stimer på ti til hundrede individer, tyder fangsten af tre tun i samme trawl på, at der i hvert fald var én tunstime til stede i området på jagt efter makrel, vurderer han.
- Om tunens vandring så langt nordpå også er udtryk for, at den samlede bestand af blåfinnet tun er i bedring, kræver dog yderligere undersøgelser, som vi planlægger i de kommende år, understreger DTU Aqua-professoren.
- Øget bestand eller ej, vil klimaændringer, der påvirker fordelingen af kommercielt udnyttede fiskearter, som dem vi allerede har set med sild og makrel, betyde, at de internationale forvaltningsmyndigheder skal udvikle nye forvaltningsplaner for fiskeri og havets økosystemer, siger medforfatter Helle Siegstad fra Grønlands Naturinstitut.
- Vi har allerede set, hvor komplicerede landenes diskussioner om fiskekvoter kan blive med makrellens og sildens indvandring til færøsk, islandsk, norsk og nu grønlandsk farvand. Derfor er det vigtigt, at vi kan give myndighederne et grundigt videnskabeligt datagrundlag om for eksempel den blåfinnede tun, når de skal træffe beslutninger om nye fiskeriforvaltningsplaner, konkluderer Brian MacKenzie.
Læs den
videnskabelige artiklel i Global Change Biology
Undersøgelsen er udført under EU-projekterne Euro-Basin og NACLIM (om klimaforandringers påvirkning af livet i havet) i Center for Ocean Life og Centre for Macroecology, Evolution and Climate, KU. (Støttet af henholdsvis Villum Kann Rasmussen Fond og Danmarks Grundforskningsfond).