Hvordan vil havbunden få det, når bundtrawlfiskeriet stopper – nyt stort projekt følger områder før og efter lukning

Før og efter – og med kontrolområder

PReMaH er bygget op omkring et klassisk forsøgsdesign kaldet BACI – Before, After, Control, Impact. Det betyder, at forskerne undersøger og følger de samme lokaliteter:

• før lukningerne træder i kraft
• efter lukningerne – både på kort sigt og længere sigt
• i områder, der lukkes for bundtrawling
• og i kontrolområder, henholdsvis hvor bundtrawling fortsætter, og hvor der ikke har været bundtrawling i de foregående år

Den tilgang gør det muligt at skelne mellem naturlige variationer i havmiljøet og de ændringer, der kan knyttes direkte til forbuddet mod fiskeri med bundslæbende redskaber.

Igennem projektperioden vil DTU Aqua genbesøge de faste lokaliteter i undersøgelsesområderne et antal gange. De indsamlede data herfra vil blive koblet til data indsamlet under de nationale overvågningsprogrammer.

Mere end havbunden

Selvom effekterne på havbundens fauna, dyrelivet, er i centrum for feltarbejdet med Havfisken nu i maj, skal man i PReMaH-projektet også kortlægge havbundens levesteder, habitaterne.

Det er GEUS, der kortlægger habitaterne, og de resultater vil man koble til både undersøgelserne af bundfauna og til undersøgelser af sedimentprocesser, som SDU er ansvarlig for.

I forhold til hvordan fiskefaunaen bliver påvirket, vil man indsamle data i forbindelse med DTU Aquas løbende monitering af fiskebestande i danske farvande.

Når det gælder de store havpattedyr som marsvin, vil man undersøge ændringer i udbredelsen gennem brug af akustiske lyttebøjer og miljø-DNA i et samarbejde mellem SDU og DTU Aqua.

Økosystemerne i bred forstand

Endelig skal alle økosystemets dele kobles sammen i datamodeller, hvor man vil kunne vurdere effekter på miljøet og de fremtidige afvejninger af forvaltningstiltag i de områder, der er blevet  bundtrawlfrie, f.eks. effekten på marsvin, når fiskeriet ændrer sig.

Ændringer i havmiljøet vil også blive sat i forhold til ændringer i og værdisætning af økosystemtjenester, dvs. de goder vi får fra naturen. Det er KU-IFRO ansvarlig for.

Samlet set vil projekt PReMaH bidrage til fremtidige økosystembaserede vurderinger af tiltag i fiskeriforvaltningen.

”Vi ser på økosystemerne i bred forstand og på de økologiske funktioner og samfundstjenester, de bidrager med. Det er netop den helhedsforståelse, der mangler viden om i danske farvande, når nye natur- og fiskeriforvaltningstiltag skal vurderes,” siger Helle Torp Christensen.

Vidensgrundlag for ny fiskeriforvaltning

PReMaH er tæt koblet til Fiskeriaftalen En ny kurs for dansk fiskeri, som blev indgået den 2. juli 2025, og særligt til initiativet om zoner med forbud mod bundslæbende fiskeredskaber.

Erfaringer fra blandt andet Sverige peger på, at havnaturen og biodiversiteten forbedres, i områder, der lukkes for bundtrawling. PReMaH skal nu undersøge, om tilsvarende effekter kan dokumenteres i danske farvande under de naturlige miljøbetingelser i områderne.

PReMaH er et tværfagligt samarbejdsprojekt mellem DTU Aqua, GEUS, SDU, KU-BIO og KU-IFRO og er finansieret med godt 24 mio. kr. via Forskningsreserven under Grønt program for omstilling af fiskeri og akvakultur (GPOFA-24-0010).