Sekretær søges til DTU Aqua i Hirtshals

torsdag 07 nov 19

Send ansøgning

Frist 1. december 2019
Du kan søge om jobbet ved DTU Aqua ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

DTU Aqua søger en dygtig, udadvendt, ansvarsbevidst og fleksibel sekretær til at hjælpe os i sekretariatet i Hirtshals. Du bliver en del af en central funktion i servicering af medarbejderne i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i Sektion for Administration og Service.

 

Sektion for Administration og Service har ansvar for daglige driftsopgaver på DTU Aquas lokaliteter, herunder f.eks. sekretariater, journal, servicemedarbejdere, reception, indkøb og arbejdsmiljø.

 

Om stillingen

Du skal være sekretær for de medarbejdere som hører hjemme i Hirtshals. Sekretæropgaverne dækker f.eks. tidsregistrering, rejseafregning, indkøb, posthåndtering, telefonpasning, referatskrivning, mødeservicering og som blæksprutte: mange andre forefaldende opgaver. Nogle opgaver vil være lokale i Hirtshals, andre vil være tværgående for resten af instituttet.

 

Opgaverne løses i samarbejde med den anden sekretær på lokaliteten og med de øvrige sekretærer og medarbejdere i sektionen.

 

Du skal derudover være journalfører for medarbejderne i Hirtshals og afløser for instituttets journalkoordinator.

 

Vores forventninger

Du har en relevant kontoruddannelse og omfattende erfaring med både sekretærarbejde og journalarbejde.

 

Det er vigtigt at dine engelskkundskaber er gode, da DTU er et internationalt universitet.

 

Du bør have god viden om og ikke mindst flair for IT-systemer, da meget af arbejdet foregår i skiftende systemer.

 

Vi lægger selvfølgelig også vægt på dine personlige kvalifikationer, herunder evnen til at kunne samarbejde, at du er fleksibel, omhyggelig og ansvarsbevidst og at du har det særlige service-gen som gør dig ideel til stillingen.

 

Vi tilbyder

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat) indgået med Finansministeriet., og aflønning vil ske i på basis af dine kvalifikationer.

 

Vi tilbyder et ansvarsfuldt, alsidigt og selvstændigt arbejde, gode muligheder for kompetenceudvikling, flekstid og et uhøjtideligt arbejdsmiljø.

 

Ansættelsesstedet vil være DTU Aqua, Sektion for Administration og Service, Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals.

 

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest 1. december 2019. Åbn linket ”ansøg online”, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

 
Stillingen er ledig til besættelse hurtigst muligt.
 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Hanne Moos Bille på 40 48 21 50.

 

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

 

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 11.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. Vores hovedcampus ligger i Kgs. Lyngby nord for København, og vi har campusser i Roskilde og Ballerup.