Biologen, der også ville regne

onsdag 03 okt 12
|
af Line Reeh

Kontakt

Henrik Gislason
Professor
DTU Aqua
35 88 33 61
Fødselsdagsportræt af en pioner i dansk og international havforskning, DTU Aqua-professor Henrik Gislason, som fylder 60 år den 4. oktober 2012.

DTU Aqua-professor Henrik Gislason er populært sagt ekspert i, hvad det betyder for vores fiskebestande og for fiskeriet, at fisk også spiser hinanden.  

Han slog allerede tidligt sit navn fast som en af hovedhjernerne bag en simpel flerartsmodel som gjorde det muligt at beregne, hvordan fiskebestandene påvirkede hinanden. Traditionelt havde man set på de enkelte fiskearter hver for sig, når man lavede bestandsvurderinger. Men den nye model, som blev publiceret i 1979, gjorde det muligt at beregne, hvad det betyder, at fisk ikke bare lever side om side, men også påvirker hinanden, fx ved at spise hinanden.  

Modellen har været udgangspunkt for den efterfølgende generation af stokastiske flerartsmodeller som nu bliver brugt til at beregne den dødelighed, som fiskene påfører hinanden. De beregnede dødeligheder udgør en vigtig del af grundlaget for rådgivningen om fiskekvoter og anden regulering af fiskerierne i Nordsøen og Østersøen.  

Siden har Henrik Gislason arbejdet med, hvordan fiskeri generelt påvirker havenes økosystemer. Han  var den første formand for Det Internationale Havforskningsråds (ICES) studiegruppe om ”Økosystemeffekter af fiskeri”. Her skulle femogtredive forskere fra forskellige lande og discipliner arbejde sammen om en fælles vurdering af fiskeriets betydning for Nordsøens økosystemer, og sammenligne betydningen med menneskets øvrige påvirkning af Nordsøen, alt fra atomkraft til udledning af næringsstoffer og tungmetaller. For at tegne det fulde billede gik Henrik Gislason nye veje og inviterede både fugle- og havpattedyrsforskere ind på fiskeriforskernes hjemmebane, og det kostede sværdslag i starten. Siden er såkaldt økosystembaseret forvaltning, dvs. en samlet forvaltning som inddrager alle de forskellige arter og påvirkninger af havets økosystemer, blevet den officielle forvaltningstilgang i Europa og i store dele af resten af verden.  

Da Henrik Gislason selv læste biologi ved Københavns Universitet savnede han muligheden for at kunne kombinere en kvantitativ og matematisk tilgang med det biologiske stofområde. Hos DTU Aqua har han været med til at skabe en ny, unik kandidatuddannelse i Akvatisk Videnskab og Teknologi, som ikke findes tilsvarende andre steder i Europa. Uddannelsen udbydes i samarbejde mellem DTU og Københavns Universitet og uddanner, med professorens egne ord, ”biologer, der kan regne og ingeniører, der kan forstå biologi”.

I de senere år har Henrik Gislason arbejdet videre med at bestemme fiskenes gensidige påvirkning af hinanden og skabt nye lovende resultater i sit arbejde med fisks livshistorie, hvor han har set på hvordan vækst, forplantning og dødelighed må gå op i en højere enhed, hvis den ene generation af fisk skal kunne erstatte den forrige. Det har ført til nye regler for, hvordan fiskenes livshistorie må være indrettet, så forskellige fiskearter kan sameksistere, selvom de konkurrerer med hinanden. Regler, som kan bruges til at udvikle rådgivningen for alle de bifangstarter, som man i dag kun vanskeligt kan rådgive om.

 Henrik Gislason har to døtre og bor med sin kone i Rødovre.