På togt for forskningen

Den 32-årige overstyrmand Thomas Diget Tarby har sejlet over det meste af verden i handelsflåden. Alligevel var han ikke i tvivl, da han sidste år fik mulighed for at få job på broen på DTU’s store havforskningsskib Dana, som de fleste i dansk søfart kender til.

”Arbejdet som styrmand bliver nemt lidt det samme, så muligheden for at arbejde på Dana tændte den interesse for havet og livet under overfladen, som jeg altid har haft. Hvis der er et naturprogram om hvaler på tv, så sidder jeg der! Så Dana har altid været inde over. Men jeg har også troet, at det var umuligt at komme ind, for hvis folk fik job der, så blev de der,” fortæller Thomas Diget Tarby.

På Dana har Thomas Tarby ud over et arbejdsliv omgivet af havforskere samtidig fået en vagtplan, der er nemmere at forene med et familieliv med små børn end hans tidligere hyrer, der betød fire uger ude og fire uger hjemme:

”På Dana er man ude 2-3 uger ad gangen, for forskerne skal jo også hjem. Jeg har omkring 130 sejldage om året, plus kontorarbejde i hjemmeperioderne. Jeg skulle vænne mig til at få arbejdsmails, når jeg var i land i starten, så jeg holdt aldrig helt fri det første halve år, men nu har jeg lært kun at tjekke min mail 1-2 gange om ugen.”

Overvåger fiskebestandene

Dana ejes af DTU, er 78 meter langt, har hjemhavn i Hirtshals og er Danmarks eneste oceangående havforskningsskib. Det sejler hvert år faste moniteringstogter i Østersøen, Nordsøen og Norskehavet for DTU Aqua og for det svenske landbrugsuniversitet, SLU, for at overvåge fiskebestandenes tilstand. Desuden er skibet jævnligt på forskningstogter i arktiske farvande – og i foråret 2014 var skibet i Sargassohavet syd for Bermuda med Dansk Åleekspedition 2014.

På moniteringstogterne trawler Dana for at følge centrale fiskebestandes udvikling. På hver station undersøger man også ilt- og saltholdighed ned gennem vandet med en såkaldt CTD-sonde (måler vandets saltholdighed i form af dets ledningsevne, conductivity, og desuden temperatur og dybde) og laver forskellige andre prøver. Om natten fisker man måske med store plankton-net for at undersøge, hvad der er af fiskelarver eller dræbergopler i vandet.

12 timers vagter

Thomas Tarby er som overstyrmand kaptajnens højre hånd og skal kunne overtage efter denne, hvis skipper får forfald. Han er også skibets læge. Når han har vagt, er det blandt andet hans opgaver at føre skibet, navigere og sikre, at skibsassistenterne og andre ombordværende opfylder de gældende sikkerhedskrav. Og så har han sammen med førstemaskinmesteren ansvar for skibets vedligehold under togterne og er på den måde arbejdsleder for skibsassistenterne.

Når Dana er på togt har Thomas vagt 12 timer i døgnet, typisk fordelt på to vagter på henholdsvis otte og fire timer. Og så skal han også nå at sove, spise, slappe af og måske træne lidt.

”I det daglige arbejde har jeg især meget at gøre med togtlederen, som er den videnskabelige leder på togtet, f.eks. i forhold til at aftale, hvornår og hvor man skal fiske og indsamle prøver. Det kan jeg godt lide. Det, forskerne arbejder med, interesserer mig mere og mere, og flere af dem er gode til at fortælle. Det er sjovt lige at gå en tur ned forbi laboratoriet og se nattens fangst af dræbergopler eller fiskelarver i mikroskopet, når ens vagt slutter. Men man skal jo huske, at man også skal sove. Så jeg er ikke helt blevet fritidsbiolog, men i hvert fald fritidsfisker på den måde, at jeg interesserer mig mere og mere for forskellige former for fiskeri,” siger overstyrmanden.

Dansktalende kolleger

Af de 35 søfolk, der er ansat på Dana, sammensættes en bemanding på et togt typisk med 14-17 besætningsmedlemmer plus 8-18 forskere og fiskeriteknikere. At hele besætningen taler dansk, og at man er så mange folk ude samtidig, er usædvanligt i dansk søfart:

”Det er ret hyggeligt. Der er altid nogen, der ser tv i messen, og vi har et godt træningsrum. Når vi er på togt, er vi altid en kaptajn og to styrmænd ude samtidig, så man ser hinanden mere end på mange andre skibe. Derfor er der et rigtig godt socialt liv, kommunikationsvejene er også nemmere, og ændringer kan gå hurtigere om bord, når alle taler samme sprog - selvom jeg selvfølgelig også har haft rigtig gode udenlandske kolleger på de skibe, jeg har sejlet på gennem årene,” fortæller Thomas Diget Tarby.

Flere af forskerne og fiskeriteknikerne i laboratorierne sejler regelmæssigt med Dana. Nogle har været med, helt fra skibet blev søsat i 1981. Alligevel er der en klar arbejdsdeling om bord mellem søfolk og medsejlende ’kunder’. For eksempel er den endelige beslutning om, hvorvidt det er forsvarligt at arbejde med grej i vandet, eller om vejret er for bøvlet, altid skibsførerens.

”Der er stor forskel på skibsdrift og forskernes arbejde. Det er os, der driver skibet, og dem, der bruger det. For der er mange ting at tage højde for.”

The final frontier

Som person er den 32-årige glad for nye oplevelser. Og højt på hans ønskeseddel står et togt til Grønland, hvor Dana har været tre gange siden 2008.

”Før jeg blev ansat, var Dana i Grønland med et hold internationale forskere, som skulle studere grønlandshajer i Ammassalik Fjord. Sådan et togt ville jeg gerne opleve. Min farfar arbejdede på Thulebasen, og jeg kunne vildt godt tænke mig, at vi kom til Grønland – eller til Antarktis! Det er the final frontier. Det vil jeg gerne have på cv’et en dag.”