Et internationalt forskerhold var i efteråret 2020 på feltarbejde i havet vest for Grønland for at undersøge, hvordan klimaforandringernes påvirker økosystemer i Arktis.
Hvad styrer udvekslingen af havvand mellem Arktis og Atlanterhavet? Er der tegn på ændringer i havstrømmene? Hvordan vil ændringerne påvirke organismerne i havet – fra de små, mikroskopiske plankton til de store havpattedyr?
Det var nogle af de spørgsmål, et forskerhold med deltagere fra USA, Grønland og Danmark ville finde svar på, da de var på togt ved Davisstrædet vest for Grønland med det danske havforskningsskib Dana i efteråret 2020.
De danske forskere, der deltog, ville blandt andet undersøge, hvornår og hvorfor klimaændringerne fører til pludselige og voldsomme ændringer i for arktiske, marine økosystemer – de såkaldte tipping points, vendepunkter. Hvis der nås et tipping point, kan det føre til en dominoeffekt, der påvirker biodiversiteten, økosystemernes funktioner og i sidste ende de mennesker, der er afhængige af dem.
Data mangler i Arktis
Marja Koski, seniorforsker hos DTU Aqua, er ekspert i vandlopper og undersøger artssammensætningerne og deres betydning for havets evne til at optage kulstof og deres værdi som fiskefoder. Hun deltog i togtet for at indsamle data til sine beregninger af netop sammensætning af arter og kulstofoptag i det arktiske område. Hun glæder sig over, at Danmark har et oceangående forskningsskib, og understreger, at en tur på havet er en nødvendighed i disse undersøgelser:
”Når man arbejder med biodiversitet i det åbne hav i Nordatlanten og Arktis, er det nødvendigt at lave feltarbejde. Det er et område, hvor vi ikke har nok viden. De observationer, der skal til for at lave beregninger og modellering, findes ikke,” siger Marja Koski og fortsætter:
”Man kan lave mange undersøgelser med data indsamlet via sensorer på satellitter eller andre platforme, men der er en række undersøgelser, som kræver tilstedeværelse og indsamling af vandprøver og dyr fra dybet i de områder, der undersøges,” siger hun.