Den 14. januar 2020 forsvarer Kristian Schreiber Plet-Hansen sin ph.d.-afhandling på DTU Aqua i Lyngby.
Ph.d.-studerende Kristian Schreiber Plet-Hansen har undersøgt, hvordan data fra erhvervsfiskeriets fangster kan forbedres. Der er opstået et behov for nye dataindsamlingsmetoder, ikke mindst hos fiskerikontrollen, efter at EU indførte landingsforpligtelsen, som betyder, at hele fangsten skal landes – også den del, der hidtil er blevet smidt tilbage i havet som discard.
Kristian Schreiber Plet-Hansen konkluderer, at både dokumentation af fangster med kameraer og eksisterende sporbarhedssystemer (SIF, ”Sporbarhed I Fiskerisektoren”), som ikke anvendes i fiskerikontrollen i dag, giver muligheder for at få bedre data om fiskeriet – både for myndigheder og forskere. Disse data har desuden potentiale til at kunne bruges af fiskerne selv til at justere fiskeriet og øge selektiviteten, så de fanger mindre af de uønskede fiskearter og -størrelser.
Om forsvaret
Kristian Schreiber Plet-Hansen forsvarer sin ph.d.-afhandling "Fisheries data from electronic monitoring and traceability systems in the context of the EU landing obligation” tirsdag den 14. januar 2020 kl. 10.00 på DTU, Bygning 101, lokale S01, 2800 Kgs. Lyngby.
Vejledere
- Hovedvejleder: Professor Clara Ulrich, Ifremer, Frankrig
- Medvejleder: Professor J. Rasmus Nielsen, DTU Aqua
- Medvejleder: Seniorforsker Francois Bastardie, DTU Aqua
Censorer
- Seniorforsker Barry O’Neill, DTU Aqua
- Professor Paul George Fernandes, University of Aberdeen, UK
- Professor Michaela Aschan, Universitetet i Tromsø, Norge
Ordstyrer ved forsvaret
- Professor Brian MacKenzie, DTU Aqua
En kopi af afhandlingen ” "Fisheries data from electronic monitoring and traceability systems in the context of the EU landing obligation” kan læses på DTU Aqua. Kontakt Rikke Hansen, rikh@aqua.dtu.dk.