Snurrevod. Foto: DTU Aqua

Mange små skridt mod mindre uønsket fangst

fredag 08 feb 19

Kontakt

Clara Ulrich
Professor
DTU Aqua
35 88 33 95

Kontakt

Barry O'Neill
Seniorforsker
DTU Aqua
35 88 32 59

Kontakt

Kristian Schreiber Plet-Hansen
Akademisk medarbejder
DTU Aqua
Den bedste måde at mindske fiskespild er slet ikke at fange uønskede fisk. Forskernes bud er bl.a. bedre fiskeredskaber og detaljerede kort baseret på fangstdata

Større eller mindre netmasker, etageopdelte trawl – nogle med forskellige former for lys til at afskrække eller tiltrække de rigtige fisk og på den måde lade de uønskede slippe ud igen. Det er blandt redskaberne i den værktøjskasse, forskere fra det internationale forskningsprojekt DiscardLess kunne præsentere på projektets afslutningskonference på DTU i sidste uge.

 

Der er taget mange små skridt de sidste fire år mod at mindske uønskede fangster af eksempelvis for små fisk eller arter, som fiskeren ikke havde kvote til at lande. Tidligere har fiskerne smidt fiskene tilbage i havet som discard, men fra 1. januar i år skal alle fisk, der fanges i EU, landes i havnen, da en ny landingsforpligtelse er trådt i kraft.

 

En stor del af forskningen sker i tæt samarbejde med fiskere, som har afprøvet nye redskaber eller taktiske ændringer i fiskeriet. Blandt andet deltog 12 danske fiskefartøjer i forsøg med ændringer i maskestørrelser og udformning af trawl (dengang kaldet og kendt som “MINIDISC forsøg”). Fiskerne sammenlignede fangsterne med fangster fra deres traditionelle redskaber. Nogle af afprøvningerne førte til forbedringer. Den største forskel var 17,6 pct. mindre discard. Andre viste ingen forskel og enkelte gav ligefrem dårligere fangster.

 

Disse forsøg og andre blev udført af forskere fra DTU Aqua – i tæt samarbejde med fiskere. Resultaterne er - ligesom resultater fra i alt 90 afprøvninger spredt over EU-landene - beskrevet i fact sheets, så andre fiskere kan lade sig inspirere af resultaterne.

 

”Vi ville gerne lave langt flere afprøvninger og fact sheets. Det væsentlige er at vise andre fiskere, at noget kan ændres. Det kan måske få flere til at tænke over nye idéer til, hvad der kunne være værdifuld for deres eget fiskeri. For både problemerne og løsningerne vil være forskellige fra fiskefartøj til fiskefartøj – og måske endda fra træk til træk”, siger seniorforsker Barry O’Neill, DTU Aqua og Marine Scotland Science (MSS) som har ledet arbejdspakken om fiskeriteknologi.

 

Se fact sheets på DiscardLess hjemmeside.

 

Hjælp til at fiske de rigtige steder

En anden måde at undgå at fange de forkerte fisk på, er ved at fiske der, hvor der er færre af dem. Derfor har andre forskere arbejdet med at bruge de mange data om fangster fra såvel fiskere og observatører samt forskningstogter på nye måder. Det har ført til detaljerede kort baseret på data om f.eks. havdybde, sæson, havbunden og vandets temperatur, som viser, hvor sandsynligheden for at fange for små fisk og uønskede arter er mindre end andre steder.

 

Ph.d. studerende Kristian Schreiber Plet-Hansen fra DTU Aqua har bl.a. arbejdet med data om discard indsamlet i et forsøg med kameraer på 12 danske skibe. Ved hjælp af kameraoptagelser af hvilke fisk, der røg ud som discard, kunne videologgere detaljeret opgøre antal, art og størrelse på de fisk, der røg ud fra hvert enkelt træk.

 

”Det er rigtigt interessant at lave de her kort ud fra data i større skala. Kort, hvor fiskerne kan se, hvor de risikerer at fange det, de helst skal undgå. De enkelte fiskere har jo stor viden om og erfaring i, hvor de gode fangster er. Men måske kan de samlede erfaringer fra mange tusinde træk – også de andre fiskeres træk vise, at det kan være lidt anderledes i det store billede”, siger Kristian Schreiber Plet-Hansen.

 

Resultaterne kan ses på et kort over andelen af discard i Nordsøen og Skagerrak. Kortet er delt op i små områder, og her kan fiskerne for de enkelte arter både se den samlede mængde discard i tons og hvor stor en andel af fangsterne, der blev discarded.

 

Se nogle af projektets kort og apps for adskillige EU farvande på DiscardLess hjemmeside.

Brug for en større værktøjskasse

 

Selv om projektet kan præsentere mange resultater, er de hver især ofte kun små skridt. Der skal mange flere til, før vi har et fiskeri, hvor fiskerne i langt højere grad kun fanger de fisk, de går efter.

 

”Noget af det, vi ved i dag er, at der ikke er en nem løsning der dur overalt, for så havde vi fundet den”, siger professor Clara Ulrich, DTU Aqua og projektleder på DiscardLess;

 

”Efter fire års arbejde har vi et mere klart overblik over det STORE spørgsmål. Nu kan vi tage en meget mere holistisk tilgang til dels, hvad der skaber problemet med discard - dels hvad der kan løse det. Problemet med uønsket fangst er det samme i hele verden på tværs af alle slags fiskeri. Men løsningen er ikke den samme. Løsningerne varierer fra fiskeri til fiskeri, fra sæson til sæson, fra farvand til farvand. Men vi kan se, at der er rigtig mange små ting, man kan gøre for at mindske discard”, siger hun.

 

DiscardLess er finansieret af Horizon 2020 EU's rammeprogram for forskning og innovation (H2020 GA 633680).

 

Læs mere på Discardless.eu

 

Fakta om landingsforpligtelsen:

Landingsforpligtelsen er en del af den fælleseuropæiske fiskeripolitik.

For Danmarks vedkommende blev første del af landingsforpligtelsen introduceret 1. januar 2015 og omfattede pelagiske arter (sild, makrel og blåhvilling), industrifisk (brisling, tobis og sperling) og torsk i Østersøen.

Anden del af landingsforpligtelsen blev startet 1. januar 2016, med gradvis indfasning af de vigtigste demersale arter, som er torsk, kuller, sej, hvilling, kuller, kulmule, jomfruhummer, rejer, rødspætte og tunge. 

Siden 1. januar 2019 er alle fiskerier i EU-farvande omfattet af landingsforpligtelsen.