Professor Thomas Kiørboe, DTU Aqua fortæller om planktons forunderlige verden i Weekendavisen Podcast.
Plankton er fundamentet for alle havets fødekæder og står for halvdelen af klodens primærproduktion. Samtidig konsumerer plankton i havet lige så meget CO2, som planterne på landjorden, og spiller derfor en væsentlig rolle i klodens kulstofkredsløb og klima.
Professor Thomas Kiørboe, DTU Aqua har studeret plankton – især dyreplankton – i mange år og har bl.a. gennem en lang række optagelser af planktons adfærd gjort det mikroskopiske liv under havets overflade synligt.
I en podcast med videnskabsjournalist Lone Frank, Weekendavisen fortæller han om alt fra vandloppers erotiske liv til planktons betydning for klodens klima og udvikling af matematiske modeller for havets komplekse økosystemer.
Hør podcasten ”Når de mindste er de vigtigste" på weekendavisen.dk”
Se eksempler på Thomas Kiøboes studier af vandloppers adfærd
Vandloppe søger mage
Der er så langt mellem vandlopper i havet, at der er meget lille sandsynlighed for, at en han og en hun tilfældigt møder hinanden. Derfor producerer mange vandloppearters hunner duftstoffer (feromoner), så hannen kan finde hunnen ved at følge hendes duftspor. Videoen viser vandloppearten Centropages typicus (1 mm). Først ses, hvordan en han opsporer en hun (i midten af billedet). Dernæst vises en 3-dimensional rekonstruktion, hvor man kan se hannen følge hunnens duftspor (hunnen er rød, hannen er blå).
Vandloppe laver bagholdsangreb
Vandlopper er så små, at vandet, de lever i, opfører sig om en tyktflydende sirup. I teorien betyder det, at vandloppens bevægelse hen mod et bytte, vil skubbe byttet væk. Men nogle vandlopper har udviklet et særligt hurtigt spring, så de når byttet, inden "siruppen" sættes i bevægelse. Videoen viser arten Acatia tonsa, som springer ved hjælp af fire par svømmeben, der sparker bagud og sender vandloppen fremad. Når den er ved byttet, åbner den sine mundlemmer og suger byttet ind. Det hele varer mindre end 1/100 sekund.