Ny kortlægning viser, hvilke områder der bør tages særligt hensyn til for at fremme fiskebestandene.
DTU Aqua har kortlagt levestederne i de indre danske farvande for nogle af de arter, som er vigtige i det kommercielle fiskeri. Det drejer sig om torsk, rødspætte, tunge, pighvar, skrubbe, sild og brisling. Resultaterne af kortlægningen er opsummeret i to kort, som udpeger særlige hot-spots, som er vigtige levesteder for flere fiskearter. Disse områder er kendetegnet ved at opfylde de forskellige fiskearters krav til omgivelserne, f.eks. med hensyn til vanddybde, temperatur, ilt og bundforhold.
Kortene (se figur 1 nederst på siden) viser, at de mest optimale levesteder i de indre danske farvande for voksne torsk, rødspætte, tunge, pighvar, skrubbe, sild og brisling er
- det sydlige Kattegat
- det nordlige Kattegat ud for den danske kyst fra omkring Læsø til Skagen
- Storebælt
- den nordlige del af Øresund.
Analysen omfatter ikke de kystnære områder og dermed ikke opvækstområderne for mange arters yngel, men de vigtigste levesteder i de indre danske farvande (se figur 2 nederst på siden) for de unge, dvs. ikke-kønsmodne, torsk, rødspætter, tunger, pighvarrer, skrubber, sild og brislinger er
- det sydlige Kattegat, inkl. Sejerøbugten
- Storebælt
- den nordlige del af Kattegat ud for den danske kyst.
Oplysningerne om fiskenes vigtigste levesteder kan bruges i forvaltningen af havområderne, f.eks. når myndighederne skal planlægge, hvor og under hvilke betingelser menneskelige aktiviteter må foregå. Det kan f.eks. være bygning af vindmøller, sandsugning og fiskeri. Kortene kan dermed bidrage til at sikre, at områder, som mange fiskearter er afhængige af for at kunne gennemføre deres livscyklus, bliver bevaret og forbedret.
Viden om opvækstområder med mange unge fisk kan også bruges af fiskerierhvervet til at undgå at fiske i områder, hvor der er stor sandsynlighed for at fange mange fisk under mindstemålet.
Ny viden om, hvor fiskene er om sommeren
Kortlægningen af fisks levesteder i de indre danske farvande er bl.a. lavet på baggrund af data indsamlet på DTU Aquas standardtogter med Dana og Havfisken fra 2005-2016. Disse togter ligger om efteråret og vinteren, men i forbindelse med den aktuelle kortlægning blev standardtogterne suppleret med et sommertogt i 2016 med Havfisken, hvor der blev forsøgsfisket 146 steder.
Disse sommerdata gav ny viden om årstidsvariationer i fiskenes levesteder. F.eks. viser data viser, at torsk, rødspætte og skrubbe opholder sig andre steder om sommeren, når de søger efter føde, end om efteråret og vinteren, hvor de gyder. I figur 3 (se nederst på siden) er det vist for voksne torsk. Her kan man se, hvor der er størst sandsynlighed for at træffe voksne torsk i 1., 2. og 3. kvartal. Selv om der er tale om tal for et enkelt år viser den statistiske bearbejdning, at konklusionen er sikker.
I forhold til torskens gydeområder bekræfter kortlægningen, at Bælthavet og området nord for Læsø, som man har anset for at være væsentlige gydeområder for torsk, ikke længere er det.
De vigtigste levesteder er ikke godt beskyttet i dag
På kortene (se figur 1 og 2 nederst på siden) over de vigtigste levesteder for fisk er indtegnet Natura 2000-områderne (orange områder) samt det særlige torskeforvaltningsområde ved Kilen nord for Øresund (grønt område).
Kortet viser, at der ikke er ret meget overlap mellem Natura 2000-områderne og de vigtigste levesteder for fisk. Det er dog ikke overraskende, eftersom Natura2000-områderne sjældent er udpeget med det formål at beskytte fisk, men typisk for at beskytte f.eks. fugle eller habitattypen rev.
Torskeforvaltningsområdet overlapper med et af torskens gydeområder og beskytter også andre arter i området.
T.v.: Figur 1. Levesteder for voksne torsk, rødspætter, tunger, pighvarrer, skrubber, sild og brislinger i 1. kvartal. Jo mørkere farven er, jo større er sandsynligheden for, at flere arter opholder sig i området. De orange streger viser, hvor der er udpeget Natura 2000-områder. De grønne streger viser det særlige torskeforvaltningsområde.
T.h.: Figur 2. Levesteder for unge, dvs. ikke kønsmodne, torsk, rødspætter, tunger, pighvarrer, skrubber, sild og brislinger i 1. kvartal. Jo mørkere farven er, jo større er sandsynligheden for, at flere arter opholder sig i området. De orange streger viser, hvor der er udpeget Natura 2000-områder. De grønne streger viser det særlige torskeforvaltningsområde.
Figur 3. Voksne torsks levesteder i de indre danske farvande i 1., 2. og 3. kvartal 2016. De fire farver viser sandsynligheden for, at området er et vigtigt levested for torsk. Gul betyder mindst sandsynlighed, rød betyder størst sandsynlighed.
Det er umuligt at undersøge forekomsten af fisk overalt. Kortlægningen bygger derfor på en kombination af data indhentet som stikprøver til havs, interviews og statistiske modeller.
Oplysninger om forekomsten af fiskebestandene stammer fra DTU Aquas togter og er suppleret med information fra litteraturen og oplysninger fra fiskere, som er blevet interviewet om deres erfaringer med forekomsten af forskellige fiskearter. Disse mange data har DTU Aqua brugt til at udvikle modeller for, hvilke miljøforhold, f.eks. temperatur, iltforhold, saltholdighed, dybde og bundtype, der med størst sandsynlighed kendetegner et godt levested for hver enkelt fiskeart. På den måde har undersøgelsen kunnet udpege særligt egnede levesteder for fiskearterne i alle de indre danske farvande – også der, hvor der ikke er oplysninger fra forsøgsfiskeri.
Ål, stenbider og jomfruhummer indgik også i undersøgelsen, men der er for få data til, at der kan tegnes kort over deres foretrukne levesteder.