På togt tværs over Nordatlanten

onsdag 12 feb 14
|

Kontakt

Torkel Gissel Nielsen
Professor
DTU Aqua
35 88 34 94

EURO-Basin

Togtet var en del af det EU finansieret EURO-BASIN projekt, som har til formål at samle Nordatlantiske miljø/forsknings institutioner, for at belyse de indre funktioner i havets økosystemer, og afsløre hvordan disse påvirkes af klimaændringer og øget menneskelig indgriben.

Link til EURO-BASIN hjemmeside: http://www.euro-basin.eu/

Hvordan kan det at tælle afføring fra dyreplankton hjælpe os med at forstå klima forandringerne? Havforskningsskibet G.O. Sars krydsede i maj Nordatlanten med kandidatstuderende Frederik Wolff Teglhus og en række DTU Aqua-kolleger om bord. Frederik har lavet en lille film fra turen om forskning til søs.

I maj 2013 krydsede det norske havforskningsskib G.O. Sars Atlanterhavet fra Nuuk i Grønland, over Island og videre til Bergen i Norge, med det formål at studerer kulstofkredsløbet i Nordatlanten. 

Sammen med resten af DTU-Aquas forskergruppe om bord (professor Torkel Gissel Nielsen, seniorforsker Sigrun Jonasdottir, ph.d. studerende Mette Dalgaard Agersted og forskningsassistent Julie Cornelius Grenvald) studerede Frederik Wolff Teglhus effekterne af dyreplankton, med fokus på krill og vandlopper.

”En af de ting vi gerne ville undersøge, er den biologiske pumpe, og den rolle dyreplankton spiller i at transportere kulstof fra overfladevandet ned i dybhavet” siger professor Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua.

For at lære mere om dette, indsamlede forskergruppen de vigtigste dyreplanktongrupper, for at undersøge hvor meget de spiser og hvor meget der kommer ud i den anden ende.

”Det er afgørende at vide hvor meget de skider, for at sige det på godt dansk. For når vandlopper skider, så samles kulstof fra de alger de har spist i store fækaliepiller som synker hurtigt ud af vandsøjlen mod bunden,” forklarer Torkel Gissel Nielsen.

Fækaliepillerne kan synke op til 100 meter om dagen hvilket betyder, at det kulstof som findes i vandloppernes afføring, bliver eksporteret væk fra overfladevandet. Som et resultat af dette bliver kulstoffet deponeret i dybhavet, væk fra atmosfæren, hvor det ikke umiddelbart medvirker til global opvarmning.

At lokalisere plankton i en 2 km dyb vandsøjle er imidlertid ikke en nem opgave. Derfor arbejder biologerne sammen med både eksperter i akustik og hydrografi for at finde de mikroskopiske dyr, hvilket filmen også giver eksempler på. 

Om Frederik Wolff Teglhus:
Frederik Wolff Teglhus skriver speciale om krill med professor Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua som vejleder. Ud over at studere biologi, har Frederik en stor interesse for naturvidenskabelig formidling og filmproduktion, og driver et lille film selskab ved navn Wolff Film.  

Blog fra togtet:
På togtet deltog også to norske lærere. Deres blog fra togtet (på norsk) findes på http://nettskole.ndla.no/tokt2013