En meget tynd torsk. Foto: Marie Plambech Ryberg.

Forekomst af torskens leverorm i Østersøen skal overvåges

onsdag 11 nov 20

Kontakt

Jane Behrens
Seniorforsker
DTU Aqua
23 29 68 63

Torskens leverorm

  • Torskens leverorm, med det latinske navn Contracaecum osculatum, er en parasit, der sætter sig i leveren hos torsk.

  • De voksne leverorms livscyklus i Østersøen starter i gråsæler – til krebsdyr – til f.eks. brisling og sild – til torsk, hvor parasitten sætter sig specifikt i leveren.

  • De inficerede torsk spises af gråsælen, som er parasittens slutvært. Parasitten kan nu blive voksen i sælens mave og parre sig og lægge æg – og livscyklus er dermed sluttet. Æggene frigives til det omgivende vand via sælens afføring og bliver hermed tilgængelig for krebsdyr. På den måde starter det hele forfra igen.
Fremover indgår leverorm hos torsk som del af moniteringen fra landene ved Østersøen. På havforskningsskibet Dana er arbejdet i gang nu. 

Hvor udbredt er leverorm hos torsk i Østersøen? Og hvordan er udviklingen? Det skal forskerne fremover kunne give endnu mere kvalificerede svar på. Fra og med 2021 skal landene omkring Østersøen nemlig undersøge torsk og registrere antallet af leverorm i forbindelse med de faste overvågningstogter, der foretages hvert år for at bidrage med data til bestandsvurderinger af Østersøens kommercielle fiskearter. 

DTU Aquas efterårstogt i Østersøen med havforskningsskibet Dana er i fuld gang i disse dage. Her indgår leverorm allerede som en del af arbejdet. Leverorm hos torsk i området øst for Bornholm har i de seneste år været et fokus i DTU Aquas forskning, og resultaterne herfra viser tydeligt, at leverorm er et voksende problem i dette område, og at de påvirker torskenes sundhedstilstand. Nyligt offentliggjorte resultater viser f.eks., at de hårdest ramte torsk får skader på leveren, der minder om skrumpelever eller leverkræft hos mennesker, og at de fisk som har mange orm generelt er svækkede.  

Landene skal registrere parasitter på samme måde

Tyskland og Danmark har i de seneste år på eget initiativ og på frivillig basis registreret leverorm i torsk på deres togter i Østersøen, og polske forskere har ligeledes lavet detaljerede parasitundersøgelser. 

”Men hvis man skal følge udviklingen i udbredelsen af leverorm i torsken, så er alle Østersølandene nødt til at bidrage med data, og det er vigtigt at registreringen foregår på samme måde hver gang – lige gyldigt, om det foregår på det danske havforskningsskib Dana, eller på et skib fra Tyskland, Polen, Sverige, Letland, Litauen eller Estland”, forklarer seniorforsker Jane Behrens, DTU Aqua. 

Derfor afholdt DTU Aqua i februar 2020 en workshop for alle de nævnte lande, som førte til en anbefaling til det Internationale havforskningsråd, ICES.  Det er ICES, der tager beslutning om dataindsamlinger, og det er nu besluttet, at leverorm-registreringerne skal være en fast del af den protokol som data indsamles efter, samt at alle skal bruge den samme fremgangsmåde.

”Det er et stort skridt. Parasitter – og sygdomme generelt – overvåges meget sjældent i vilde fiskebestande. Det gør det svært at evaluere deres betydning for, hvordan en bestand har det.  Den østlige Østersøtorsk har det lige nu meget dårligt med meget tynde og små fisk. Moniteringen vil kunne hjælpe os til at forstå, hvordan leverorm bidrager til denne triste situation for bestanden”, siger Jane Behrens. 

Sådan registreres leverormene

På det nuværende togt med havforskningsskibet Dana, sker registreringen efter en manual, som Jane Behrens og Bastian Huwer fra DTU Aqua har udviklet i samarbejde med forskere fra Tyskland, og som vil blive brugt fremover af alle lande. 

Bastian Huwer er selv med på togtet og forklarer, hvordan registreringen foregår: 

”Alle de fisk, vi fanger med forskningstrawlet, bliver talt og målt. Nogle af torskene bliver undersøgt mere detaljeret bl.a. for leverorm. Ud fra hvor mange orm, der synligt er på overfladen af leveren, bliver torsken registreret i en kategori mellem 0 og 4, hvor kategori 0 svarer til 0 synlige parasitter og kategori 4 svarer til mere end 30 parasitter – kategori 1-3 levere ligger her imellem. Denne metode er hurtig og effektiv og kan nemt indarbejdes i det eksisterende moniteringsprogram”. 

Leverorm hos torsk er et kendt problem i den centrale og østlige Østersø, men ud over at få et overblik over omfanget, vil en overvågning også give et overblik over udbredelsen – og om leverormene spredes til et større område længere mod vest. 

”I takt med at gråsælerne, som er slutvært for torskens leverorm kommer længere vestpå, er der en risiko for, at leverorm også vil begynde at forekomme i torsk i de mere vestlige områder som f.eks. Øresund, bælterne eller Kattegat”, siger Jane Behrens.

Se videoklip fra årets togt:



Læs mere om de skader, leverorm kan gøre på torsk

Workshoppen, som førte til monitering af leverorm, blev finansieret af JPA- Fonden

 
https://www.aqua.dtu.dk/nyheder/Nyhed?id=%7B3B1F8ADD-CC33-4D8B-AF25-4B0ABEA12EBF%7D
30 NOVEMBER 2020