Fiskere, forvaltere og forskere fra Danmark, Sverige og Norge går sammen om at udvikle fremtidens jomfruhummerfiskeri i Skagerrak og Kattegat
På trods af at bestanden af jomfruhummeren i Skagerrak og Kattegat ikke er presset, så har reguleringer for at forhindre udsmid af torsk og for at reducere fiskeriets påvirkning af følsomme områder, været med til at skabe usikkerhed i fiskeriet og begrænse fiskernes muligheder for en maksimal udnyttelse af jomfruhummer-ressourcen. Derfor er Dansk Fiskeriforening og DTU Aqua gået sammen med andre fiskere, forvaltere og forskere fra Danmark, Norge og Sverige om at finde nogle bud på, hvordan man kan sikre et i både økonomisk og miljømæssigt bæredygtig jomfruhummerfiskeri i Skagerrak og Kattegat fremover.
Projektet støttes økonomisk af EU's Europæiske regionale udviklingsfond og løber frem til slutningen af 2014.
Både økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt
Den 23. januar 2013 mødes fiskere, forskere og forvaltere fra de tre lande til en workshop arrangeret af IFM-AAU og DTU Aqua. Formålet er at få de vigtigste udfordringer for fremtidens fiskeri efter jomfruhummer i Kattegat-Skagerrak på bordet, som hhv. fiskere, forvaltere og forskere fra de tre lande ser dem, så der kan blive arbejdet videre med dem i projektet. En af de ting, som projektleder Rikke Frandsen, DTU Aqua formoder vil komme til at fylde, er f.eks. discardforbudet, som implementeres for Danmark, Sverige og Norge i Skagerrak i 2014.
Når projektet taler om bæredygtigt fiskeri, så skal det ses i både økonomisk og miljømæssig forstand, fortæller Rikke Frandsen, DTU Aqua:
”Som en del af projektet kan vi fx lave nogle modeller, som kan gøre det tydeligt, hvilken økonomisk betydning et discardforbud vil forventes at få for jomfruhummerfiskeriet i hvert af de tre lande.”
Dna-test af jomfruhummere
Et andet formål med projektet er at skaffe den viden der mangler for at man kan lave en langsigtet forvaltningsplan. Blandet andet er det nødvendigt at finde ud af, hvilke jomfruhummere, som populært sagt, får børn med hvem:
”I bestandsvurderingen antager vi at jomfruhummerne i Kattegat og Skagerrak udgør én bestand som er uafhængig af jomfruhummerne i Nordsøen. Men denne opdeling er usikker, og her kan vi med de seneste landvindinger inden for genteknologi bruger dna-test til at få svaret,” siger Rikke Frandsen, DTU Aqua.
Om projektet: Bæredygtigt jomfruhummerfiskeri i Skagerrak og Kattegat
Jomfruhummeren er en vigtig marin ressource i Norge, Sverige og Danmark. De Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, vurderer, at bestanden har det godt, men fiskeriet har udfordringer, fordi man ofte får torsk med som bifangst og derfor begrænses fiskeriet. Projektet skal etablere grundlaget for en langsigtet forvaltningsplan for jomfruhummerfiskeri i Skagerrak/Kattegat og styrke udviklingen af selektive redskaber, så torskefangster kan undgås. Projektet ledes af DTU Aqua i Danmark i samarbejde med Havforskningsinstiuttet i Norge, Sveriges Landsbruksuniveristet, Aalborg Universitet (IFM-AAU) og Danmarks Fiskeriforening. Det løber frem til udgangen af 2014 og er medfinansieret af EU via Den europæiske regionale udviklingsfond.
Torsken klemmer jomfruhummeren:
De seneste år er man i forvaltningen af vores ressourcer i havene gået fra at se på arterne hver for sig - til at se på hele økosystemet i sammenhæng. Det har medført nye regler for at begrænse bifangst og for at reducere fiskeriets påvirkning af f.eks. havbunden. For jomfruhummerfiskeriet er det især torsken der driller, fordi man ved fiskeri at jomfruhummere med trawl kan få torsk med i fangsten. Derfor kan et ønske om at beskytte torsken betyde, at også jomfruhummerfiskeriet bliver presset, selv om bestanden af jomfruhummere i sig selv har det godt.