I 2019 har DTU-forskere igen mærket tun i Skagerrak i samarbejde med frivillige lystfiskere.
Det er den blåfinnede tun, som bliver undersøgt og et spørgsmål, som forskerne søger svar på er, hvorfor de kæmpestore fisk er vendt tilbage som sommergæster.
Tunmærkningen startede i 2019 i den sidste weekend i august. Vejret var ikke så godt som i 2018, og det gav lidt færre fiskedage, men der blev fanget pænt med tun. Det lykkedes forskerne at mærke 50 tun med forskellige typer af videnskabelige mærker. Fiskene målte fra 224 til 262 cm. For at få en fornemmelse af størrelsen kan man forestille sig at stille dem på højkant, så ville de fleste ikke kunne være indendørs. Selvom der blev fanget færre tun end sidste år, er udbyttet af indsatsen meget tilfredsstillende, idet det videnskabelige udbytte ser ud til at blive stort. De svenske forskere arbejder ligeledes med tunen, og de fiskede i samme periode og mærkede 6 tun.
Mærkningsforsøget giver viden om tunen og dens færden, herunder viden om hvor lang tid, tunen opholder sig vore farvande. Forsøget skal også belyse, hvilken bestand de mærkede tun kommer fra. Det betyder noget, fordi den østlige bestand af tun er større og i fremgang, mens den vestlige ikke har samme størrelse og positive udvikling i bestanden. Deres adfærd bliver undersøgt ved at mærke tunene med blandt andet pop up-sendere. Denne type sendere kan give forskerne oplysninger om tunens adfærd, hvor den kommer fra, hvor den gyder, hvor hurtigt den vokser, og hvor den svømmer hen i løbet af året.
De såkaldte pop up-sendere, også kaldet satellitsendere, er programmeret til at løsne sig fra tunen efter ét år, og senderne stiger herefter op til havoverfladen, hvorefter de sender informationer til forskerne via en satellit. Alle de såkaldte PSAT-mærker, DTU Aqua havde til rådighed i 2019, er således blevet brugt, og nu svømmer der over 30 tun rundt med mærkerne, som opsamler data om tunenes adfærd og færden.
Ligeledes blev der sat knap 20 akustiske mærker på andre tun. Disse mærker sender et unikt signal ud, som bliver opfanget på lyttestationer, der blandt andet er placeret i Øresund, men også i Sydeuropa, Canada og USA.
Andre mærker bliver siddende, indtil en lyst- eller erhvervsfisker, sandsynligvis længere mod syd, fanger fisken og indrapporterer nummeret på mærket.
Der bliver desuden også taget blod- og vævsprøver fra alle fiskene for at finde ud af, om de tilhører den østlige eller vestlige bestand. For at kunne sige noget kvalificeret om de tun, som er i dansk farvand, skal der mærkes et betydeligt antal. De sidste par års anstrengelser er et vigtigt første trin i dette arbejde, som forskerne håber, kan fortsætte i de kommende år. Hertil kommer, at der stadig er en række mere detaljerede undersøgelser, som mangler at blive udført.
At fange tun i dansk farvand har ikke været hverdagskost i næsten 60 år, men nu er den blåfinnede tun tilbage. Men meget er sket siden dengang i 1960’erne, hvor der blev fanget mange tun i dansk farvand. I dag er det ikke lovligt for hverken lyst- eller erhvervsfiskere at fiske efter blåfinnet tun i danske farvande. Når det alligevel kan lade sig gøre, skyldes det, at forskere fra DTU Aqua har fået en dispensation til at mærke og genudsætte tun i Skagerrak. Denne dispensation er givet af ICCAT, der er en organisation, som forvalter tunfiskeriet. Det danske forskningsprojekt bliver udført i samarbejde med over 600 frivillige, erfarne lystfiskere, som er gode til at fange og håndtere de store fisk skånsomt. Den danske succes med at mærke tun har vakt stor opmærksomhed i udlandet, idet andre lande har haft svært ved levere tilsvarende antal i deres mærkningsprojekter på tun.
Du kan også læse mere om DTU Aquas tunprojekt her:
Årets tunmærkningsprojekt i gang i Skagerrak
Nyt mærkeprojekt på blåfinnet tun
Dette års tunmærkningsprojekt er bl.a. sponsoreret af STARK, Den Blå Planet, Private sponsorer, Nordisk Ministerråd og ICCAT i samarbejde med DTU.
Af Anders Koed, Kim Birnie-Gauvin, Henrik Baktoft, Brian MacKenzie og Kim Aarestrup