Kan man fiske flere torsk fremover i den østlige Østersø? Og hvor er silden henne? Det får Europas fiskeribiologier fremover nemmere ved at dele data og beregninger til at give svar på.
Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, har nemlig valgt at adoptere databasen FishFrame, som er udviklet af DTU Aqua i Danmark.
Databasen bliver havundersøgelsesrådets fælles redskab til håndtering af data for Østersøen, Nordsøen og Nordatlanten. Den kommer til at rumme alle de store mængder af data om fiskebestandenes tilstand og om fiskeriet, som hvert år bliver indsamlet af de europæiske fiskeriforskningsinstitutioner.
Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES er den videnskabelige organisation, som planlægger og koordinerer overvågningen af de europæiske fiskebestande, blandt andet for at kunne rådgive EU's politikere om det fremtidige fiskeri.
Rådgivningen foretages på baggrund af de data, som hvert år bliver indsamlet med havundersøgelsesskibe som det danske Dana, via landingsstatistikker og fiskernes logbøger samt fra målinger af fisk i fangster på kommercielle fartøjer og i fiskerihavne .
Dansk koncept
Systemet med en tværregional database har været i brug i den internationale forvaltning af Østersøen siden midten af 1990’erne. Her udviklede biolog Henrik Degel , DTU Aqua, sammen med kollegaen Teunis Jansen den første generation af FishFrame-databasen, som de siden udbyggede sammen med et hold programmører. I 2005 blev databasen udvidet til også at indeholde data fra Nordsøen.
”Når data opbevares fælles, kan man nemt samkøre oplysninger indsamlet af forskellige lande, sammenligne fra sted til sted, bruge hinandens data til at teste forskellige hypoteser, og har man et hul i en tidsserie, så er der mulighed for at supplere med andres data,” fortæller specialkonsulent Henrik Degel, DTU Aqua.
FishFrame kan nås via login fra enhver browser og kræver ikke dyre og besværlige programmer. Det betyder, at databasen er nemt tilgængelig, hvad enten man sidder på kontoret eller er på farten til møde ude i verden og får en idé, som man så kan teste med det samme.
Fremtidens FishFrame
Den fælles ICES-database får navnet RDB-FishFrame. Platformen hos ICES finansieres af Europa- Kommissionen og bliver bestyret af en styregruppe af fiskeribiologer og repræsentanter fra ICES.
“Etableringen af en fælles RDB-FishFrame-databasen hos ICES, hvor alle data er tilgængelige på tværs af lande og regioner, er vigtigt for at sikre gennemsigtighed i dataindsamlingen og databehandlingen. Det giver en højere datakvalitet og på sigt en endnu mere økonomisk dataindsamling,” siger Katja Ringdahl, formand for styregruppen for den kommende RDB-FishFrame under Det Internationale Havundersøgelsesråd.
Alle data vil blive kvalitetssikret, inden de lægges i databasen, og alle beregninger i systemet er dokumenterede og tilgængelige, så det er nemt at gennemskue, hvilke tal der ligger til grund for forskellige prognoser og anbefalinger. Data bliver præsenteret, så det ikke er muligt at genkende enkelte fartøjer eller fangstrejser.
For at få adgang til FishFrame skal man være fiskeriforsker eller -forvalter i det europæiske system. Det er ambitionen i fremtiden at se på, hvordan nogle af oplysningerne kan gøres tilgængelige også for f.eks NGO’er.