Invasive arter spredes med skibes ballastvand, så det skal normalt renses. Ny model fra DTU Aqua har vist, at risikoen i Øresunds havne ikke kommer fra intern sejlads, som nu har mulighed for dispensation.
Ballastvand fra skibe er årsagen til en tredjedel af spredningen af arter i verdenshavene – såkaldt invasive arter. Derfor er der indført kraftigt skærpede regler for rensningsanlæg på skibe, der sejler mellem forskellige lande.
Forskere fra DTU Aqua har i samarbejde med konsulentfirmaet LITEHAUZ udviklet en model for Miljøstyrelsen til at beregne, om sejlads mellem to områder udgør en stor risiko – eller om der er tale om to så ens vandområder, at ballastvandet ikke har den store betydning for arternes spredning i det pågældende område, et såkaldt Same Risk Area, SRA. Hvis et område defineres som SRA, kan der gives dispensation fra reglerne om at installere meget dyre rensningsanlæg på skibene, og det er netop det, danske og svenske myndigheder er blevet enige om for Øresund.
”Vi har udviklet en model, der både hjælper miljøet og industrien. Begge har et problem, der skal løses. Modellen gør det muligt at sikre en beskyttelse, men ikke en dyr overbeskyttelse, fortæller Flemming Thorbjørn Hansen, DTU Aqua.
Invasive arter kan give problemer for både miljø og industri
Amerikanske ribbegopler også kaldet dræbergopler, sortmundet kutling og stillehavsøsters. Det er tre navne på havdyr, der for få årtier sjældent blev brugt på dansk. For arterne fandtes ikke i Danmark. De hørte hjemme i områder langt fra vore farvande, hvor de levede i et økosystem, der var tilpasset med både føde og naturlige fjender, så arterne blev holdt i balance. I dag er de helt almindelig marine dyr i Danmark – og ofte i konkurrence med de fisk og andre marine organismer, der er hjemmehørende her. De er blot eksempler på en lang række invasive arter, som i dag giver voldsomme udfordringer for bl.a. fiskeri mange steder i verden. Fælles for arterne er, at de kan sprede sig over store afstande, når de f.eks. som larver bliver suget ind i et skib sammen med ballastvandet, som lukkes ud igen, når skibet lægger til havn igen et helt andet område i verden.
Verdens første SRA
For at dæmme op for den globale spredning har FNs søfartsorganisation, IMO, udarbejdet en konvention, som kræver at skibe, der sejler mellem lande, i praksis skal have rensningsanlæg om bord. IMO giver dog mulighed for kompensation for skibe, der udelukkende sejler i Same Risk Areas. Det er her, at DTU Aquas nye model kommer i spil. Den kan downloades af alle interesserede, og det er derfor nu op til myndighederne i de enkelte lande at vurdere, om modellen skal godkendes til brug ved dispensation for sejlads i Same Risk Areas. Øresund er nu udpeget som verdens første SRA ved brug af modellen til glæde for den lokale trafik i Øresund og ikke mindst for færgetrafikken mellem Danmark og Sverige.
Det er meget forskelligt, hvor stor effekt, de invasive arter har i deres nye områder, og det er vanskeligt at forudsige. Her er eksempler på nogle af de arter, der har vist sig at have en kraftig påvirkning.
 |
 |
 |
Stillehavsøsters
Har spredt sig i Limfjorden og er blevet en alvorlig konkurrent til limfjordsøstersen. Danner meget robuste rev à la beton. Kan spises og fiskes også ligesom limfjordsøstersen. Foto: Pernille Nielsen.
|
Dræbergople eller amerikansk ribbegople
Kan optræde i ekstreme koncentrationer. Filtrerer vandet for planktonorganismer, som fiskeynglen – fx sild – ellers skal leve af. Foto: Cornelia Jaspers.
|
Sortmundet kutling
Har spredt sig kraftigt i danske farvande. Kæmper om føden med andre hjemmehørende arter, som er gået ned i flere områder i f.eks Størstrømsfarvandet. Spises også i stor stil af torsk. Foto: Mads Christoffersen
|