Forskningsansøgninger er hårdt arbejde. Men de er naturligvis også det hele værd, når de går igennem. Det kræver den rigtig gode idé – hvordan finder man den? Det har forskere på efterårets kursus i idéudvikling søgt svar på.
”Jeg fandt ud af, at forløbet hjalp mig med at placere min idé inden for rammerne af excellence. Det hjalp mig med at sætte fokus på de grundlæggende videnskabelige udfordringer og interesser i modsætning til de meget mere anvendte videnskabelige interesser, jeg normalt arbejder med.”
Sådan siger Elliot Brown, der er forsker på DTU Aqua og lige har deltaget i kurset “How to develop ideas for excellence projects”.
"Selv etablerede forskere må prøve og prøve igen med disse meget udfordrende ansøgninger til excellence-programmer." "
forsker Elliot Brown
Et kursus udløst af Forskningssekretariatets erfaring for, at det at få formuleret den gode videnskabelige idé ikke ligger lige til højrebenet trods solid og lovende forskning. Når sekretariatet bistår forskerne med at skrive ansøgninger til finansiering af deres projekter, så er idéen ofte noget, der virkelig skal arbejdes med:
”Typisk ved en forsker, hvad de gerne vil undersøge, og hvordan, men har ikke kommunikeret, hvad der er det videnskabelige mål”, siger leder af Forskningssekretariatet Kirsten Thomsen og uddyber:
”At vise at man vil bidrage til videnskaben med nye indsigter eller metoder er vigtigt i alle typer af ansøgninger, men især når man søger grundvidenskabelige projekter hos f.eks. forskningsrådet eller ERC er det helt afgørende.”
High risk – high gain
Otte forskere fra DTU Aqua deltog på de to kursusdage i efteråret, som først foregik udenfor de vante rammer i Naturrummet i Tisvilde. Derefter tilbage på DTU. Idéudvikling var nøgleordet, og deltagerne havde mulighed for at præsentere den projektidé, de havde fundet frem til.
Elliot Browns projektidé udspringer af hans arbejde med at bruge signaturerne indprentet i de hårde knoglestrukturer i fiskenes ører til at kategorisere de typer habitater, som fiskene har boet i gennem deres liv:
”I øjeblikket kan vi overordnet afgøre, om individuelle fisk er vokset op i ujævne geografiske områder. Men i min projektidé foreslår jeg at bruge metoden til at bestemme, i hvilken specifik habitattype, de voksede op, dvs. f.eks. i ålegræs, omkring algerev eller på almindelige bløde sedimenter.”
”Hvis det er muligt, kan disse metoder hjælpe med at identificere de naturtyper, der er afgørende for at understøtte livscyklussen og dermed produktionen af de fiskearter, vi er afhængige af til føde,” siger Elliot Brown.
En anden deltager, der bidrog til kurset med sin projektidé, er seniorforsker Morten Schiøtt. Han arbejder med metoder, der kan øge sygdomsresistensen hos nyttige, hvirvelløse dyr, der bruges som mad eller til plantebestøvning eller til udvikling af metoder til bekæmpelse af skadedyr:
”I mit projekt vil jeg teste og videreudvikle en nyligt fremsat hypotese om, at hvirvelløse dyr er i stand til at gemme information om virus, de bliver inficeret med, i form af cirkulære DNA-molekyler, der matcher sekvensen af de angribende virus’s gener. Ved at transkribere de cirkulære DNA molekyler, kan cellen efterfølgende neutralisere RNA-molekyler fra angribende virus ved hjælp af RNA-interferens og dermed få immunitet.”
Den særlige vinkel på sin forskning havde Morten Schiøtt allerede med hjemmefra, fortæller han, men det, der inspirerede ham på idéudviklingskurset, var budskabet om at tænke stort:
"Ideen om at tænke ’high risk – high gain’ er vigtig. Det kræver selvfølgelig, at muligheden for at gennemføre er høj. ’Backtracking’ er også noget, jeg tager med hjem.”
”Dvs. metoden, hvor man starter med at forestille sig det, slutproduktet skal ende med og så går baglæns for at finde alle de skridt, der skal tages for at nå målet. Det gør det lettere at identificere de egentlige videnskabelige udfordringer i projektet og fokusere på løsningen af problemerne,” siger Morten Schiøtt.
Idéudvikling versus excellencebegrebet
Det er Bettina Hauge fra DTU Research, der har udviklet, og som faciliterede kurset i idéudvikling. Det første af sin slags, så hvad fik forskerne, der deltog ud af det?
”Selv etablerede forskere må prøve og prøve igen med disse meget udfordrende ansøgninger til excellence-programmer,” konkluderer Elliot Brown.
Hvad kunne gøre kurset endnu bedre? Her efterlyser Elliot Brown eksempler:
”Mere konkrete eksempler på at gå i dybden med et opslag, der kalder på excellence-projekter for at identificere ekspertisekomponenter og udforme vores ideer til specifikke forskningsansøgninger”.
Morten Schiøtt peger på kursusstrukturen:
”Kurset ville nok have gavn af at blive spredt ud over nogle flere dage, så der var mere tid til at deltagerne kunne arbejde med de relevante redskaber til at udvikle deres idéer,” siger Morten Schiøtt.
Fra Forskningssekretariatet, der udbød kurset lyder det:
”Hvis vi holder et lignende kursus igen, kunne vi måske prøve at fokusere mere på den generelle forsknings-ideudvikling og mindre på ”excellence-begrebet” så det ikke kommer til at stå i vejen for ide-udviklingen. Har man lavet forarbejdet med at udvikle en god og nyskabende forskningside, så skal man nok også få lavet en god ansøgning efterfølgende”, slutter Kirsten Thomsen.
Fotos: Anne Trap-Lind