Undersøgelser fra Danmarks Fiskeriundersøgelser viser, at stillehavsøsters for alvor har spredt sig på muslingebankerne mellem Rømø og Sild i det sydlige Vadehav.Også i Limfjorden er den dukket op.
Stillehavsøsters, som oprindeligt kommer fra sydøstasien er de seneste år dukket op i en række danske farvande.
Stillehavsøsters vokser hurtigt og kan udkonkurrere andre muslingearter på lavt vand. Det kan blandt andet give problemer for de mange vadefugle, som lever af blåmuslinger, og som ikke kan spise stillehavsøsters, fordi dens skal er for tyk til, at de kan få hul på den.
I hollandske kystområder er antallet af stillehavsøsters flere steder så stort, at østersene danner rev, der markant ændrer økosystemet omkring dem.
Mange stillehavsøsters mellem Rømø og Sild
Danmarks Fiskeriundersøgelser kortlægger hvert år udbredelsen og antallet af blåmuslinger og østers i Vadehavet. I den danske del af Vadehavet har der indtil 2005 kun været spredte forekomster af den sydøstasiatiske østers, som ikke har naturlige fjender i den danske natur. De seneste år er stillehavsøstersen imidlertid dukket talrigt op også i den sydlige del af den danske Vadehav.
I Listerdyb, den store tidevandsrende mellem Rømø og den tyske vadehavsø Sild, var der i 2004 kun spredte forekomster af stillehavsøsters. Ved undersøgelserne i 2005 og 2006 fandt Danmarks Fiskeriundersøgelser imidlertid tætte banker af stillehavsøsters i sammenvoksede strukturer på Skellod Banke.
"På banken hvor der tidligere var blåmuslinger, er udbredelsen af stillehavsøsters nu massiv. Vi anslår at biomassen er omkring 1000 tons på Skellod Banke og at den samlede bestand af Stillehavsøsters i det danske Vadehav er på 3300 ton", lyder vurderingen fra seniorrådgiver Per Sand Kristensen, Danmarks Fiskeriundersøgelser.
Til sammenligning blev størrelsen på hele den danske bestand af europæisk flade østers i Limfjorden i 2006 opgjort til 3.200 ton. Det samlede danske fiskeri af Limfjordsøsters er årligt på omkring 1000 ton.
Færre østers mod nord
Mens stillehavsøstersen er gået dramatisk frem i Vadehavets Listerdyb, så er antallet af østers længere nordpå på vadehavsbankerne i Ho bugt nord for Esbjerg havn ikke steget tilsvarende.
"Arten er mindre udbredt i den nordlige del af det danske Vadehav, hvilket kunne tyde på, at overlevelses- og vækstbetingelserne her ikke er så gode som længere syd på, og at blåmuslingebestanden måske er i stand til at holde stillehavsøstersene stangen," vurderer seniorrådgiveren.
Kræver varmt vand for at gyde
Man regner med, at stillehavsøsters har fundet vej til Vadehavet, fordi man siden 1980rne har opdrættet stillehavsøsters på den tyske ø Sild. Også i den danske del af Vadehavet har man dyrket stillehavsøsters i bure ud for Havneby på Rømø.
Stillehavsøsters kræver vandtemperaturer over 20 ºC for at gyde. Og mens det tidligere ikke var muligt for østers at formere sig og etablere vilde bestande på grund af for lave vandtemperaturer, så er det tilsyneladende nu muligt for stillehavsøsters at gyde i den sydlige del af det danske vadehav. Under optimale levevilkår kan de leve helt op til 30 år.
Isvintre og fiskeri kan begrænse bestanden
En naturlig begrænsning i tætheden af stillehavsøsters i danske farvande kan ske, hvis der kommer en række isvintre. Idet stillehavsøsters lever på lavt vand vil de bukke under for presset, hvis de udsættes for isskruninger, fortæller Per Sand Kristensen.
En anden mulighed er at fjerne østersene ved at fiske dem. Helt at slippe af med den fremmede art igen, skal vi dog ikke regne med.
"Der er fortsat masser af stilehavesøsters i hele Vadehavet syd for Danmark, og eftersom at larverne spredes med havstrømmene, så vil der hele tiden være en sandsynlighed for, at de vil vende tilbage. Så kan højst blive tale om at holde dem nede, ikke om at man kan slippe permanent af med dem igen," vurderer Per Sand Kristensen.
Ikke egnet til fiskeri
Der har fra kommerciel side været interesse for at starte et egentligt fiskeri på den Stillehavsøsters, som er en god spise. Seniorrådgiver Per Sand Kristensen vurderer dog ikke, at bestanden på Skellod banke umiddelbart er egnet til fiskeri, hvis formålet er at fiske den for at sælge den til konsum:
"Mange østers er sammenvoksede og vil være umulige at skille ad til et rimeligt kommercielt produkt. Der vil til gengæld være mulighed for at håndsanke de pænere østers fra de spredte forekomster fx i Grådyb området".
Også i Limfjorden
Danmarks Fiskeriundersøgelser har også undersøgt stillehavsøsters udbredelse i Limfjorden. Her fandt man spredte forekomster på lavt vand ved Nissum Bredning og i området syd-øst for Mors. Der er også rapporteret fund fra både Isefjord og Horsens Fjord, men de er ikke undersøgt.
Fakta om Stillehavsøsters:
Stillehavsøsters (Crassostrea gigas), kommer oprindelig fra Japan og Sydøstasien og dukkede op første gang i Vadehavet i 1996 nord for Esbjerg havn. De seneste år er arten fundet i både Limfjorden, Isefjord, Horsens Fjord og Vadehavet.
Stillehavsøsters har ingen naturlige fjender i danske farvande. Den vokser meget hurtigt (100 mm første år) og kan udkonkurrere andre muslingearter på lavt vand, som fx blåmuslinger.
Hvor fx blåmuslinger kan blive omkring 8 cm, så kan stillehavsøsters blive mere end dobbelt så store. Dermed er den nye art en klar konkurrent til muslingerne i kampen om den planktoniske føde i vandet. Hvis blåmuslingebanker erstattes af stillehavsøsters kan det have alvorlige konsekvenser for vadehavets edderfugle, strandskader og sølvmåger, fordi skaller af stillehavsøsters i modsætning til blåmuslinger er så hård, at fuglene ikke kan spise dem.
Se også:
Læs mere om stillehavsøsters og blåmuslinger i Vadehavet i DFU Rapport 167-06 og DFU rapport 170-07
Yderligere oplysninger om stillehavsøsters i Vadehavet: Seniorforsker Per Sand Kristensen
Danmarks Fiskeriundersøgelser
33 96 33 91
psk@difres.dk
Stillehavsøsters i Limfjorden:
Se kort (GIS) over forekomster
Webtema om specialeprojekt ved DFU