Jomfruhummer. Foto: DTU Aqua.

Nyt trawldesign kan gøre jomfruhummerfiskeriet meget mere effektivt

fredag 28 nov 14

Kontakt

Ludvig Ahm Krag
Seniorforsker
DTU Aqua
35 88 32 06

Kontakt

Rikke Petri Frandsen
AC-TAP
DTU Aqua
35 88 32 41

Kontakt

Grete E. Dinesen
Specialkonsulent
DTU Aqua
35 88 33 59

Fakta om fiskeriet

Det danske fiskeri efter jomfruhummer har en stor økonomisk værdi. I 2013 blev der landet jomfruhummere til en værdi af 187 mio. kr. fra Skagerrak, Kattegat og Nordsøen.

 

I Skagerrak repræsenterede fangsten af jomfruhummere næsten 80 % af værdien af alle landede fisk og skaldyr. I Kattegat var tallet ca. 26 %. I den nordlige Nordsø udgjorde jomfruhummerfiskeret kun omkring 4 % af værdien af den samlede fangst.

En forholdsvis enkel ændring i eksisterende trawl kan øge fangsten af jomfruhummere med 40 %, uden at bifangsten af torsk bliver større.

Danske fiskere kunne fange mange flere jomfruhummere, end de gør i dag. Faktisk udnyttede dansk fiskeri i 2013 kun 14,5 % af sin kvote på jomfruhummere i den nordlige del af Nordsøen og gik dermed i princippet glip af en fangstværdi på omkring 80 millioner kroner.

Udfordringen for fiskeriet er, at jomfruhummere og torsk ofte lever de samme steder, og at fiskerne derfor også får torsk i trawlet, når de fisker efter jomfruhummere. For at undgå at fange de små torsk, som skal sikre kommende års torskebestande, forlanger lovgivningen, at fiskerne anvender trawl med større masker, så torsk og andre arter under mindstemålet kan slippe ud. Men de store masker betyder samtidig, at en stor del af den værdifulde jomfruhummerfangst undslipper. Det problem har et netop afsluttet projekt fundet et bud på en løsning på.

Bedre fangst med samme indsats

De foreløbige resultater af projektet viser, at der kan fanges ca. 40 % flere jomfruhummere over mindstemålet, uden at bifangsten af fx torsk og kulmule påvirkes, hvis de trawl, som bruges i Nordsøen, udstyres med mindre netmasker i bunden. Projektet er gennemført af DTU Aqua i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening PO og er finansieret af GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), som administreres af Fødevareministeriet.

Den øgede fangst af jomfruhummere kan realiseres uden, at fiskerne skal bruge mere tid, mere brændstof eller lave flere trawltræk på havbunden, men det ændrede trawl øger bifangsten af skærisinger og jomfruhummere under mindstemålet, og det fanger flere hvirvelløse dyr, som fx søpindsvin sammenlignet med standardtrawlet med de større masker. Når man ser på den samlede fangst og den samlede fiskeriindsats er resultatet dog positivt, vurderer projektleder og forsker Ludvig Ahm Krag, DTU Aqua. 

”Med den nye europæiske fiskeripolitik, der blandt andet indeholder et discardforbud, er fiskene nødt til at optimere deres fangstmetoder, så de fanger mest muligt af deres kvote med mindst mulig bifangst. Det kræver, at de får flere redskaber at vælge imellem, så de bedre kan tilpasse deres fiskeri efter de aktuelle forhold til havs. Her vil det nye trawlkoncept kunne blive et godt alternativ for de fiskere, der i perioder fisker mere direkte efter jomfruhummere. Det nye trawl giver desuden mindre CO2-udledning, mindre bundpåvirkning og mindre bifangst af fx torsk pr. kilo jomfruhummer end de nuværende trawl”, siger forsker Ludvig Ahm Krag, DTU Aqua. 

Jomfruhummer. Foto: DTU Aqua.
Jomfruhummer. Foto: DTU Aqua.

Halvdelen af jomfruhummerne forsvinder ud af trawlet i dag

Ideen til det nye trawlkoncept opstod i et tidligere forskningsprojekt, hvor DTU Aqua satte en stor opsamlingspose udenpå et trawls fangstpose for at undersøge, hvilke arter der slipper ud af trawlene under fiskeriprocessen.

Resultaterne viste, at 50 % af jomfruhummerne over mindstemålet slipper ud af trawl med 120 mm-netmasker alene i fangstposen, mens tabet fra trawl med 90 mm-masker i fangstposer er lidt under 20 %. Trawl med 120 mm-netmasker bruges i den nordlige del af Nordsøen, mens fiskeriet i Skagerrak og Kattegat anvender trawl med 90 mm-masker.

Tabet af fangst gør fiskeriet mindre lønsomt og indirekte også mindre bæredygtigt, fordi fiskerne er nødt til at fiske mere for at få den nødvendige indtjening. Det koster mere at være længere tid på havet, og det øger forbruget af brændstof, udledningen af CO2, dødeligheden blandt arter, der ikke landes, og påvirkningen af havbunden.

Nyt trawl bygger på viden om fisk og skaldyrs adfærd

I det aktuelle projekt er der ændret på de eksisterende trawl ved, at hele bunden af trawlet, den såkaldte underplade samt trawlets underarme, er blevet udskiftet, så maskerne er 90 mm i stedet for 120 mm. For at undgå at jomfruhummerne slipper ud af selve fangstposen bagerst i trawlet, skal der desuden foretages nogle modifikationer af fangstposen.

Ændringerne af trawlet blev lavet på vodbinderiet ES Trawl i Hanstholm, og det nye trawlkoncept blev afprøvet på fartøjet HM 635 Karbak fra Hanstholm. Det ene af fartøjets trawl blev modificeret, mens det andet var uændret. Over otte dage var forskerne med om bord, mens der blev fisket på kommercielle vilkår med de to trawl i den norske del af Nordsøen. Og resultaterne var klare: Det nye trawlkoncept fangede ca. 40 % flere jomfruhummere over mindstemålet end det eksisterende standardtrawl.

”Designet af trawlet bygger blandt andet på viden om fiskenes og jomfruhummernes adfærd i trawlet. Vi ved, at jomfruhummere nærmest triller hen over bunden af trawlet, mens fx torsk, sej og kulmule holder afstand til trawlets masker. Vi forventede derfor, at vi ved at ændre maskestørrelsen i bunden af trawlet kunne fange flere jomfruhummere uden at øge fangsten af torskefisk”, forklarer Ludvig Ahm Krag, DTU Aqua. 

Sorteret fangst fra prøvefiskeri. Foto: DTU Aqua.
Under prøvefiskeriet med det nye trawl blev hele fangsten sorteret og opgjort, så forskerne fik data for både ønsket og uønsket fangst. Foto: DTU Aqua.

Et bidrag til implementeringen af den nye fiskeripolitik

Designprincippet i det nye trawl kan nemt overføres til andre trawl og maskestørrelser, fx de 90 mm-trawl, som bruges i jomfruhummerfiskeriet i Skagerrak og Kattegat, men effektiviteten i dette fiskeri vil ikke kunne øges lige så meget som i et fiskeri med trawl med 120 mm-netmasker.

Det nye trawlkoncept med forskellige maskestørrelser i bund og top må ikke bruges i jomfruhummerfiskeriet i dag, fordi reglerne kræver, at der skal anvendes maskestørrelse med samme mindstestørrelse i hele trawlet. Resultaterne af udviklingsprojektet indgår derfor i første omgang i den fiskeriteknologiske rådgivning, som DTU Aqua leverer til EU.

 

Fakta om projektet

Udviklingen af et nyt trawlkoncept indgår i et større projekt om optimal bæredygtig udnyttelse af jomfruhummer. De øvrige delprojekter fokuserer blandt andet på bestandsvurdering, sensorbaseret jomfruhummerfiskeri, fiskeri med tejner samt vurdering af forskellige forvaltningsstrategier og alternativer til det nuværende forvaltningssystem.

 

Projektet er støttet af GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram), som administreres af NaturErhvervstyrelsen under Fødevareministeriet. GUDP er en erhvervsstøtteordning, der skal være med til at forene bæredygtighed og vækst i fødevaresektoren.

 

Projektet om et nyt trawkoncept til jomfruhummerfiskeri blev ledet af DTU Aqua og gennemført i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening PO.