Studentermedhjælper med flair for kommunikation

torsdag 23 jul 20

Send ansøgning

Frist 21. august 2020
Du kan søge om jobbet ved DTU Aqua ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

Vil du arbejde med sociale medier og studenterrekruttering?

Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU Aqua søger en studentermedhjælper med flair for kommunikation på sociale medier og dataindsamling og analyse.

Vi leder efter en dygtig og fleksibel studerende, der har lyst til at være en del af instituttets team af studieledere og studieadministrative medarbejdere i et miljø, hvor der er behov for at man byder ind og bidrager i en variation af arbejdsopgaver. Du får mulighed for at arbejde på tværs af vores uddannelser, herunder med studenterrekruttering på sociale medier og med dataindsamling og analyse til brug ved evaluering og udvikling af instituttets uddannelsesaktiviteter.

Om Jobbet
Stillingen er forankret i Ledelsessekretariatet, men instituttets uddannelsesaktiviteter er bredt forankret på tværs af forskningssektionerne. Ledelsessekretariatet understøtter og driver de administrative processer og varetager studieledelse og strategiske udviklingsopgaver. Herudover varetager sekretariatet en række andre tværgående administrative opgaver i forskellige fagdiscipliner.

Dine primære opgaver vil være at bidrage til studieadministrationen generelt og særligt med rekrutteringsaktiviteter på sociale medier og aktuelt at yde bistand til dataindsamling og analyse ved evaluering af kandidat- og Ph.d. uddannelser. Arbejdsopgaverne vil være mangfoldige og udføres i dialog med både studieledere og andre uddannelsesansvarlige og med uddannelsesteamet og kommunikationsteamet i Ledelsessekretariatet.

Arbejdsopgaverne varierer og prioriteres i forhold til spidsbelastningsperioder og projektaktiviteter.

Opgaverne vil primært være:

  • Studenter rekruttering og kommunikation på sociale medier, herunder at fungere som indholdsredaktør for Facebook grupper, og at udvikle og drive Instagram aktiviteter.
  • Dataindsamling og analyse ved uddannelsesevaluering og udvikling
  • Ad hoc opgaver, herunder at bidrage til gennemførelse af events

Vi ønsker at have et fleksibelt samarbejde, som både matcher dine studier og vores konkrete behov. Arbejdspladsen er DTU’s campus i Lyngby, hvilket giver dig en unik mulighed for at skabe en bred kontaktflade og et stærkt afsæt i dit videre karriereforløb.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du har gode kommunikative egenskaber og er en erfaren bruger af sociale medier, så du ved hvad der virker. Du er i gang med en relevant uddannelse, og vi lægger vægt på, at du besidder nedenstående kvalifikationer: 

  • Er god til at formulere og kommunikere budskaber på både dansk og engelsk
  • Mestrer disciplinen at indsamle relevant data og at forberede og gennemføre dataanalyser
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Har flair for brug af IT systemer

Du er kvalitetsbevidst og kreativ, er udadvendt med en god portion initiativ og trives i samarbejder på tværs af fagligheder.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat) indgået med Finansministeriet. Du bliver ansat 10-15 timer om ugen. Ansættelsesstart primo september.

Du vil referere til Administrationschefen, men dine arbejdsopgaver vil blive ledet og koordineret af studielederne.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 21. august 2020. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.  


Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Gitte Brandt på 2421 4581 eller mail: gitb@aqua.dtu.dk. Der vil også være mulighed for at kontakte studielederne for nærmere uddybning af arbejdsopgaverne.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU Aqua gennemfører forskning, rådgivning og uddannelse inden for bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer i hav og ferskvand, akvatiske organismers biologi og økosystemers udvikling samt integrationen i økosystembaseret forvaltning. Instituttet dækker et bredt felt af naturvidenskabelige og tekniske kompetencer og har et omfattende samarbejde med andre danske og udenlandske forskningsinstitutioner. DTU Aqua har ca. 320 ansatte, hvoraf omkring en tredjedel er videnskabelige medarbejdere. Instituttet har arbejdspladser i Charlottenlund, Hirtshals, Mors og Silkeborg samt på havforskningsskibet Dana. Læs mere på www.aqua.dtu.dk

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 11.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. Vores hovedcampus ligger i Kgs. Lyngby nord for København, og vi har campusser i Roskilde og Ballerup samt i Sisimiut i Grønland.