DTU er fortsat nationalt referencelaboratorium for sygdomme hos fisk og skaldyr, og prøver til diagnostik skal stadig indsendes til DTU Aqua i Lyngby.
Dansk Veterinær Konsortium overtog den veterinære myndighedsaftale med Miljø- og Fødevareministeriet 1. januar 2020, men myndighedsopgaverne på det akvatiske område ligger fortsat hos DTU. Det betyder, at DTU Aqua stadig er nationalt referencelaboratorium for sygdomme hos fisk, krebsdyr, muslinger og østers. Hovedparten af de prøver, som anvendes til diagnostik og overvågning af sygdomme hos akvatiske dyr, skal således fortsat indsendes til DTU Aqua i Lyngby.
Baggrunden er en unik samarbejdsaftale mellem DTU Aqua og Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET) om opretholdelse af det veterinære beredskab for sygdomme hos fisk, krebsdyr og to-skallede bløddyr under det nyoprettede Dansk Center for Akvatisk Dyresundhed (DACAD). Ideen bag samarbejdsaftalen, som er tiltrådt af Fødevarestyrelsen, er at sikre, at parterne løser opgaverne inden for hver deres ekspertiseområder og samarbejder om forskning og rådgivning.
"Det giver god mening at lade overvågning og mange af beredskabsopgaverne for fiske- og skaldyrsygdomme fortsætte hos DTU Aqua, fordi vi også er EU's referencelaboratorium for fiske- og krebsdyrsygdomme samt OIE’s referencelaboratorium for den anmeldepligtige fiskesygdom Egtvedsyge (VHS). Desuden råder DTU over unikke faciliteter til smitteforsøg med infektioner hos fisk," siger professor Niels Jørgen Olesen, DTU Aqua.
DTU Aqua udfører også stadig anden diagnostik for erhvervet, f.eks. i forbindelse med opstået sygdom eller ved eksport.
Enheden for Fiske- og Skaldyrsygdomme på DTU Aqua kan kontaktes på:
- Telefon 25 52 05 80 alle hverdage mellem kl. 9-15
- E-mail til dyrlægerne: