DTU Aqua søger ubefaren skibsassistent

mandag 19 sep 22

Send ansøgning

Frist 14. oktober 2022
Du kan søge om jobbet ved DTU Aqua ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

Vi søger en ubefaren skibsassistent til havundersøgelsesskibet DANA, som har hjemhavn i Hirtshals. Stillingen ønskes besat fra d. 1 januar 2023 eller efter aftale.

Stillingen er delt mellem dæk og kabys.

DANA er et forskningsskib bygget primært til fiskeriforskning. Skibet udfører hvert år en række fisketogter for DTU Aqua af typisk 3 – 5 ugers varighed, men udfører også andre typer togter, herunder multifunktionstogter med mange forskellige opgaver, både for DTU Aqua og andre.

Jobbet

  • Togtsejlads med RV DANA.
  • Trawlfiskeri og prøvetagning med specialredskaber
  • Søvagt, ISPS-vagt og vagttjeneste i land under skibets stand-by perioder
  • Reparation, vedligehold og rengøring overalt i skibet i forbindelse med generel skibsdrift
  • Vedligehold og reparation af fiskeredskaber og andet dæksudstyr
  • Rengøring i apteringen. Herunder klargøring af kamre og vask af linned
  • Hjælp i kabyssen med servering og bakstørn
  • Ad-hoc assistere kunder ombord på en positiv serviceorienteret måde

Vores forventninger til dig

  • Du skal være ubefaren skibsassistent og have gyldig sundhedsbevis samt hygiejnebevis. Sønæringsbeviser skal være dansk påtegnet
  • Erfaring fra fiskeri, erhvervsfiskeri med trawl vil være en fordel
  • Have lyst til dæksarbejde, almen vedligehold, håndtering af diverse redskaber m.v.
  • Flair for god rengøring- og hygiejnestandard
  • Du skal have kendskab og lyst til at arbejde med ISM / ISPS / MLC og skal kunne udarbejde risikovurderinger m.v.
  • Du skal være fleksibel og have gode samarbejdsevner, og være indstillet på – og have lyst og evne til – i et tæt samarbejde med de øvrige besætningsmedlemmer samt skibets kunder, at indgå i et tæt samarbejde for at skabe en effektiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.

Derudover skal du være servicemindet, og indstillet på at yde en forskel, således at det samlede arbejde ombord, kan skabe gode resultater.  Være i stand til at håndtere stressede situationer, og hjælpe kolleger og kunder, med et smil på læben. Have godt humør og være medvirkende til at skabe en god og positiv stemning på togterne. Du skal se fremad og være fleksibel.

Hvad tilbyder vi dig
En stilling i et attraktivt og dynamisk miljø med gode kolleger og en flad organisation.
Fast løn og pensionsordning, samt muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling.

Mulighed for at opnå sejltid til videreuddannelse samt at få udfyldt uddannelsesbog.

Løn og ansættelsesvilkår
Individuel kontrakt under statens ny løn + pensionsordning. Ansættelsesforhold er beskrevet i bl.a. i en arbejdstidsaftale og DTU retningslinjer. Der er tale om fast løn, og der findes ingen yderligere tillæg. Der ydes kosttilskud efter gældende regler. Der vil være mulighed for at opnå særlig sømandsfradrag.

Årets arbejdstimer fordeler sig på ca. 140-165 arbejdsdage, med udmønstringer af typisk ca. 3 uger (2-5). Udmønstringerne vil fordele sig på togtsejladser og havnevagter. Sejlkalenderen kendes typisk et år frem i tiden.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 14. oktober 2022. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og certifikater. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Fleet Manager, Jesper B. Rasmussen, på mail jbro@aqua.dtu.dk

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 13.400 studerende og 5.800 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.