Med ærestitlen som adjungeret professor skal Einar Eg Nielsen bidrage til at udvikle fiskegenetikken ved University of Queensland i Australien
En mand med en boremaskine på en bar lyder måske ikke særligt akademisk, men det er det faktisk i professor Einar Eg Nielsens tilfælde. Han beskæftiger sig med fisks genetik - mest laks og torsk - og er i den forbindelse interesseret i historisk DNA, der kan fortælle om fiskebestandenes udvikling.
Med udpegningen som adjungeret professor ved University of Queensland i Australien har Einar Eg Nielsen, som er ansat på DTU Aqua, også fået interesse for tigerhajer. Og det er her boremaskinen og baren kommer ind i billedet. Rundt omkring på australske barer hænger der nemlig kæber fra tigerhajer, som stolte fiskere gennem tiderne har hængt op som trofæer. Med en boremaskine kan Einar Eg Nielsen tage små prøver af hajkæberne til genetisk analyse.
Bidrager til udviklingen af et fiskegenomikken
Einar Eg Nielsens speciale er fiskegenomik. Genomik er den videnskab, som studerer hele gener eller meget brede udsnit af gener, og som ser på tusindvis eller måske millioner af genetiske markører ad gangen. I genetikken studerer man derimod kun et lille antal genetiske markører på én gang.
"University of Queensland har førende eksperter inden for hajbiologi og hajgenetik på ét institut, og dygtige forskere inden for genomik på et andet institut. Ved at udnævne mig til adjungeret professor ser de en mulighed for at knytte de to fagområder på universitet tættere sammen," siger Einar Eg Nielsen.
Ud fra dna’et i tigerhajernes kæber vil Einar Eg Nielsen i samarbejde med de australske forskere blandt andet kunne fortælle, om der findes en eller flere bestande af tigerhajer, hvor mange hajer der er nu i forhold til tidligere, og om hajerne har flyttet sig geografisk eller ændret sig genetisk over tid. Disse oplysninger vil fx kunne bidrage med ny viden til den australske debat om, hvorvidt det er en trussel mod bestanden at fange tigerhajer tæt på kysten for at beskytte badegæsterne.
Et nyt perspektiv på sit arbejde
Einar Eg Nielsens samarbejde med University of Queensland startede i januar 2015, da han og familien bestående af kone og to børn flyttede til i Queensland i et halvt år. Det udviklede sig til, at Einar Eg Nielsen blev tildelt titlen som adjungeret professor - i første omgang for tre år.
"For mig er drivkraften bag samarbejdet den faglige udfordring og det nye perspektiv, det giver på mit arbejde at komme ud i verden. Det udfordrer vanetænkningen, og man sammenligner og forsøger at tage det bedste med fra begge steder. Det kan jeg kun anbefale," siger Einar Eg Nielsen.
Ud over det konkrete projekt om tigerhajer er det planen, at samarbejdet med University of Queensland skal omfatte fælles projektansøgninger og udveksling af forskere og studerende. Det australske universitet ligger i top 50-75 blandt verdens universiteter – afhængigt af hvilken rangordning man konsulterer.