Den første DTU Aqua- ph.d. er klar. Via sine studier har Morten Limborg blandt andet gjort det muligt at tage det genetiske fingeraftryk på sild og brisling for at afsløre, om en fisk er ”nordmand” eller ”dansker”.
Torsdag den 23. februar 2012 fik Morten Limboorg sin ph.d-grad i fiskegenetik fra DTU Aqua. Morten er den første ph.d. fra DTU Aqua. Instituttet har kun kunnet uddanne ph.d.-er siden 2007, hvor den tidligere sektorforskningsinstitution Danmarks Fiskeriundersøgelser blev et institut ved DTU.
Leder af DTU Aquas ph.d.-skole Helge Thomsen siger:
”Det er en milepæl i instituttets unge historie, at vi nu har vores første ph.d. flot fra reden. Samtidig kan vi se frem til, at endnu 16 ph.d.–studerende forsvarer deres afhandlinger i løbet af 2012, den første allerede i ugen der kommer. Vi er glade for på den måde at bidrage med vores forskningsmæssige fingeraftryk til den akvatiske forskning i Danmark og resten af verden.”
DTU Aqua beskæftiger sig med bæredygtig udnyttelse af havets og de ferske vandes levende ressourcer. DTU Aquas arbejdsområde omfatter alle økosystemets niveauer og påvirkninger – fra vind strøm og klima til fiskeri, opdræt i akvakultur og påvirkninger fra brobyggeri, havmølleparker og udvinding af råstoffer.
Også fiskene i havet er tilpasset lokale forhold
Morten Limborg har været tilknyttet DTU Aquas fiskegenetik-gruppe, som er blandt verdens ledende i at udvikle og anvende genetiske landvindinger til at forstå populationsstrukturer og lokale tilpasninger hos fisk.
”Mens man tidligere troede, at fisk i havet tilhørte store ens bestande, fordi de frit kunne svømme omkring og blande sig med hinanden, så har vi de seneste år kunnet vise, at selv arter som sild og brisling er tilpasset lokale områder, der gør dem særligt velegnede til at leve netop dér,” forklarer Morten Limborg.
Fire bestande af sild
Som led i sin ph.d. har Morten blandt andet bidraget til at udvikle hundredevis af nye gen-relaterede markører for sild, som har afsløret, at sild i Nordøst-atlanten og Østersøen kan opdeldes i fire genetisk forskellige grupper.
Ved hjælp af den genetiske kortlægning kan forskerne tilbage i tid kortlægge, hvordan fisk evolutionært har tilpasset sig og koloniseret nye områder. Samtidig kan det være et vigtigt redskab i fremtidens forvaltning og beskyttelse af lokale bestande.
”Ved at kende arternes biologiske populationsstruktur og evolutionære tilpasning til lokale miljøer kan vi bedre forvalte fiskeriet bæredygtigt og på sigt forhindre kollaps af lokale fiskebestande,” vurderer DTU Aquas første ph.d.
Regnbueørreder tilpasset forskellige temperaturer
Morten Limborg har under ph.d.-studiet været på forskningsophold i Seattle i det nordvestlige USA for at studere regnbueørredens genetiske tilpasning til forskellige miljøer. Hans undersøgelser dér viste, at forskellige populationer er tilpasset til for eksempel lave temperaturer i bjergene, mens andre klarer sig bedst ved højere temperaturer i varmere egne. Det faktum, at forskellige regnbueørredpopulationer allerede har tilpasset sig til forskellige temperaturer, tyder på, at nogle populationer er klædt på til at tilpasse sig varmere temperaturer i fremtiden.
Titlen på Mortens Limborgs ph.d.-afhandling er ”Population structure and adaptation in fishes: Insights from clupeid and salmonid species”. Dorte Bekkevold, DTU Aqua har været hovedvejleder.