Krill. Meganyctiphanes norvegica. Foto: Russ Hopcroft

Pionerstudie af krill i Grønland

fredag 07 mar 14
|
af Mikkel Schnack Sørensen

Kontakt

Mette Dalgaard Agersted
Gæste-post doc
DTU Aqua

Næringsrig hurtigsvømmer

Krill, eller lyskrebs, er dyreplankton, der udgør vigtig føde for fx torsk, sæler og hvaler. De ligner små rejer og måler fra 1,5 til 5 cm.
Krill lever i store stimer og en af årsagerne til, at den ikke er blevet studeret så meget er, at dens gode svømmefærdigheder og reaktionsevne gør den i stand til at undslippe prøvetagningsnet, når dens ligeledes veludviklede syn registrerer faren.

Godthåbsfjorden som klimalaboratorium

Godthåbsfjorden er blandt andet kendetegnet ved, at den afkøles af smeltet gletsjeris i inderfjorden, mens de atlantiske havstrømme sender varme ind ved udmundingen. Det gør fjorden til et velegnet sted at undersøge effekterne af klimaforandringer, fordi turen fra inderfjorden til udmundingen kan betragtes som en rejse ind i en varmere fremtid. 
Dette projekt er en del af EU-projektet EURO-BASIN

Ph.d.-studerende fra DTU Aqua afdækker ny viden om én af de vigtigste brikker i havets økosystem - den lille rejelignende krill

Krill er dyreplankton, som ligner en reje, og selvom den er betydningsfuld føde for større fisk og hvaler, har vi endnu ikke haft meget viden om dens udbredelse og levevis i Arktis.
Med Mette Dalgaard Agersteds Ph.d.-undersøgelse af krill i Godthåbsfjorden i Grønland er et værdifuldt stykke grundforskning dog i støbeskeen.
"Krill er en ligeså vigtig ernæringskilde i fødekæden som vandlopper, der traditionelt bliver studeret mere intensivt, men udover studier ved Antarktis er der ikke tidligere lavet de samme undersøgelser af krillens føde og artsammensætning, som dem jeg har udført", fortæller Mette Dalgaard Agersted.

Tiltrækker krill fra Arktis

Den 200 kilometer lange Godthåbsfjord, der munder ud ved Nuuk på Grønlands sydlige vestkyst, er levested for fire forskellige krillarter. To arktiske krill og to krillarter, der oprindeligt hører hjemme i det varmere Atlanterhav.
De foreløbige resultater af Mette Dalgaard Agersteds undersøgelser tyder på, at atlantiske krill vil få bedre levebetingelser, hvis klimaforandringer får vandtemperaturen til at stige.
"Det baserer jeg på, at det er den ene af de atlantiske krill, der dominerer i den varme del af Godthåbsfjorden nærmest udmundingen, mens de to arktiske arter primært lever i den midterste og koldere del af fjorden".

Udfylder huller i basisviden om krill

Hvilken betydning forekomsten af den atlantiske krill har for Godthåbsfjordens økosystem kan endnu ikke vurderes, og Mettes Dalgaard Agersteds undersøgelser skal frem for alt give et referencepunkt for fremtidige studier af krillens betydning.
"Vi har manglet denne basisviden om dens udbredelse og livsbetingelser for at kunne vurdere dens rolle og betydning i økosystemet. Vi ved dog fra andre studier, at arktiske vandlopper er under pres fra atlantiske arter, som er mindre fede og derfor er et dårligere fødeemne for fisk, havfugle og havpattedyr. Det kan betyde, at for eksempel visse fiskearter vil klare sig dårligere fremover, og dermed have indflydelse på den fremtidige fiskebestand i Godthåbsfjorden", siger hun. 

Kødæderkrill foretrækker koldt vand

Den ene atlantiske krill er større end de tre andre og den blev, noget overraskende, kun fundet i den inderste del af fjorden. Forskerne fandt nemlig hverken yngel eller gydemodne hunner blandt krillen herinde, mens krill af den anden atlantiske art i den varmere fjordmunding alle var gydemodne.
"Vandets temperatur inderst i fjorden er åbenbart for lav til, at denne krillart kan formere sig, men alligevel er den svømmet derind selv eller med tidevandet udefra det åbne hav. Som den eneste kødæder af de fire krillarter i fjorden, kan det derfor være et andet fødegrundlag, der gør, at den alligevel foretrækker at svømme helt derind og blive der, selvom den ikke kan formere sig", forklarer Mette Dalgaard Agersted.

Svømmer efter føden

Netop krillens føde har været et fokuspunkt for Mette Dalgaard Agersted, der som en af de første har udført laboratoriestudier, hvor hun har optalt og registreret, hvor meget krillen har ædt af forskellige slags føde, hun har givet dem. 
"Det giver os et billede af, hvor meget kulstof de omdanner og dermed hvor meget energi, de bringer videre i fødekæden", fortæller hun.
En interessant opdagelse er, at selvom krillene i Godthåbsfjorden har overlappende fødevalg, kan de altså godt eksistere i samme område. Ifølge Mette Dalgaard Agersted tyder det på, at de må have forskellige strategier for, hvornår de for eksempel gyder samt hvilke lag i vandet, de lever i.
"Vi kan se, at de er robuste overfor temperaturændringer og kan udnytte et stort spænd af føde fra helt små planteplanktonceller til større dyreplankton, som for eksempel de vigtige vandlopper. Deres evne til at bevæge sig op og ned i vandet kan derfor være én grund til, at de kan sameksistere, fordi andre studier har vist, at forskellige krillarter lever i forskellige dybder, hvor der også er forskellig føde".

"Krill diversity and population structure along the sub Arctic Godthåbsfjord, SW Greenland" af Mette Dalgaard Agersted og Torkel Gissel Nielsen er publiceret i Journal of Plankton Research (2014). Publiceret online første gang: 28. januar 2014.
doi: 10.1093/plankt/fbt139

Yderligere læsning:

Agersted, Mette Dalgaard; Nielsen, Torkel Gissel; Munk, Peter; Vismann, Bent and Arendt, Kristine Engel (2011). The functional biology and trophic role of krill (Thysanoessa raschii) in a Greenlandic fjord. Marine Biology, 158: 1387-1402.

Paulsen, Maria Lund; Riisgaard, Karen; Agersted, Mette Dalgaard; Reeh, Line and Nielsen, Torkel Gissel (2012). Havets plankton bremser klimaændringerne. Aktuel Naturvidenskab (ISSN: 1399-2309), 6: 36-41.

Riisgaard, Karen; Agersted, Mette Dalgaard; Jung-Madsen, Signe; Swalethorp, Rasmus and Nielsen, Torkel Gissel (2011). Et hav i forandring. Aktuel Naturvidenskab (ISSN: 1399-2309), 2: 10-13.

Se Mette Dalgaard Agersted fortælle om krill på Grønland