Biologoverassistent/Fiskeritekniker

mandag 25 nov 19

Send ansøgning

Frist 10. december 2019
Du kan søge om jobbet ved DTU Aqua ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

DTU Aqua, Sektion for Monitering og Data i Hirtshals søger en biologoverassistent / fiskeriteknikker til sejlads med vores egne forskningsskibe og landbaseret data indsamling fra det kommercielle fiskeri. Ansættelsen er for 2 år og ønskes besat fra den 1. januar 2020. Arbejdstiden er begrænset til 25 timer om ugen i gennemsnit.

 
Jobbet

Arbejdsopgaverne vil primært bestå af sejlads med institutionens mindre forskningsskibe samt landbaseret arbejde, så som data indsamlinger fra det kommercielle fiskeri. Det forventes desuden, at du deltager i andre opgaver i sektion for Monitering og Data (bl.a. samarbejde med Fangstteknologi eller andre sektioner) efter behov.

 
Vores forventninger til dig: 
  • Du skal have de nødvendige papirer for at sejle med Havfisken (> 100 BT), vores mindre fartøjer og joller.
  • Du skal have erfaring med indsamling af monteringsdata fra det kommercielle fiskeri til land og til søs.
  • Du skal have erfaring / kendskab til fangstoparbejdelse på DTU Aqua’s moniteringstogter med Havfisken og Dana.
  • Du skal have kørekort og være indstillet på skiftende arbejdstider (bl.a. kan der forekomme tjeneste på lørdage og/eller søn helligdage).
  • Du skal have stort kendskab til fiskerierhvervet og livet til søs.
  • Der bliver desuden lagt vægt på, at du kan udtrykke sig på skrift ved f.eks. afrapportering samt, at du holder dig informeret inden for fiskerierhvervet.

For stillingen gælder at du som minimum skal have følgende skolemæssige kvalifikationer: 

  • Folkeskolens udvidede afgangsprøver i regning/matematik, fysik og engelsk samt almindelig afgangsprøver i dansk og tysk.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Teknisk Landsforbund med tilhørende organisationsaftale for biologassistent, biolog-overassistenter og fiskeriteknikere. Arbejdstid er dog reduceret til 25 timer om ugen i gennemsnit.

 

Ansættelsesstedet er DTU-Aqua, Sektion for Monitering og Data, Nordsøens Forskerpark, 9850 Hirtshals.

 
Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 10. december 2019. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Aage Thaarup på 3588 3248 eller 24422272.

 

DTU Aqua opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 11.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. Vores hovedcampus ligger i Kgs. Lyngby nord for København, og vi har campusser i Roskilde og Ballerup.