Styrehuset i en fiskekutter er fyldt med teknik og skærme. Fiskeren ved, præcis hvor og på hvilken dybde der fiskes, men fangstprocessen er blind, og erfaring, dygtighed og ikke mindst en god portion held kan være afgørende for, om fiskeriet er effektivt.
Nu kan et nyt kamerasystem sende livevideo fra et trawl på havbunden, så fiskerne kan vurdere, om de fanger noget, og om det er de rigtige arter og størrelser.
”Den her teknologi gør, at fiskeren for første gang kan følge sin proces. Det kan gøre fiskeriet mere intelligent. Det kan både optimere den økonomiske og den biologiske bæredygtighed i fiskeriet.”
Sådan siger en af forskerne bag systemet, professor Ludvig Ahm Krag, DTU Aqua.
Videooptagelse fra et trawl på havbunden.
Fra blindt træk til syn for sagen
Systemet er udviklet til fiskeri med trawl. Der har under test af systemet været særlig fokus på bundfiskeri af bl.a. fladfisk og jomfruhummere.
Modsat fiskere, der fanger fisk med en svømmeblære, som kan ses på et ekkolod, så har jomfruhummerfiskeren ingen mulighed for at vide, om jomfruhummerne er til at fange. Jomfruhummere bor nede i havbunden i små huler og kan kun fanges, mens de er oppe på havbunden.
Fiskerne har mange års erfaring, som kan give et fingerpeg om, hvor og hvornår det er bedst at fiske efter jomfruhummere. Men det er kun et fingerpeg. Og det baserer sig på, hvad der er i posen, når trawlet bliver hentet op efter fem-seks timer, hvor trawlet har slæbt langs havbunden cirka 25 km.
”Fiskerne løfter op og vurderer: Er det her godt? Hvis det er, så fortsætter de med at gøre nogenlunde det samme. Måske blev det hele fanget inden for tre kvarter, men de ved ikke hvor,” siger Ludvig Ahm Krag.
Det nye kamerasystem vil gøre fiskeren i stand til at reagere, når livevideoen viser, om trawlet fanger de rigtige arter og størrelser eller ej.
”Denne teknologi har potentiale til at ændre fiskeriet til i højere grad at være præcisionsfiskeri. Det vil betyde mindre påvirkning af havbunden, mindre udledning af CO2, fordi de vil afbryde trækket, når der ingen jomfruhummere er, og fiskeren vil få mere værdi ud af den kvote, han har,” siger Ludvig Ahm Krag.
Kompetencer og samarbejde
Der ligger flere års udvikling bag systemet. Det består først og fremmest af et kamera, som sidder der, hvor dyrene er på vej ind i fangstposen, med et kabel, der sender signalet direkte til fiskerens styrehus.
Forskere og teknikere fra DTU Aqua har udviklet det første system, hvor kameravinkel og lys i samarbejde med den rigtige baggrund giver ekstremt tydelige billeder af fangsten. Bl.a. har man tilføjet et design af presenning i trawlet (se visualisering), som forhindrer, at sediment fra havbunden mudrer vandet til og gør billederne utydelige. Det har tidligere gjort denne type kameraoptagelser umulige.
”Teknikerne fra DTU Aquas moniteringsafdeling har udviklet og bygget komponenter, så vi kunne undersøge, om det overhovedet kunne lade sig gøre at sende et klart og stabilt videosignal fra et trawl. Vi har kunnet afprøve udstyret og tilpasse det lidt efter lidt på vores forskningsskib Havfisken, der er rigget til som en fiskekutter og har personale, der selv har erfaring med erhvervsfiskeri. Men vi var også klar over, at vi var nødt til at få en virksomhed med ind over, hvis det skulle blive til et færdigt produkt,” fortæller Ludvig Ahm Krag.
Slog knowhow og idéer sammen
Virksomheden Atlas Maridan blev tilknyttet som projektpartner. Atlas Maridan er specialist i systemdesign af autonome undervandsfartøjer og er del af det tyske firma Atlas Elektronik, som arbejder med undervandsakustik. Atlas Maridan havde i nogen tid allerede haft fiskerisektoren i søgelyset, fortæller senioringeniør dr.ing. Max Abildgaard:
”Oprindeligt arbejdede vi med en lille kompakt undervandsdrone med kamera og kunstig intelligens (AI) til artsgenkendelse af fisk. Men i samtale med fiskeriet blev det klart, at man gerne ville have kamera og AI-løsning, men uden dronen. Så sigtet blev ændret og rettet mod design af undervandskamera.”
En af firmaets erhvervs-ph.d.-studerende fik kontakt med Ludvig Ahm Krag.
”Det stod ret hurtigt klart for os, at DTU havde teknik, viden, knowhow og ikke mindst kontakter i miljøet. De har også en god forståelse for anbringelse af lys og kamera i trawl. Så det lå ligefor, at vi slog vores knowhow og idéer sammen. Jeg glæder mig meget til at fortsætte samarbejdet og til at markedsføre løsningen,” siger Max Abildgaard.
Fra hardware til software, der kan holde øje med fangst
Atlas Maridan har nu produceret en løsning, som er demonstreret for fiskere, og som er klar til salg og montering på kutterne. Ludvig Ahm Krag forventer, at systemet har potentiale til at blive brugt i erhvervsfiskeri i hele verden.
Kamerahardware indeholder summen af partnernes idéer og kompetencer. Næste skridt i samarbejdet er at færdigudvikle software, så en computer ved hjælp af kunstig intelligens kan bearbejde data.
En ph.d.-studerende i DTU Aquas gruppe for fiskeriteknologi har i samarbejde med forskere fra DTU Aquas observationsteknologigruppe udviklet en algoritme, så en computer kan genkende og tælle jomfruhummere. Denne funktion er i fuld gang med at blive videreudviklet i samarbejde med DTU Elektro, så computeren også kan genkende fiskearter.
Målet med dette arbejde er, at fiskeren ikke behøver holde øje med videosignalet konstant, fordi computeren vil kunne behandle data og f.eks. slå alarm. Det kunne være, hvis der går for mange små torsk i nettet, eller hvis der slet ingen jomfruhummere er.
To kuttere er i færd med at få udstyret monteret i endnu et projekt for at se på effekten ved kommercielt fiskeri af dybvandsrejer og jomfruhummere.
En af kutterne tilhører Peter Husth, der har 20 års erfaring med jomfruhummerfiskeri:
”Jeg tror, det vil kunne gøre en forskel. Der vil ikke være så meget spildtid, og det skulle også gerne spare brændstof.
Vi laver mange træk i fem-seks timer, hvor vi prøver, om jomfruhummerne er der i dag. Hvis vi kan se med det samme, at der ingen er, så er der jo ingen grund til at blive ved med at fiske der.
Jeg tror ikke, der er nogen, der helt har regnet jomfruhummerne ud. Det ene træk kan man få 500 kg, og når man så sætter trawl igen – så er der slet ingen. Det bliver sjovt at se, hvordan det ser ud på havbunden, når der er rigtig mange. Så må de nærmest kravle oven i hinanden.”