Torskebestanden i Østersøen er ikke ved at kollapse

En artikel i Ingeniøren den 24. november 2013 gav indtryk af, at bestanden af torsk i Østersøen er ved at kollapse, og at der aldrig før er set så mange magre og udsultede torsk som i dette efterår. Nogle af citaterne i artiklen er imidlertid anvendt sådan, at der opstår misforståelser.  

Tynde torsk

DTU Aqua deltager hvert år i to internationalt koordinerede togter i Østersøen, hvor blandt andet torskebestanden undersøges. Det seneste togt sluttede midt i november 2013. 

På togtet observerede DTU Aquas forskere, at mange af de større torsk i Bornholmsdybet er afmagrede, hvilket er et tegn på, at der er for lidt føde i området. Bornholmsdybet ligger sydøst for Bornholm og er et af de områder af Østersøen, hvor torsken traditionelt opholder sig.

De afmagrede torsk er en tendens, som har været gældende siden 2007, og som også er registreret af fiskerne i området. Faldet i torskenes vægt ses samtidig med, at torskebestanden i den østlige Østersø er steget. Den faldende vægt er således en negativ effekt af, at der er kommet flere individer i området og dermed større pres på torskens fødekilder omkring Bornholmsdybet. 

Torskebestanden i Bornholmsdybet er i dag på det samme niveau som i 1980’erne, men så lav en middelvægt, som man har set i de senere år, er ikke blevet målt i al den tid, forskerne har foretaget målingerne, dvs. siden 1970’erne. De voksne torsk i Bornholmsdybet vejer i dag i gennemsnit over et kilo mindre end i de foregående årtier. Se også figurerne nederst på siden.  

For få sild og brislinger

DTU Aqua beregnede sidste år mængden af torsk, sild og brisling i hvert underområde i Østersøen. Disse beregninger viser, at hovedparten af torskene befinder sig i Bornholmsdybet (ICES-område 25). Uheldigvis for torsken er de fleste sild og brislinger uden for torskens udbredelsesområde, dvs. i de nordlige og østlige dele af Østersøen (ICES-områder 28, 29, 32). 

Mængden af bytte (sild og brislinger) i forhold til antallet af store torsk i området omkring Bornholmsdybet er faldet markant siden 2007, hvor torskebestanden begyndte at stige. En kombination af mangel på sild og brisling samt mangel på alternativ føde kan derfor være årsagen til det markante fald i torskens gennemsnitsvægt i de senere år. Op til 15 % af torskene indsamlet på videnskabelige togter i de senere år er således målt til at have en vægt under den grænseværdi, som anses for at være kritisk for at give levedygtigt afkom. 

Ved at begrænse fiskeriet på sild og brisling i Bornholmsdybet kunne man hjælpe torskene, fordi der så ville være mere føde tilgængeligt i området. I stedet kunne sild og brisling fiskes i de nordlige og mere østlige dele af Østersøen, hvor der er mange sild og brisling, men ikke så mange torsk. 

Færre større torsk

De seneste beregninger fra Det internationale Havundersøgelsesråd ICES fra foråret 2013 viser, at bestanden af den østlige Østersøtorsk stadigvæk er i fremgang. Men forskernes observationer på togtet i november 2013 og fiskernes indberetninger tyder på, at der er færre store torsk i Bornholmsdybet end tidligere.

DTU Aqua har endnu ingen forklaring på årsagen, men arbejder ud fra flere teorier: 

• Torskene er blevet så tynde, at flere end tidligere dør. 
• Torsken er flyttet til andre områder, hvor der er mere føde. 
• Stigningen i sælbestanden har medført, at sælerne gør et større indhug i torskebestanden.  

Disse emner vil DTU Aqua diskutere med fiskerne på et møde før jul for at inddrage deres erfaringer og observationer. Mødet bliver afholdt på Bornholm i samarbejde med Danmarks Fiskeriforeningen. 

Dårligere iltforhold

På dette års novembertogt i Østersøen registrerede DTU Aqua desuden, at iltforholdene er dårligere end i de foregående år. Det kan medføre, at torskene midlertidigt er søgt væk fra området. Man mangler dog at se resultaterne fra de andre lande, der deltager i det internationalt koordinerede togt, før man har et fuldt overblik over, om torskene er vandret ud til andre områder.

På længere sigt kan dårlige iltforhold medføre, at der kommer en større dødelighed blandt de æg, torskene gyder i området. På dette års togt blev der dog observeret torskelarver, hvilket tyder på, at der stadig er tilstrækkeligt gode iltforhold til, at æg og larver kan overleve. Tidligere har torskene kunne gyde med succes i tre områder i den østlige del af Østersøen, men siden starten af 1990’erne har Bornholmsdybet været det eneste sted i den østlige del af Østersøen, hvor torskeæg og -larver har kunnet overleve. 

Figurer

Figur 1. Gennemsnitsvægt for voksne torsk i Bornholmsdybet fra 1976-2012. 

Figur 2. Antallet af torsk i Bornholmsdybet og resten af den østlige Østersø 1976-2012.

Figur 3. Andelen af torsk i den østlige Østersø, som har en kritisk dårlig ernæringstilstand - det som forskerne kalder "kritisk lav kondition". Udtrykket er et mål for torskens vægt i forhold til dens længde.