Rødspætter fanget for at undersøge discard overlevelse i trawlfiskeriet i Østersøen.  Foto: Esther Savina, DTU Aqua

Ødelægger skrubber overlevelsen af genudsatte rødspætter i Østersøen?

mandag 11 jan 21

Kontakt

Junita Diana Karlsen
Forsker
DTU Aqua
35 88 32 52

Fakta om overlevelsesforsøgene

  • Overlevelsesforsøgene udføres som en del af COPE2 projektet. 
  • Projektet fokuserer også på betydningen af iltfattige forhold for overlevelsen af rødspætter. 
  • COPE2 projektet finansieres af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen og er et samarbejde med DFPO. Projektperioden går fra 2020 til 2022.

EU-flag og det danske logo for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Modsat Skagerrak, har rødspætter fanget med trawl i Østersøen en ringe chance for at overleve discard. Det gælder både fiskeri med T90 og BACOMA fangstposer.

Det ser foreløbig ikke lovende ud med rødspætters overlevelse efter fiskeri med trawl i Østersøen. Det er status, efter at DTU Aqua i oktober har gennemført det første forsøg i projektet COPE2. 

Forsøgsfiskeriet foregik ombord på R3 Orion i ICES område 24 og 25 omkring Bornholm. Efter mandskabets håndtering blev rødspætterne udvalgt på sorteringsbordet og bragt i land i specialdesignede transportenheder. Observationen af overlevelse foregik i faciliteter hos Bornholms lakseklækkeri i Nexø. Efter tre uger var overlevelsen 0-5%, og det for både T90 og BACOMA redskabet.

Mandskabet på R3 Orion fiskede som de plejer under forsøget, og slæbetiden var omkring gennemsnittet for fiskeflåden, dvs. 4,5 timer. Derudover blev der foretaget nogle korte slæb på et kvarters varighed, men overlevelsen af disse rødspætter var ligeså ringe. 

Svækkelse af rødspætters reflekser undersøges af Sebastian Uhlmann fra ILVO. Foto: Esther Savina, DTU AquaRødspætters overlevelse undersøges af Sebastian Uhlmann fra ILVO. Foto: Esther Savina, DTU Aqua

Svækkelse af rødspætters reflekser (venstre) og overlevelse (højre) undersøges af Sebastian Uhlmann fra ILVO. Foto: Esther Savina, DTU Aqua

De eneste rødspætter, som viste en god overlevelse, var kontrolfisk fanget i starten af forsøgsperioden. På det tidspunkt var der ikke var så mange skrubber i fangsten som det var senere. Det kan derfor tyde på, at rødspætter får flere skader, når de blandes sammen med mange skrubber, der har en ru overflade. 

”Resultaterne er overraskende”, siger forsker Esther Savina som er leder af discardoverlevelsesprojektet COPE2. ”Særligt fordi overlevelsen er meget ringere, end da vi fangede rødspætte sammen med jomfruhummer i Skagerrak”.

Ud over overlevelse er der også indsamlet data på skader og svækkelse af rødspætternes reflekser. Formålet er at undersøge sammenhængen med overlevelse for at forenkle fremtidig dataindsamling. Dette arbejdet udføres i et samarbejde med DTU Aquas belgiske søsterinstitut, ILVO. Disse data er ikke opgjort endnu. 

Det er nu aktuelt at undersøge, om der er færre skader tilstede, hvis andelen af skrubbe reduceres i fangsten. Forsøget gentages nemlig i januar.

”Udfordringen kan blive at finde områder, hvor rødspætter kan indsamles uden at der samtidig er skrubbe i fangsten. Især når det helst skal være uden, at der er for lang sejltid til Nexø, hvor rødspætterne skal overføres til lakseklækkeriet”, fortæller Esther Savina.

I Skagerrak blev det vist, at overlevelsen af rødspætte bliver bedre, når temperaturen falder, men spørgsmålet bliver altså, om tilstedeværelsen af skrubbe i fangsten forpurrer muligheden for en forbedring. Data indsamlet fra Skagerrak har været grundlaget for de gældende undtag fra landingsforpligtelsen for snurrevod, samt trawl (flere maskestørrelser) under fiskeri efter fladfisk i vintermånederne i Skagerrak og Nordsøen.