Blå biomasse er ressourcer i havet, som kan udnyttes mere bæredygtigt til spisebordet og i miljøbevarelse. Men grøn omstilling til blå biomasse som f.eks. muslinger, strandkrabber og ikke-kvoterede fisk kalder også på nye løsninger, siger rapporten.
Vi skal til at spise meget mere seafood i fremtiden, hvis det står til den nye rapport Vidensyntese om blå biomasse. Rapporten er udarbejdet af DTU Aqua og Aarhus Universitet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og konkluderer, at ”udvikling af blå bioøkonomi understøtter den grønne omstilling".
Vidensyntese om blå biomasse handler om, hvordan vi som samfund kan imødekomme fremtidens krav om en mere klimavenlig og bæredygtig fødevareproduktion gennem omstilling til alt godt fra havet med den nye forståelse, at der er meget mere godt fra havet, end vi går og tror i Danmark.
Læs rapporten Vidensyntese om blå biomasse
I Danmark har vi kort sagt traditionelt kød, korn og kvotefisk på spisebordet – tre overskrifter for en fødevareproduktion, som belaster vores miljø, ikke mindst i form af udledning af næringsstoffer til havet eller påvirkning af havbunden med bundslæbende fiskeredskaber.
Her er det, at rapporten gør rede for, at havet omkring Danmark har andet at byde på end de traditionelle spisefisk – kvotefiskeriet – der allerede er under pres. Det mindst ligeså sunde og uudnyttede alternativ hedder i rapporten blå biomasse og defineres som ”alt organisk materiale, der udvindes af havet, minus kvotebelagte og opdrættede fisk”.
Skaldyr som blåmuslinger, hjertemuslinger, knivmuslinger og østers, invasive og nye arter som krabber samt havplanter som f.eks. sukkertang, søsalat og søl er eksempler på blå biomasse, der kan udnyttes.
Men også de muligheder, der ligger for det kystnære fiskeri i ikke-kvoterede fiskearter som ising, skrubber og knurhane er et vigtigt bud på blå biomasse, der kan udgøre en ny bæredygtig fødevareproduktion.
De danske kystnære farvande egner sig ifølge rapporten særdeles godt til opdræt af arter som skaldyr og tang på grund af saltindhold, renhed og moderat strøm og bølgegang. Man har allerede produceret sukkertang i Danmark siden 2008. Det bruges f.eks. som ingrediens i pesto, sennep og øl, brød og mel.
Vandrensende muslinger og tang mod køernes gasser
Og blå biomasse kan mere end give et godt tilskud af omega3-fedtsyrer og protein: ”Ved at dyrke tang og muslinger bindes næringsstofferne i værdifuldt biologisk materiale, som kan bringes tilbage til land i form af fødevarer af høj sundhedsmæssig værdi som kilde til værdifulde ingredienser”, skriver man i rapporten.
Skaldyr og tangs evne til at binde de næringsstoffer, som udledes fra f.eks. landbruget, hedder i fagsproget marine virkemidler. Det er noget, man har studeret indgående på DTU Aqua og lokationen i Nykøbing Mors, Dansk Skalddyrscenter (DSC), hvor man har studeret opdræt af muslinger i farme i Limfjorden siden 2002.
"Jeg synes, de store fremskridt, der har været i produktionen, viser potentialet, og jo mere vi ved om opdræt, jo mere bliver jeg bekræftet i dets funktion i de kystnære områder", siger Jens Kjerulf Petersen, der er professor ved DTU Aqua og daglig leder af DSC.
Når det gælder dyrkning af tang, viser ny forskning, at tilsætter man særlige tangarter til produktion af kvægfoder, kan man reducere udledningen af metangas fra drøvtyggere med helt op til 98 %.
Et hav af muligheder for nyt fiskeri
Når rapporten fortæller, at Danmark har et stort potentiale for at lade blå biomasse dække en stor del af de sunde fødevarer, vi skal have på spisebordet, så peger rapporten ud over skaldyr og tang også på muligheden for at fange mange flere forskellige fisk og andre organismer i havet, der ikke er kvotebelagte.
Eksempler er ising og grå knurhane. De fanges i større mængder som bifangst, men landes kun i ringe grad. Det skyldes, at det ikke er særligt rentabelt for fiskerne. Og det skyldes igen, at der ikke hidtil har været den store efterspørgsel.
Men her er det, at rapporten foreslår at gøre en indsats for at opdyrke forbrugerpræferencer. Flere af de ikke kvote-belagte arter anses for at være meget velegnede som spisefisk, og det er derfor alene en kulturel barriere, der forhindrer, at de kan sælges til forbrugerne.
Lokal modstand mod havbrug og andre barrierer
Men selvom akvakultur og fiskeri af ikke-kvotefisk er en opskrift på en fremtidig bæredygtig og sund fødevareproduktion, så kommer omlægning til blå biomasse med en pris, som rapporten også gør rede for: Det koster at etablere opdrætsanlæg og udvikle nye dyrkningsteknologier og forarbejdningsmetoder. Det kræver flere kompetencer og ny viden. Det kræver tilladelser i forhold til lokal- og havplaner.
Det kræver ikke mindst, at forbrugerne tager produkterne til sig, og så er der f.eks. den aktuelle modstand pga. visuelle gener og indskrænkning af rekreative områder.
Fremtidsudsigter for blå bioøkonomi
Forskerne bag rapporten peger på, at det kræver løsninger på de nævnte udfordringer at sætte skub i den blå bioøkonomi, og de foreslår en række veje at gå: Man kan hjælpe opdrættere af skaldyr og tang med tilskud i form af betaling for de økosystemtjenester, som f.eks. opdræt af blåmuslinger og tang udgør som marine virkemidler. Man kan afhjælpe de visuelle gener fra muslingefarme ved at udvikle teknologi til undersænkning af rør-net-systemer.
Ifølge Jens Kjerulf Petersen er det allerede muligt at nedsænke de klassiske anlæg til blåmuslinger med langliner og bøjer helt eller delvist, og for muslingeopdræt med rør og net bør det kunne lykkes inden for få år.
Adspurgt hvad første vigtige skridt er mod at sætte skub i den blå bioøkonomi, svarer Jens Kjerulf Petersen:
"Der er mange udfordringer som handler om f.eks. forbrugerpræferencer og teknologiudvikling, men hvis man kunne belønne producenterne på en eller anden måde for de økosystemtjenester, deres produktion medfører, ville man nå langt".
Endelig kræver en grøn omlægning til blå bioøkonomi, at politikerne udarbejder ”marin rumlig planlægning”. En ny havplan var i offentlig høring i marts 2021. Vil man i Danmark lykkes med at udnytte den blå biomasse, er det ifølge Jens Kjerulf vigtigt, at den nye havplan giver nye muligheder for at gå den vej.
"En visionær politisk tilgang til bæredygtig produktion af blå biomasse vil understøtte globale, europæiske og nationale strategier og direktiver på tværs af ressourceproduktion, klima og havmiljø og bidrage til at bringe Danmark i førertrøjen på bæredygtige teknologier med potentiale for udbredelse og eksport til resten af verden", konkluderer rapporten.