Kan data afsløre naturens skjulte værdi?
På Folkemødets Forskningsscene holder postdoc Anne Cathrine Linder oplæg om, hvordan data fra smartphones kan give et unikt indblik i naturens betydning for mennesker.
Postdoc Anne Cathrine Linder, DTU Aqua, holder oplægget "Kan data afsløre naturens skjulte værdi?" på Folkmødets Forskningsscene den 11. juni 2026 kl.15:30-15:55.
Kan data afsløre naturens skjulte værdi
Fra smartphones til søvn: Nye data giver et unikt indblik i naturens betydning for menneskerNaturen er vigtig for biodiversitet og klima. Men hvordan måler man egentlig den værdi, natur skaber for mennesker i hverdagen? Mange af naturens gevinster – som oplevelser, bevægelse, ro og bedre søvn – er svære at sætte tal på og bliver derfor ofte overset i beslutninger om byudvikling, sundhed og naturforvaltning.
Data fra smartphones, smartwatches, sociale medier og satellitter giver nye muligheder for at forstå menneskers forhold til natur. Når disse datakilder kombineres, kan naturens betydning undersøges på en helt ny måde. Anne Cathrine Linders forskning viser blandt andet en sammenhæng mellem daglig kontakt med natur og bedre søvn – et eksempel på, hvordan nye data kan hjælpe os med at synliggøre naturens skjulte værdi for mennesker og samfund.
Oplægget giver et nyt perspektiv på aktuelle debatter om folkesundhed, byudvikling og grøn omstilling: Hvis natur skaber værdi for mennesker, hvordan bør vi så tænke den ind i fremtidens samfund?
Oplægget er baseret på Anne Cathrine Linders ph.d.-afhandling
Kontakt
Anne Cathrine Linder Postdoc Institut for Akvatiske Ressourcer acali@aqua.dtu.dk