Bladet "Aktuel Naturvidenskab" sætter i november fokus på, hvordan nye DNA-metoder kan bruges til at afsløre, hvor fisken på vores tallerken stammer fra. DTU Aqua-professor Einar Eg Nielsen forventer, at metoderne vil blive et vigtigt redskab til at beskytte sårbare fiskebestande.
DNA-metoder har vist sig at være meget effektive til at spore, hvor en given fisk kommer fra. Er det fx en torsk fra Østersøen eller en fra Nordsøen, som ligger på tallerkenen? DNA findes i alle celler i alle organismer og kan analyseres fra enhver vævsprøve, en dråbe blod fra friskfangede fisk eller fra en fiskefilet.
I det seneste nummer af bladet "Aktuel Naturvidenskab" fortæller professor Einar Eg Nielsen, DTU Aqua om, hvordan fiskegenetikernes resultater blandt andet kan bruges til at give forbrugere tryghed for, at en fisk rent faktisk stammer fra det område, der står på etiketten. Så man kan få vished for at fisken er fra en bæredygtigt fisket bestand, hvis mærkningen på pakken lover det.
Ud over at DNA-metoden kan bruges til kontrol og lovgivning, så er den forbedrede sporbarhed også et vigtigt redskab i forhold til praktisk forvaltning af fiskebestande.
For mange arter blander fisk fra genetisk adskilte bestande sig uden for gydetiden. Det betyder, at man i visse områder fisker på blandede bestande med hver deres biologiske karakteristika. For at undgå fiskeri af sårbare bestande kan man ved hjælp af genetisk monitering af fiskeriet afgøre styre fiskeriet i tid og rum, så man kun fisker på de bestande, som kan tåle det. Fx arbejder DTU Aqua netop nu med at bestemme bidraget fra torskebestanden i den østlige Østersø til fiskeriet i den vestlige Østersø.
Det kan man også læse mere om i artiklen "Fiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri" i Aktuel Naturvidenskab 5, november 2012.
Hent artiklen:
Fiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri, Aktuel Naturvidenskab 5, november 2012 (PDF)